tirsdag den 4. januar 2011

kræmmermentalitet og vægelsind

Sidste vinter, da det (også) væltede ned med sne strikkede jeg dette sjal af en rest (ca. 38 gr) koboltblå mohair og 300 gr nyindkøbt (på tilbud) stømpegarn.
Min nabo har lige siden haft et godt øje til det, og her mellem jul og nytår løb jeg ind i hende på gaden, hvor hun spurgte mig, om jeg ville strikke et til hende - mod betaling.
Det er strikket på pind 7, så det ville tage mig en weekend, men da jeg lige har strikket et sjal (se nedenfor), så fik dovenskaben overtaget et øjeblik.
Hun kan da købe dette her, tænkte jeg! Jeg vaskede det og bestemte mig for at gå over til hende med det næste dag - MEN....jeg nænner det ikke.....tror jeg.
Måske er jeg småtosset, men når jeg strikker noget, så gør jeg mig en masse tanker om hvad det pågældende stykke strik skal bruges til og sammen med - ja, jeg lægger vist nogle følelser i hver enkelt maske og i dette tilfælde masker OG frynser....jeg tror altså, at jeg bliver nødt til at strikke et nyt til min søde nabo.
Måske.....jeg ved det ikke......Længe leve vægelsindet.

ps jeg har tænkt mig at bede om 100 kr + materialer - er det ågerpriser eller....????

4 kommentarer:

Klejs sagde ...

Synes slet ikke at det er ågerpriser. Det er en meget lav timeløn hvis du dividerer det hele. Det er ren vennepris.

Strikkeglæde sagde ...

Nej, det er ikke åger - det er billigt :-)

Birgitte Graversen sagde ...

Det er meget billigt, og jeg synes nok, det er for billigt.
Det er sjældent, jeg sælger noget, men hvis jeg gør og er i tvivl, siger jeg minimum materialepris x 2.

Karen sagde ...

Tusind tak for jeres respons - næste gang sætter jeg prisen op - og der bliver en næste gang, for hun har spurgt mig, om jeg vil strikke en træje til hende eller måske to.
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...