mandag den 15. november 2010

på pindene lige nu

Ja, for der er selvfølgelig noget nyt på pindene allerede :D
Det skal der være, for ellers bliver det for kedeligt at se tv om aftenen.
Også denne gang er det en opskrift fra Hendes Verden tillæg nr 41 fra 2010. Jeg faldt for den pga vandfalds kraven og de små snoninger, som jeg er blevet glad for (min lilla hyggetrøje består udelukkende af mini-snoninger). Mønsteret er nemt:
3 minde med almindelig ribstrikning og 1 pind med snoninger (på pind 3)....det kan næsten ikke gøres mere simpelt.
Trøjen strikker jeg i 100 % uld - jeg har valgt en mørkere nuance end i opskriften, for lysegrå og beige farver får mig til at ligne en gang udvasket havregrød i ansigtet ;o)
Det er superdejligt at starte på et nyt strikketøj, så i aften (efter en relativ hård dag på arbejdet), bliver det dejligt at smide sig i "strikkestolen" og bare stresse af (og meditere lidt) over en ny trøje :D

5 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Her strikkes der også til TV'et, men jeg synes ikke rigtig jeg har samme fart på som du :-))

Karen sagde ...

Jeg har jo snydt lidt....den ene blev færdig for et stykke tid siden og har bare ventet på at blive monteret - den anden er strikket på pind 7 - det går super hurtigt... men nu kommer der nok til at gå et lille stykke tid inden der bliver noget færdigt igen :D
Kh Karen

strikkeentusiasten sagde ...

Jeg har også haft kig på den model netop pga. kraven, den ser rigtig lækker ud.

Fru Kahr sagde ...

Den model har jeg også kig på...måske får jeg lavet den engang. Lige nu synes jeg, at der er så mange planer;-)

Karen sagde ...

Strikkeentusiasten - Tak skal du ha' :D. Ja, det er kraven der gør forskellen.
Fru Kahr - Kender det kun alt for godt - den der "to-do" liste bliver bare længere og længere ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...