fredag den 24. september 2010

Garnrester og influenza

Efter at have ligget underdrejet med influenza i 2 dage med feber, hovedpine og ondt i hele kadaveret måtte jeg bare foretage mig et eller andet - noget der ikke krævede nogen form for fysisk aktivitet.....

Det eneste jeg kunne komme i tanke om, var at vende bunden i vejret på den kurv, der indeholder alle mine garnrester.....og dem er der mange af, fandt jeg ud af.

Udfordringen de næste måneder bliver at få så mange af garnresterne brugt, for jeg har besluttet mig for, at der ikke må indkøbes nyt garn før kurven er (næsten) tom (og så glemmer vi lige, at der ligger nyt garn til mindst 4 trøjer sikkert gemt i skabet)......

Jeg tror ikke, at jeg orker at lave særlig meget i denne weekend, så måske skulle jeg sortere lidt i mine rester og finde nogle opskrifter/ideer til nogle småting, som man kunne lave af dem.....det lyder som et godt og overskueligt "influenza-projekt", synes jeg ;o)

7 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

God ide at kigge rester igennem. Der er en masse små projeker de kan bruges til. Gæstefutter, luffer og alt muligt andet :-)

Karen sagde ...

Ja, jeg skal i gang med at tænke kreativt, for der kan bare ikke være mere i den kurv....

emmy sagde ...

Held og lykke med dit influenza-projekt og rigtig god bedring ;)

Garn, hund & kat sagde ...

Rigtig god bedring, her går det stødt fremad nu og håber sørme at kunne melde mig rarsk i morgen. At være syg er godt nok kedeligt.

Har du trømpegarn i dine rester? så har jeg en fin idé i et af mine tidliger indlæg fra i år "lårlange strømper"

strikkeentusiasten sagde ...

Det må jeg sige ellers noget af et løfte at give sig selv i en tilstand af febervildelse...godt du lige fik det "næsten tom" med...uha uha

Rigtig god bedring håber at du snart er på benene igen :-)

Karen sagde ...

Jeg har hun en lille bitte smule strømpegarn, men jeg har tænkt mig at gå "på rov", for det viste sig at jeg mange flere rester end forventet, så jeg skal være meget kreativ, tror jeg ;o)
Kære Strikkeentusiasten, min gamle mor har heldigvis lært mig, at man aldrig skal love mere end man kan holde....og det kunne jo være, at jeg blev fristet men noget lækkert garn...;o)

Louise sagde ...

Det lyder som en rigtig god idé.
Jeg er spændt på at se, hvad du hitter på.
Velkommen på min blog :)
- Og rigtig god bedring!
Knus Louise

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...