lørdag den 7. maj 2011

Kvæderier

Så blomstrer kvæden igen. Den er så smuk, når den står fuld af blomster, og hvis vejrguderne er med mig, så sørger de for et rigtig varmt forår og en solfuld og varm sommer, for så kan jeg i oktober plukke kvæder, som kan bruges til den dejligste marmelade og en rigtig smagfuld the. Forrige vinters kulde var ved at tage livet af kvædebusken, så sidste forår var halvdelen af busken gået ud = ingen frugter overhovdet. Men i år tegner det lovende, så jeg krydser fingre.
Når (og hvis) der bliver en høst i år, smider jeg lige et par kvæde-opskrifter her på bloggen, for det er virkelig en meget velsmagende frugt. Når den altså er blevet tilberedt på en eller anden måde, for spiser man den rå, vil man opdage, at den er hvinende sur.
Så til slut en lille vejr-bøn: "Sol, varme, mere sol og endnu mere varme.....bare til slutningen af september, tak". ;o)

2 kommentarer:

mona sagde ...

Jeg elsker også kvæder, men mine er pærekvæder. De er ikke så sure, til gengæld er de hårde som sten, før de bliver kogt.
Når du nu har forbindelsen, så husk endelig også at bestille noget vand. *S*

Karen sagde ...

Åh ja, Mona, det glemte jeg....jeg sender bestillingen i dag - varme og sol om dagen og regn om natten. Håber den fordeling også passer dig ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...