lørdag den 30. oktober 2010

i dag skulle jeg have.....

I dag skulle jeg have gjort min forårs-bluse færdig - hæftet ender, strikket kanter og syet knapper i. Jeg havde endda fundet de små perlemorsknapper frem......






Jeg skulle også lige have syet lynlåsen i mit hæklede penalhus - det er lidt svært at bruge, når den mangler...... ;o)




Og sidste, men ikke mindst skulle alle disse her lapper have været syet sammen, så jeg lige kunne have fået mig et overblik over, hvor mange lapper jeg mangler......

Jeg fik bare ikke gjort noget af det!

Jeg havde faktisk i tankerne døbt denne dag "store monteringsdag", men nu må det blive "store monteringsUGE" i stedet ;o)
I dag har jeg lavet ABSOLUT ingenting! Jeg har kigget i gamle blade, drukket kaffe, strikket lidt, kigget ud af vinduet, nusset med kattene....kort sagt
JEG HAR IKKE LAVET NOGET SOM HELST! 
Og nej, hvor har jeg nydt det! I morgen hævner det sig sikkert, for der skal jeg som en anden hvid tornado igennem hele huset: pudse vinduer, vaske gulve, skifte sengetøj, stryge osv .....men det er heldigvis først i morgen ;o)

5 kommentarer:

Brilleting sagde ...

Ej, hvor lyder det bare godt - det med at lave ABSOLUT INGENTING!! Sådan en dag tror jeg dagen idag bliver for mig!!
Tak for inspirationen :-D
Ha' en skøn søndag!
Kh. Jane

Karen sagde ...

Kære Jane,
Ja, at lave ingenting kan være en rigtig god aktivitet (til tider).
Også en god søndag til dig :o)
Kh karen

Bebiane sagde ...

Uha hvem gider at montere? det skal bare overståes. God søndag til dig fra mig.

Karen sagde ...

Bebiane - du har ret. Jeg HADER det! Måske er det derfor, at jegikke er blevet færdig med noget af det :D
Kh Karen

Mysticia sagde ...

Hehe dejlig blok du har! Du lyder lidt ligesom mig.
Jeg elsker også knapper og fandt en genbrug der havde så mange at jeg ikke engang købte en 10. del af dem! Uh det er himmelen :-)

(Du glemte forresten at gætte på 3 navne i min Give Away)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...