søndag den 24. april 2011

Ommøblering på 1. sal

Sidste år: stuen FØR
Sidste år: stuen EFTER












Det er ikke blevet til så meget strik i denne påske (GISP!!!!) Haven har faktisk heller ikke fået nogen nævneværdig opmærksomhed (hvilket ellers kunne være hårdt tiltrængt!!!!!)
Hvad skyldes nu denne umådelige dovenskab? Ja, som overskriften siger - ommøblering på 1. sal i ordets egentlige og konkrete betydning!

Jeg købte huset for 4 år siden (4 år og 14 dage for at være helt nøjagtig). Det er fra 1909, og INGEN havde gjort noget ved huset de seneste ca. 30 år.
Køkkenet var 9 kvm stort og med de oprindelige køkkenelementer (fra 1909). Den eneste luksus var et indendørs toilet - der var ikke varmt vand i huset og derfor heller ikke noget bad.

Alle, der har prøvet at bo i et hus, der skal renoveres fra A til Z ved, hvilket helvede det er. I de sidste 4 år, har jeg haft soveværelse 3 forskellige steder, også teenageren har rykket rundt (dog kun 2 steder), men nu er stueetagen også så godt som færdig - alle gulve er blevet isolerede, der er nyt køkken, bad (med varmt vand), et bryggers med vaskemaskine og der er trukket nye el-kabler over alt. Alle vinduer er udskiftet, der er lavet 2 terrasser og en havestue (som IKKE er færdig, men kan bruges). 

Så i denne sommer er det 1. salen, der står for tur! Først skal der dog gøres klar til det. Tæpperne skal rykkes af, lofterne skal ned og alt det ragelse, der er blevet båret ovenpå, fordi "der står det ikke i vejen" skal gennemgåes og flyttes et andet sted hen. Det er hårdt og beskidt arbejde!!!

Billederne er fra sidste års renovering - der skal nok komme billeder af min 1. sal også, men det må lige vente til der rent faktisk er sket noget....sådan for alvor altså.

Det er faktisk blevet en ny tradition her i huset, at ombygningerne starter omkring 1. maj. I vintermånederne har jeg hverken lyst eller energi til den slags - men nu, hvor solen og lyset har fået magten, begynder der er ske noget - så jeg håber, at jeg en gang i august kan fremvise en billedserie med "FØR" og "NU" billeder af min 1. sal.

I dag skal tiden dog bruges på rengøring, tøjvask og den slags - ferien er slut og hverdagen venter!

10 kommentarer:

Garn, hund & kat sagde ...

hold da op nogle projekter du har haft og har gang i.

Jeg følger skarpt med i din opdatering i det jeg jo kan ende ud i noget ligende og meget gerne vil have andres erfaringer

Fru Knudsen sagde ...

Sikke da ihærdig du er, det bliver dejligt for dig når du bliver helt færdig

Karen sagde ...

Rikke - kunsten er, kun at gå i gang ét rum ad gangen - hvis hele hytten er dækket af murbrokker og støv, så taber man overblikket - men jeg skal nok skrive løbende om udviklingen :-D
Fru Knudsen - ja, det bliver så dejligt....og det kommer til at tage så lang tid, så når jeg er færdig, så er det nok på tide at skifte køkkenet ud - men den tid, den glæde :-D
Kh Karen

Hilde sagde ...

Det er et svært prosjekt du har forann deg. Blir spennende å se hvordan det blir etterhvert.

Karen sagde ...

Hilde - det er et hårdt, men også sjovt projekt - på 1. sal skal jeg bla. have et kæmpe krea-værelse/stue - og nej, hvor jeg glæder mig :-D
Kh Karen

HelleJescika sagde ...

jeg eeeelsker gamle huse, bor selv i et. Vi har ikke og skal ikke gør det i stand fra top til bund. Men har prøvet det for 23 år siden og jeg gør det ALDRIG igen, ej heller om resultatet blev godt. Det skal der håndværkere til.
Tak for dine gode råd.

Karen sagde ...

Helle Jescika - Selv tak - jeg håber din gris får krølle på halen ;o)
Jeg er stadig ikke helt træt af det endnu, meeen måske om et par år eller så :-D
Kh Karen

Nete sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Nete sagde ...

Rigtig god fornøjelse med projektet.
PS. Har forsøgt mig udi det "blogning".

Karen sagde ...

Tak skal du ha' Nete - jeg har været omkring din dejlige blog og naturligvis meldt mig som fast læser - vi er jo "næsten" naboer - jeg kommer i hver tilfælde til Nakskov hver dag ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...