fredag den 4. marts 2011

når antallet af tommelfingre

er omvendt proportionalt med antallet af hjerneceller ;o)

Jeg er IKKE nogen ørn til at sy på maskine - jeg syr skævt, syr ting sammen, der IKKE skulle sidde sammen (såsom at sy et bukseben fast i dugen på bordet osv), vender stoffet forkert....ja, alt hvad der kan går galt, det går galt, når jeg sætter mig ved den maskine.
Jeg har beklaget mig over det til min mor, som er rigtig dygtig til at sy - hun nåede ikke at sige noget, før min far kastede sig ud i en længere forklaring....hans konklussion var: jo flere tommelfingre jo mindre hjerne.....hmmm....godt så, men nu har jeg faktisk haft symaskinen fremme og "begået" et lille projekt.

Dette er min gamle nålepude, som jeg syede for år tilbage - bemærk de "lige" syninger ;o)


Den grimme nålepude gjorde mig virkelig indebrændt, så nu har jeg skis'me syet en ny - i noget, der minder om patchwork.....og ikke nok med det, så har jeg OGSÅ syet et betræk til den kurv, som fremover skal indeholde mine sy-ting.
Kurven købte jeg i vores lokale genbrugs-biks for 2,5 kr. Den havde "julefarver" (nisserød og mørkegrøn), så den fik lige en rest hvid spray-maling, inden den officielt blev indviet som sykurv. Stoffet, jeg har brugt, kommer i øvrigt samme sted fra - det gav jeg 5 kr for.

Nej, jeg er stadig ikke god til at sy, men nu har jeg da en fin sykurv, så det kan da være, at den kan inspirere mig til at øve mig noget mere ;o)

7 kommentarer:

Camilla sagde ...

Jeg syntes det er godt gået, og langt flottere end jeg nogensinde kunne!!

Karen sagde ...

Tak skal du ha' Camilla - det tog mig også hele formiddagen, og hvis jeg ka' hitte ud af det, så kan du bestemt også (jeg måtte have instruksionsbogen frem for at finde ud af at få maskinen til at sy zigzag ;o)
Kh karen

Zarina sagde ...

det ser da fint ud, jeg syr heller ikke altid særlig lige. men så er det jo godt man kan trævle op..=)

Fru Kahr sagde ...

Symaskiner er en prøvelse...og du slår mig med flere længder;-)

Fru Knudsen sagde ...

Det ser da fint ud, godt gået!

Fru Melgaard sagde ...

Pjat med dig - Du har da lige bevist at du godt KAN sy. Det ser jo hamrende godt ud, så glæder mig til at se mere fra din hånd;)
Kh. Louise

Karen sagde ...

Zarina . Tak ;o) Du gør dig ikke begreb om, hvor mange timer jeg har brugt på at pille ting op, som var syet forkert sammen :)
fru Kahr - Ja, du har ret - de er virkelig en prøvelse - og tak for rosen...jeg må øve mig noget mere på den maskine
Fru Knusen - Tak skal du ha' ;o)
fru Melgaard - Ro på nu! Der kommer til at gå et stykke tid inden den maskine kommer frem igen :-) Men tak for rosen....som sagt må jeg vist bare øve mig lidt mere (har faktisk noget stof liggende, som skal blive til en bluse....meeen det bliver ikke lige nu ;o)
Kh karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...