fredag den 3. juni 2011

174 hæklede rosetter

er det blevet til i alt. 30 er blevet syet sammen, så jeg lige kunne danne mig et indtryk af det færdige resultat - resten (144) ser sådan her ud, når de ligger (umonteret) dynget op på mit sofabord:

Dette rosette projekt har haft sin faste plads på spisebordet i køkkenet, lige siden jeg startede. Hvis jeg har haft lidt tid til overs om morgenen, så er der lige blevet hæklet en roset eller to. Det har været et nemt lille projekt at sidde med, så jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg skal finde nogle flere små "køkkenprojekter", som jeg kan underholde mig selv med, mens jeg drikker min morgenkaffe eller venter på at kartoflerne koger.
Monterings-ånden er bestemt ikke over mig lige nu, så jeg tror bare, at jeg lader mine 144 rosetter ligge, og så vil jeg strikke videre på mit babytæppe, hvor elefanterne nu er blevet lilla.

4 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Det ser rigtig godt ud. Glæder mig til at se dem færdig-monteret :)

Fru Melgaard sagde ...

Wow du har da godt nok været effektiv:). Hvis du finder den der monteringsånd, så sig lige til - Jeg har ledt længe efter den;o)
Kh. Louise

Karen sagde ...

Citronmoster - he-he, det gør jeg også :-D
Louise - Hvis den ånd dukker op, så lukker jeg den inde i en skuffe, så jeg kan tage den frem efter behov....men udlån vil være mulig ;o)
Kh Karen

Fru Larsen sagde ...

Det ser rigtig spændende ud med alle de små rosetter, jeg glæder mig til at se det færdige resultat :))

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...