lørdag den 14. august 2010

SOMMER SYSLER


Sommeren har været varm og travl, så der har ikke været tid (eller lyst) til så mange kreative projekter, men det er da blevet til lidt......meget lidt!
Tørklædet her - det er strikket på pind 7 i noget effektgarn, som jeg for år tilbage købte på tilbud til 10 kr nøglet. Jeg har stadig en del forskellige farver tilbage, så det kan være, at det på et tidspunkt bliver til flere tørklæder.....eller måske til noget helt andet.
Farverne er så neutrale som de kan blive: sølv, hvid, grå og sort, så det er et tørklæde, der kan bruges til næsten alt.
Opskriften en simpel: slå 30 masker op og strik frem og tilbage i ret til garnet slipper op. Det er til at finde ud af og det er en opskrift, der egner sig fortrinlig til en varm sommereftermiddag, hvor solen bager, og man har lyst til at lave et eller andet, som ikke kræver nogen form for tankevirksomhed.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...