mandag den 29. november 2010

katten og køkkenrullen

Man kommer hjem fra arbejde, lader sig dumpe ned i sofaen med en kop kaffe, og pludselig hører man underlige lyde. nemlig lyden af en køkkenrulle, der bliver nedlagt og slæbt væk :D

Kat nr. 2 sad med beundrende øjne og fulgte sine søsters anstrengelser med køkkenrullen......og nr 3?
Tjaaa, hun gjorde det hun er aller bedst til - hun sov fra det hele ;o)

søndag den 28. november 2010

nogle af gårsdagens loppefund.....

Jeg fandt en kedelig, falmet lyserød dug (indisk bomuld) - den fik jeg for 5 kr, da den så så ynkelig ud ;o)

Lige ved siden af dugen stod en kasse med disse her tekstilfarver til 10 kr, stk, så i dette øjeblik er min kedelige dug ved at skifte farve :D

Så var der denne her Amager-hylde. Min mand mener, den er rædselsfuld....jeg er naturligvis af en anden mening. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg stiller op med den. Måske skal den males, men på den anden side, så ser den meget sød ud med den originale bemaling (fra 1957)....vi får se...... - pris 25 kr

 Så var der to små blomsterbroderier - monteret i nogle grimme rammer.
Rammerne skal tapetseres og broderierne skal monteres på en pude. Pris: 5 kr pr. stk


Sidst men ikke mindst fandt jeg denne her bodum-kanden komplet med kopper, skeer, sukkerskål og flødekande - pris 25 kr.  Det er ikke noget jeg lige står og mangler, men.....for 25 kr?!? :D
Det var hvad jeg fik for mindre end 100 kr.
Jeg ELSKER kræmmermarkeder :D

lørdag den 27. november 2010

Ahh...tjuuuuu.......snøft


Den syge pige malet af Michael Ancher
 Der har været stille her på bloggen i nogle dage, for jeg har ligget underdrejet med pandehule-betændelse. Noget som jeg havde gået rundt med i en lille uges tid, inden jeg kom i behandling.
Jeg har været ude af stand til at foretage mig ret meget pga hovedpine og feber, men heldigvis udløser mors sygdom ALTID hjemmelavet hønsekødsuppe (som min mand laver) og hvidløgs-flûtes.
I dag var første dag, jeg var på benene og udendørs... og hvilken dag? Sne og strålende solskin. Vi var på det lokale kræmmermarked, hvor jeg brugte "en formue" på ....., ja det kommer der billeder af senere :D
Jeg følte mig godt nok lidt mørbanket oven på den tur, så jeg har ikke foretaget mig det helt store resten af dagen.
I morgen går det officielle startskud til "DET STORE JULERÆS" i det lille hjem, så det er måske meget godt at samle lidt energi inden da ;o)

mandag den 22. november 2010

overspringshandlinger og gamle kniplinger

Jeg burde lige nu sidde med næsen dybt begravet i noget (kedeligt) arbejdsrelateret skrivearbejde..... burde ja, men....min undskyldning er naturligvis, at det er så koldt udenfor, at mine hænder er iskolde....så for at varme dem op er jeg simpelthen nødt til liiiiige at skrive lidt her og derefter strikke lidt - bare en times tid (eller 2).
Det er desuden også livsnødvendigt, at jeg forholder mig til en lille gave, som jeg modtog med posten i dag. Min mor har kniplet denne lille fine ting. Det er lidt svært at se det på billedet, men den er på størrelse med et pænt stort bogmærke - hvilket også var tanken med den, meeen jeg synes det er synd, at gemme den væk i en bog, så jeg tænker, at man måske kunne montere den på en pude eller lignende. Det er starten på et større projekt, som kræver MEGET grundig planlægning. Der skal vælges stof, puden skal designes, så den lille knipling kommer til sin ret osv. En proces, der kommer til at taget meget lang tid, er jeg sikker på :D
Hmmmm - livsvigtige beslutninger, som tages, inden jeg går i gang med det, jeg "burde" lave.


lørdag den 20. november 2010

så er der lagt op til weekend-hygge

Overskyet og gråt - ikke lige mit weekend drømmevejr, men man må jo se det positive i det.....og det er, at man har en god undskyldning for indendørs hygge med tændte stearinlys, lidt godt hjemmebag og en kop kaffe. Min planer for denne weekend er til at overse - støvsugeren trænger til at blive luftet, der skal vaskes et enkelt gulv eller 2 og vaskemaskinen skal op i omdrejninger - men så stopper legen også.

Jeg har haft så susende travlt på arbejde det sidste stykke tid, og jeg synes slet ikke, at jeg har været rigtigt sammen med familien - så i denne weekend er der dømt "familie-hygge"!!! Teenageren vil sikkert brokke sig, når jeg insistere på det, for der er altid mange andre ting, som er mere interessante end en dag i mors selskab, meeeeen jeg skal nok få ham "overtalt"......a la "du får ikke noget kage, hvis du ikke gør som jeg siger" :D

Okay, så er det afpresning, men pyt....bare det virker!
Håber, at I alle får en fantastisk weekend :D

torsdag den 18. november 2010

strikke-vejr og Harry Potter

Ca. sådan så himlen ud, da jeg tog på arbejde i morges.....den så præcist sådan ud, da jeg kom hjem her i eftermiddag.......jeg har ikke et gran af energi....ikke så meget som et lille fnug. Det eneste jeg kunne tænke mig at lave, er at sætte en spændende dvd på, krølle mig sammen i den gode lænestol (med et tæppe over benene) og strikke.
Ja, hvis I spørger mig, så fejler den plan bestemt ikke noget....så kunne jeg måske også komme bare lidt videre med min trøje - se lidt Harry Potter og drikke en "kop-tår-kaffe" eller 2. Den plan er enstemmigt vedtaget....Harry here I come :D

onsdag den 17. november 2010

haves : evighedsprojekt / ønskes : en slutning :D

Et langt fra færdigt kludetæppeprojekt
For 3 år siden fik jeg et fleecetæppe med julemotiver forærende. Det er et dejligt tæppe, men.....nej, jeg er ikke lige til den slags! Passer ikke til min stil eller mit temperament!
Den glade giver kommer jævnligt i mit hjem og forventer her i juletiden at se tæppet dekorativt liggende på sofaen.....hmm....så var det jeg fik den idé, at jeg jo kunne strikke et kludetæppe som "forside" - dermed kunne tæppet ligge fremme hele året :D
Smadder godt tænkt!! Så jeg gik i gang med at strikke firkanter.....og dem har jeg så rigtig mange af nu....nu skal de så sys sammen, om ikke andet for at jeg kan se, hvor mange, der mangler.
Det er altså småt med motivationen til den slags....jeg har derfor indgået den aftale med mig selv, at jeg skal sy 6 lapper sammen OM UGEN.....så tæppet kan forventes færdigt engang i 2017 ;o)

tirsdag den 16. november 2010

Også på pindene.....

Mit regnbue sjal er stadig undervejs....det er mit pause-strikketøj, som kommer frem, når jeg har brug for lidt farver og IKKE har brug for alt for meget mønsterstrik :D
Det er et aldeles simpelt sjal, hvor man tager 15 msk. ud i hver side på hver 22. pind. Takkerne strikkes ret, mens resten af sjaler er glatstrikket. Det kan ikke gøres mere enkelt end det, tror jeg.
En rar ting at sidde med, når man er lidt træt i hovedet oven på en lang arbejdsdag :D

mandag den 15. november 2010

på pindene lige nu

Ja, for der er selvfølgelig noget nyt på pindene allerede :D
Det skal der være, for ellers bliver det for kedeligt at se tv om aftenen.
Også denne gang er det en opskrift fra Hendes Verden tillæg nr 41 fra 2010. Jeg faldt for den pga vandfalds kraven og de små snoninger, som jeg er blevet glad for (min lilla hyggetrøje består udelukkende af mini-snoninger). Mønsteret er nemt:
3 minde med almindelig ribstrikning og 1 pind med snoninger (på pind 3)....det kan næsten ikke gøres mere simpelt.
Trøjen strikker jeg i 100 % uld - jeg har valgt en mørkere nuance end i opskriften, for lysegrå og beige farver får mig til at ligne en gang udvasket havregrød i ansigtet ;o)
Det er superdejligt at starte på et nyt strikketøj, så i aften (efter en relativ hård dag på arbejdet), bliver det dejligt at smide sig i "strikkestolen" og bare stresse af (og meditere lidt) over en ny trøje :D

søndag den 14. november 2010

Også færdig!

Så blev min forårsbluse sørme også færdig - hold da op, hvor der er gang i nålen.... :D
Den fremvises her inden vask, så den er en anelse mere krøllet end den burde være.

Mønsteret er ikke så kompliceret, når man lige kommer igang.....man skal bare lige være obs på, at når der står i opskriften, at man jævnligt skal kontrollere maskeantallet, så er det en rigtig god idé - i det mindste i starten, inden man er rigtig hjemme i mønstret ..... ellers kommer man uden at ville det hurtigt til at tage ud/ind.....(og ja, jeg taler af erfaring :D ).
Der er brugt ca. 350 gr garn på denne lille sag og den er strikket på p 3 1/2

lørdag den 13. november 2010

Færdig!

Jeg blev træt af at vente på hende den flyvske monterings-fe, og så gik jeg selv igang.
Nu er min "hjemme-trøje" færdig....endelig :D
Jeg havde købt 600 gr af garnet, og der er ca. 15 gr tilbage, så kan man vist ikke komme nærmere.





Mønsteret er ganske simpelt - det er mini-snoninger over kun en maske - efter de første par pinde kører det helt automatisk, så det har været det perfekte tv-strikketøj.

torsdag den 11. november 2010

en god dag....hverken mere eller mindre

Det er underligt nok, men er bare nogle dage, som er markant bedre end andre.
Det er ikke nødvendigvis, fordi de ting, der sker er ret meget bedre og omgivelser opfører sig også som de plejer....det er noget inde i een selv, tror jeg - og i dag er bare en god dag!
Det er mørkt, koldt og blæsende udenfor, men jeg synes lyden af vinden er så hyggelig - så laver man en "kop-tår-kaffe", putter sig med et tæppe og får gang i strikkepindene :D
Normalt ville jeg brokke mig over vejret, men idag kan jeg se alt gennem rosenrøde briller. Det kan jeg, fordi jeg er mere end sædvanlig glad i dag - alt er ved det gamle, og alligevel er alt bare bedre idag :D
Det er en dejlig følelse, som jeg ville ønske man kunne putte i en flaske og gemme til de sure øjeblikke.....men måske kunne man øve sig i at fremkalde den følelse, for det er altså rart at kunne sige: I dag er en god dag!

onsdag den 10. november 2010

En sand overlever.....

I weekenden var jeg ude og gøre terassen "vinterklar", og bag min store krukke med mynte fandt jeg en lille urtepotte, som jeg havde glemt alt om.
I potten var de sølle rester af en lille påskekaktus, som jeg købte for ca. 2 1/2 år siden
Den var rigtig fin dengang, men så var det, at vi begyndte at renovere huset og den stue, hvor den stod....projektet trak ud, og den lille kaktus blev glemt.....til det tidlige forår, hvor jeg fandt den - indtørret og vissen.
Jeg satte den ud på terassen....og her blev den glemt igen....altså til nu. Den var stadig vissen og død, men den havde sat et lille sideskud, som i aller højeste grad er i live - en ægte lille overlever, som har overlevet både tørke og kulde.
Den lille kaktus har nu fået hæderspladsen i vinduet ved siden af mit skrivebord - for det er en hårdfør lille plante, som jeg ikke kommer til at glemme lige med det samme :D

mandag den 8. november 2010

jeg er ved at miste min barnetro.... ;o)

Jeg tror både på nisser, på julemanden og tandfeen og for den sags skyld også den store græskar mand (ham fra Radisserne)....eller rettere sagt, det gjorde jeg, men nu ved jeg snart ikke.....
Lørdag aften fandt alle mine umonterede håndarbejdsprojekter frem og lagde dem i sirlige bunker på vores spisebord......og det gjorde jeg i forventning om, at den store monteringsfe ville komme forbi i nattens løb, svinge med sin tryllestav og så vupti - alle ender ville være hæftede, knapperne syet i osv. Ja, de små mus og fugle fra Askepot kunne godt bruges som alternativ, men dem ville mine katte nok bare have ædt ;o)
Men da jeg stod op søndag morgen var der bare ikke sket en snus :( 
Ergo måtte jeg bruge en stor del af min søndag på det - og jeg blev ikke engang færdig, så der skal monteres mere i aften.....
jeg er så skuffet over den fe - jeg mener, vi ved alle, at der bor et sokkeædende monster i vaskemaskinen (som altid spiser een sok), vi ved at kalorier, det er sådan nogle små, grimme nogen, der syr ens tøj mindre om natten, så hvorfor ikke en strikketøjs monterings fe,  om jeg må have lov at spørge....og hvor er hun, når man har brug for hende?  :D

lørdag den 6. november 2010

er den retro......eller er den bare grim?

Så er jeg afsløret - jeg er en ren analfabet, når det drejer sig om dette retro-fænomen, som er så populært her i blogverdenen.
Jeg købte lampen for en flad 10'er i vores lokale genbrugsbiks - ikke fordi jeg synes den er pæn, men fordi den faktisk giver et godt lys i mit lille strikkehjørne.
Efterfølgende har det slået mig, når jeg sådan surfer rundt i blog-verdenen, at jeg måske uden at vide det er kommet til at investere i noget retro....
Ja, altså jeg erkender, at jeg af og til skal hjælpes lidt, og her er et af de tilfælde, hvor hjælp helt klart er påkrævet.
Er den retro eller er den bare grim (men kaster et godt lys)?

fredag den 5. november 2010

man skulle tro det var fredag d. 13........

Jeg har fundet denne pragtfulde og meget vellignende tegning lige her

Der er bare nogle dage, hvor tingene bare ikke flasker sig!
I dag var bare sådan en dag! Det startede egentlig meget godt, men så tog jeg den fatale beslutning at gøre nogle ting færdige på arbejde. Fredagen er perfekt til den slags - vi har fri kl 12:30 om fredagen, så efter den tid er der bare dejligt stille, og man kan få en masse fra hånden.
Det fik jeg sådan set også, men det tog bare meget længere tid end forventet.... og pludselig var klokken blevet 4. Af sti af sted for at nå mit tog....men jeg nåede ikke længere end til alarmen neden under, som var i aldeles udu! Den fangede jeg ikke lige først, så jeg spurtede huset igennem og kiggede efter åbne vinduer/dører....dem fandt jeg et par stykker af, men lige meget hjalp det. Til slut måtte jeg ringe til vagtselskabet, som lovede at sende en mand ud at kigge på alarmen.....men på det tidspunkt var klokken altså blevet næsten 5
Det er da ikke en måde at starte weekenden på, vel?

Fra nu af checker jeg alarmen, inden jeg beslutter mig for overarbejde, og står der kryptiske meddeleser på displayet, så stryger jeg ud af døren som den første :D
God weekend til alle ude i Blog-landet :D

torsdag den 4. november 2010

jule-panik og julespiraler

Vi plejer at holde jul hos mine forældre - hvor der er alt, hvad der hører julen til: juletræ, julenisser, julepynt, julemad.....ja, det hele.
Men i år ved jeg allerede nu, at vi skal holde jul her hjemme....og det er her panikken er ved at sætte ind!
Vi har aldrig haft et juletræ og kun en begrænset mængde julepynt, for den slags var der rigelig af hos mormor og morfar.....og en gennemgang af min meget lille julekasse (og der er kun 1) har vist mig, at jeg ikke ville kunne pynte selv et meget lille træ. Ergo, vi skal snart have gang i noget julepynt. Noget skal der købes, men jeg har også tænkt mig at lave noget selv....disse perlespiraler lavede jeg i weekenden... perler har aldrig rigtig fænget hos mig (på trods af, at jeg for flere år siden indkøbte ca. 1/2 tons af slagsen ink. nåle og andet udstyr). Måske kunne jeg få brugt lidt af lageret nu på julepynt ....jeg må eksperimentere lidt og øve mig, tror jeg....ellers får vi godt nok et MEGET bart træ :D

onsdag den 3. november 2010

det bedste er .....at flytte om :D

Jeg blev nødt til det....altså at flytte lidt om på møblementet. Min bedre halvdel kan absolut ikke det fornuftige i den slags pjat - så kan han igen ikke finde noget - men det er altså af og til nødvendigt med noget fornyelse.
Mit problem var, at mit skrivebord var placeret foran vinduet - et sydvendt vindue, og det er jo naturligvis dejligt, med noget sollys, men så kunne jeg jo ikke se mine opslagstavler (?!?) Ja, her var det manden stod af! Men det er altså vigtigt! På den ene tavle hænger postkort af alle mine yndlings malerier - jeg ville elske, at have originalerne hængende, men det rækker lønnen for en offentlig ansat altså ikke til ;o)
Nogle gange er det altså nødvendigt bare at sidde og kigge på noget smukt , lytte til noget god musik og bare......ja bare svæve lidt væk. Ergo mit bord måtte flyttes....og så måtte noget andet flyttes, fordi "det ser bedre ud derovre"....og ja, manden har slæbt og skubbet rundt på en masse, flyttet lamper og meget andet - bare fordi jeg skulle kunne se mine opslagstavler - den stakkel ;o) Et sted er dog aldeles uforandret - mit strikkehjørne - det er fredet i klasse A



tirsdag den 2. november 2010

det er mørkt derude......tanker om vinter-depressioner

For søren, hvor er det blevet mørkt om morgenen. Ja, det er naturligvis en inddirekte opfordring til at tænde et stearinlys eller 2, men det varsler også en periode, hvor rigtig mange mennesker bliver ramt af en vinterdepression i mere eller mindre alvorlig grad. Det er en tilstand, som man skal tage alvorlig, da det i den grad kan have indflydelse på et menneskes livskvalitet (for slet ikke at tale om den påvirkning det har på familien).
De fleste vinterdepressioner (85 ud af 100) skyldes mangel på lys - så man skal udnytte dagslyset, mens det er der, siger de kloge.
Det er jo ikke så nemt, da rigtig mange mennesker jo tilbringer dagtimerne på arbejde, hvor ikke alle arbejjdsgivere synes det er en god idé, at medarbejderne går lange ture i arbejdstiden.
Men heldigvis kan man "snyde" lidt. Man kan købe elpærer, der fungerer lige som sollys. De kan bruges i almindelige lamper og har samme lysintensitet som sollyset i Sydeuropa i sommermånederne. Man kan læse om disse pærer på http://www.biovita.dk/. Min veninde, som i mange år har lidt af vinterdepressioner, sværger på, at de har en positiv effekt på hendes humør og energiniveau - så måske skulle man overveje at investere i en sådan pærer eller 2?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...