mandag den 13. december 2010

"gem det og glem det" skabet

Kender I sådan et skab, hvor alt, hvad man ikke lige ved, hvad man skal stille op med, havner?
Sådan et skab har jeg i mit bryggers - og i dag var jeg lige en smut oppe på en køkkenstol, så jeg kunne se, hvad der gemte sig på øverste hylde i mit "gem det og glem det"-skab.

Jeg var egentlig på udkig efter en rulle gavebånd, som jeg bare ved, jeg har - men ikke liiige kan huske, hvor er ;o)´Og den var ikke i skabet!Det var til gengæld disse lysestager - dvs det er gamle el-dimser (hedder de klokker???), som jeg havde glemt alt om. Jeg fik dem af min mor for mange år siden (hun fik dem selv i gave for ca. 40 år siden). Nu har de gamle eldimser fået deres renaissance - som julelysestager. Den hæklede dug med de fine hjerter er min mors værk.

Har du også et "gem det og glem det"-skab?

5 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Hæ-hæ... hos os hedder det vagtlægeskabet! Det navn kom for mange år siden da ældstebarnet var ca. 2 år og fik mellemørebetændelse. Lige inden vagtlægen kom tog manden min alt mit kreative rod fra sofabordet og kastede det ind i bunden af et skab... God aften til dig :-))

Fru Larsen sagde ...

Jooooo, det kender jeg godt, vi har et garderobeskab inde på et værelse, hvor alt ligeeeee bliver puttet ind i. Engang imellem er det en god ide, at få tømt skabet, for mon ikke der er noget, som man ikke har savnet og dermed ikke brug for.....

Lene sagde ...

Uhhh det kender jeg godt, her i huset har vi op til flere af den slags skabe, et par stykker i vores gæsteværelse hvor alt mit kreative rod ender og så lige det som jeg kommer til at købe af forskelleig art på div. aktioner og ikke lige ved hvor jeg skal gøre af :-D.
Et i soveværelset med div. deo og andet, for man skal jo have det ved hånden hvis nu man lige skulle få brug for en anden duft ;-)

Har sørme også et par i sommerhuset hvor der gemmes alt muligt, og det er jo ikke så dårligt for af og til finder man jo lige lidt man kan bruge tilen værtindegave, så hurra for disse skabe.

Dine lysestager og dug er bare så sød.

Siffe sagde ...

Lige præcis sådanne findes et sted på Planeten - i en flyttekasse ;-) Måske er det tide at lede dem frem ;-)

Kh Siffe

Karen sagde ...

Citronmoster - fantastisk historie, men det er jo lige netop det, sådan et skab skal bruges til - oprydningshjælp :o)
Fru Larsen - ja, man finder af og til ting, som man ikke vidste man havde - og som man ikke vidste man manglede ;o)
Lene - lyder som om, du har et veludviklet "gemme-gen" :D Den slags skal man ikke kimse af, for man finder af og til nogle skatte i de skabe - og så kan det jo netop være, at tingene kan bruges til noget fornuftigt - så som gaver ;o)
Siffe - velkommen til - må jeg anbefale, at du venter til kassen ikke længere kan lukkes - det øger chancen for, at du finder en (eller flere) uvurderlige skatte på bunden ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...