søndag den 29. maj 2011

Gå hjem og vug, Ludvig

For et års tid siden hoppede denne cardigan af pindene hjemme hos mig.....og jeg har haft den på måske 5 gange i den mellemliggende periode.
Selve trøjen var lige ud ad landevejen - og tog ikke så lang tid at strikke, men blondekanten??? Det viste sig, at der skulle strikkes mere end 4!!!!!! meter blonde. Jeg gjorde det, monterede hele herligheden, prøvede trøjen og lagde den laaaaaaangt væk. Den er simpelthen for pyntet i forhold til min sædvanlige stil - men jeg vil sige, at de gange jeg har haft den på, så har den vakt opsigt, for den er jo lidt ud over det sædvanlige ;o)
Hver gang jeg kigger på den, får jeg denne fornemmelse af, at den snildt kunne have vundet indpas hos Solkongen Ludvig d. 14., som også var overdænget med flæser, kniplinger og overdådige rober.....
Nåh, men selv om min rokoko-look-alike ikke er blandt mine største hits, så fik jeg da lært at strikke flæser - og jeg fik også afklaret, hvordan jeg i al almindelighed har det med denne stilart, så noget godt kom der ud af hele miseren ;o)

6 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Ja, intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Flot det er den :)

Karen sagde ...

Citronmoster - Tak ;o) Nogle dage, når jeg er rigtig pyntesyg, så kommer den til sin ret....og jeg går rundt og føler mig som Marie Antoinette på Versaille-slottet....det har man brug for nogle gange :-D
Kh Karen

Susannes syslerier sagde ...

Tja - jeg er jo til lidt pangfarver, så jeg kan faktisk godt lide frakken og stilen :-)

Karen sagde ...

Susanne - jeg er faktisk også rigtig vild med farven - havde jeg strikket den i sort ville jeg have lignet "den glade enke" :-D Men ... den er for utraditionel til mig (tror jeg)
Kh Karen

Fru Melgaard sagde ...

Altså jeg synes den er fed og ville ønske, at jeg havde dine evner:)

Karen sagde ...

Fru Melgaard - Tak :-D Og jeg ville ønske, jeg var lige så god til at sy som dig :-D De ting du laver er bare så flotte!!!!
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...