søndag den 6. marts 2011

når tingene pludselig griber om sig

Her forleden var jeg på udsalg i min lokale genbrugsbiks - jeg købte bla alle disse søde glas til fyrfads-lys ("sølvbakken" havde jeg i forvejen) og de 2 glas-lysestager. Se så langt så godt.
Så sattte jeg hele herligheden frem på bordet og pludselig så alt bare forkert ud....og det gik op for mig, at det var mine sofapuder, der havde den forkerte farve.....så: tilbage til genbrugsbiksen efter noget stof og FREM MED SYMASKINEN ;o)

 Det blev til 5 sofapuder i alt - 2 råhvide, 2 blå og en rød - sidstnævnte er syet af en pyjamas overdel, mens det andet stof er afklippede gardinrester - sammenlagt har denne mini-re-designing af min stue stået mig i 45 kr (tror jeg).
Men mens jeg syede de puder kom jeg til at tænke på, at det er typisk, at man køber en eller anden lille dims, og pludselig bliver hele huset vendt på den anden ende, fordi den har inspireret en til et eller andet. Det er egentlig lidt sjovt, men jeg har en følelse af, at jeg har fået en ny stue - bare på grund af 5 sofapuder og nogen nye lysestager.....og jeg har endnu en gang fået brugt min symaskine og kunne hitte ud af at sy zigzag uden først at kigge i den medfølgende instruktionsbog..... :-D

8 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Ha,ha - ja, det er utroligt som små ting kan kræve store forandringer. Skønt når et besøg i genbrugs-biksen kan gøre forskellen og uden den store pung skal op af lommen. Dejlige glas og puder. God søndag :)

Fru Kahr sagde ...

Nogen gange trænger man bare til fornyelse, og så er det jo dejligt,når det kan klares for en beskeden klat penge i en genbrugsbutik:-)

Karen sagde ...

Det er en sjov lille butik med nogle søde damer....og de er rigtig snakkesagelige også (jeg henter en del lokal sladder i den butik ;o) ) - og deres ting er altid gode og billige - så en "ny stue" for 45 kr - det er okay i disse nedgangstider.
Kh Karen

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er det en dejlig måde at genbruge tingene på og så for billige penge ;-) Det er super flot.

Fru Larsen sagde ...

Det er da vist en super genbrugs I har der hvor du bor. Sikke mange flotte ting du har fundet :))

Maria sagde ...

Hvor er det blevet flot - er især vild med de mange stager til fyrfadslys. Jeg må også sige at det lyder som om det er en SUperGenbrug du har, for vores er desværre ikke så velassorteret...
Tillykke med den nye stue!

Rikke . rikketankestrejf sagde ...

Fedt med ny gear til stuen ;)
Jeg kan lige se det for mig at du står der og ser helt undrende ud, og så pludselig går det op for dig at det var PUDERNE der måtte lade livet for et nyt look!!
Te´løk med stuen, og god lørdag :)
Hej fra Mig.

Karen sagde ...

Maria - tak skal du ha'. Ja, vi er heldige med vores lille genbrugsbiks - de har altid et eller andet godt.
Rikke - Tak for roserne. Ja, jeg må have set lidt underlig ud i hovedet - og det da heldigvis nemmere at skifte betræk på puderne end at gøre det på sofaen (som i øvrigt er af skind);o)
Kk Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...