onsdag den 1. juni 2011

om retten til at være sær

For det er jeg - 100% mærkelig - i hvert tilfælde, hvis man spørger "de normale" i min familie og omgangskreds.
Da jeg for nogle få (host host) år siden blev 30 år, havde jeg vist en forventning om, at jeg ville vågne op på min fødselsdag og være GAMMEL. Det skete på sin vis også.....eller rettere sagt jeg vågnede op på min fødselsdag og følte mig "VOKSEN".
Jeg besluttede, at jeg nu var for gammel til at lade andres meninger og holdninger styre mit liv. At jeg ikke længere ville ligge under for mærkelige uskrevne regler a la "man spiser da aftensmad kl 18", medmindre jeg faktisk havde lyst til at følge de regler. Man kan sige, at da jeg blev 30 tog kontrol over mit liv.

Jeg tog nogle beslutninger, som folk havde svært ved at forstå. F.eks holdt jeg op med at drikke alkohol. Jeg har aldrig brudt mig om at være påvirket, og jeg har aldrig brudt mig om smagen. Jeg drak det, fordi det forventedes i sociale sammenhænge, ikke fordi jeg kunne lide det. Jeg droppede mærkevare-ræset ....det har betydet at jeg i dag er mærkevare-analfabet - jeg har ingen idé om, hvad der er hot or not. Jeg besluttede også, at mit liv var for kort til at glo fjernsyn.....så jeg ser aldrig Vild med Dans, De unge Mødre, Melodi Grand Prix eller for den sags skyld Morgen Tv. Jeg ser måske sammenlagt 1 times tv om ugen (nyheder læser jeg på nettet). Føler jeg trang til underholdning er det med en film på dvd'en eller en lydbog

Jeg taler ikke så meget om mine "særheder", for folk opfatter det tit som en inddirekte kritik af deres egne valg - så bliver de småsure på mig eller begynder at forsvare sig, og det er jo slet ikke meningen. Det handler om retten til at vælge den livsstil, der passer bedst til ens personlighed. Jeg kunne ikke drømme om at kigge skævt til folk, der bruger mange penge på dyre mærke ting....de må bare ikke forvente, at jeg bliver imponeret og/eller misundlig over, at de har givet 2200 kr for et par bukser - for det gør jeg ikke. Jeg roser bukserne, fordi de sidder pænt - ikke på grund af prisen eller navnet på designeren.

Ja, jeg er sær, jeg ved det godt, men helt ærlig: ville verden ikke også være et kedeligt sted, hvis ikke vi var nogle stykker, der var bare lidt tossede?

13 kommentarer:

Rikke sagde ...

Du har ret til at være sær! Og tillykke her fra med, at du tør. For der er mange der er det, men ikke tør det!
Jeg træffer også altid mine valg fra hjertet eller maven - for det er sådan jeg ved, at jeg kan opretholde lykken i mit liv. Ikke ved at følge konventioner eller forventninger.
Det er der også nogen, der synes er sært..

Man må godt være sær :-)

Karen sagde ...

Tak Rikke. Jeg tror også mine "normale" omgivelser ville finde dig sær ;o) Men som du siger: man må godt være sær :-D
Kh Karen

Zarina sagde ...

Er det at være sær?
Så kan jeg vis godt melde mig ind i den gruppe, et langt stykke hen af vejen.

Det er dejligt at være som man har lyst til. og det har man ret til.
Kh zarina

Karen sagde ...

Kære Zarina, hvor er du sød! Selv synes jeg jo, at jeg er hamrende normal, men der var da lige et familiemedlem, der i aftes fik mig fortalt, at det var jeg IKKE! Jeg meddelte bare, at vi ikke havde i sinde at deltage i deres Sankt Hans fest, fordi jeg syntes deres venner drak for meget. Det skulle jeg nok ikke have sagt!
Kh Karen

mona sagde ...

Hurra, for retten til at være sig selv! Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, og nogle gange kan jeg tænke, at det ville have været dejligt, at have gjort brug af den ret noget tidligere i livet end jeg gjorde - det er dog ikke noget som plager mig!!

Pi Andrea sagde ...

Så er jeg også sær/mærkelig :o)
Jeg tager også ofte valg som andre synes er lidt ved siden af - men det er jo mit liv og mine valg...jeg acceptere og respektere jo andres valg...så har de bare også at gøre det samme med mine, eller not...jeg er ligeglad, så længe jeg har det godt med mine valg... :o)
Jeg drikker heller ikke alkohol mere - men jeg vælger alligevel at sige skål i cola light for os der tør hvor andre tøver... :o)
Knuss

Lea sagde ...

Yes, et godt indlæg, Karen!!!
Nogle gange skal der ikke meget til før andre synes man er sær. Men puha, hvor trist hvis vi alle er så "korrekte" og ikke tør tage et ærligt skridt ved siden af den vej som Emma Gad samt "ordens- og modepolitiet" afstikker :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Kære Karen....lidt sær er man vel altid og du har nu en dejlig måde at være sær på.....;-)

Kh Jane

Karen sagde ...

Mona - Lige netop ;o) Og bedre sent end aldrig, vil jeg sige :-D
Pi Andrea - Skål tilbage (i Fanta light) for os der er sære :-D
Lea - Tak :-D Jeg havde bare lige behov for at "sige det højt"....desværre er der jo en del mennesker, hvis adfærd afhænger 100% af, hvad naboen mon tænker
Jane - Tusind tak, hvor var det sødt sagt :-D
Kh Karen

Nete sagde ...

Jeg synes jo absolut ikke at du er sær eller mærkelig eller noget andet. Men du har fuldstændig ret i at man skal være lidt oppe i årene for at turde være sig selv.
Når jeg kigger på den yngre generation i min familie, så er det jo ekstemt vigtigt for dem at de har den rigtige tlf. eller det rigtige tøj og drikker det rigtige mærke, ellers kan de jo ligefrem blive mobbet ud af fælleskabet.Den hest har jeg også siddet på, men det er efterhånden mange år siden jeg stod af og heldigvis for det.
Jeg bliver dog stadig mobbet lidt (kærligt)fordi at hvis jeg vælger at drikke alkohol så SKAL det være Liebfraumilch....(smiler) og det er sært kan jeg godt fortælle dig.

Så STORT HURRA for os som tør at være sære og skille sig ud.
Knus til dig.

Pernille sagde ...

Endnu en "særling" hér. :)
Jeg måtte bare blive 32½ år gammel før det gik op for mig, at jeg ikke længere gad prøve at passe ind i andres opfattelse af "rigtigt" og "forkert".
Jeg øver mig hver dag i at lytte til, hvad jeg mener og har lyst til - og så vælge efter det. Det er rigtigt dejligt og befriende.
Dejligt, at der er andre derude som mig. :)

Kærlige hilsner,
Pernille

Karen sagde ...

Nete - ja, jeg tror, at det har noget med livserfaring at gøre - og dejligt, at man når til et punkt, hvor man siger stop ;o)
Pernille - jeg tror, vi kunne lave en hel klub af "særlinge"....det er skisme dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste ;o)
Kh Karen

Rikke . rikketankestrejf sagde ...

Fantastisk!! Det kunne være mig der havde skrevet det! Jeg har også prøvet at vågne op, og finde ud af hvem jeg er i virkeligheden selv er!! Hvad man har lyst til og hvad man vil byde sig selv i det lange løb. Tror det er rigtig sundt, og ikke spor sært! :) Måske er det i virkeligheden de ANDRE "normale" der er sære. hahaha

PS. der sker nok noget magisk omkring de 30+ ;)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...