fredag den 1. juli 2011

HOV! Hvor kom det fra???????

Så er den her endelig - den længe ventede ferie. Jeg fik afsluttet samtlige sager pånær én, som jeg allernådigst overdrog til mine kolleger at få ud af verden. Dvs alle bunker på skrivebordet blev fjernet, så det eneste, der er tilbage er mit sædvanlige rod.....men som man siger: "Hvis et rodet skrivebord er tegn på et rodehoved, hvad er et tomt skrivebord så tegn på"???????
Kender I det, at ens hoved summer af "fik du nu husket....?" Sådan havde jeg det, da jeg gik fra arbejde lidt over 4 igår.....og hvordan får man den slags stress til at gå væk? Nogle vil sikkert anbefale beroligende pille, meeeeen for en inkarneret garn-aholic er der kun et sted, hvor man kan opnå indre fred: I DEN LOKALE GARN-SHOP. Jeg gik kun ind for at købe en enkelt rundpind 4½ og så måske gramse lidt - ja, men så vupti, pludselig hørte jeg mig selv bede om "15 nøgle garn i denne farve". Jeg ved ikke, hvordan det gik til - det sværger jeg ;o)

Farven er lidt mere lavendel-blå end man lige kan se på billedet - og jeg har lige opskriften, der passer til. Da jeg lige nu har et andet projekt på pindene, så må dette vente til det andet er færdigt.
Det er altså ikke noget så opkvikkende for krea-trangen som et godt garnkøb....faktisk må det godt regne her de næste par dage, for jeg trænger helt vildt til at sidde i min sofa, hører en spændende krimi-lydbog og strikke som besat uden at blive distraheret af sol og varme. Og et par dages intensiv strik vil helt sikkert kunne få mine opspændte skuldre ned, hvor de hører hjemme.
Så nu er der dømt "strikke-meditation" og forhåbenligt får jeg så også besøg af monterings-feen.....

10 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Lækker garn..Håber ferien bliver som du gerne vil have..;)

Karen sagde ...

Tak Helvig - det er jeg sikker på den gør.....og den indeholder også en shoppetur til København, hvor jeg planlægger at købe mig fattig i alt muligt lækkert garn ;o)
Kh Karen

Lykke sagde ...

Åh, sådan en gang strikke-meditation lyder godt - håber du får nydt tiden :-) Spændende at se hvilket projekt der venter!

strikkestine sagde ...

Åh ja - strikke meditation!! Og vejret ser da lige ud til at arte sig de næste dage... du må igang inden mandag, hvor det bliver varmt - ellers må du strikke i solen (hvilket jeg f.eks. elsker!!!)Jeg er spændt på hvilket lavendelfarvet kunstværk du har tænkt dig at trylle ud af garnet... Tror snart jeg skal på garnjagt igen...er lige inde i en systime...God sommer ved pindene

Citronmoster sagde ...

God strikkeferie. Er spændt på hvad der kommer ud af det lavendelfarvet :))

Irene sagde ...

Dejligt at du har noget der kan få tankerne væk fra arbejdet, for nu er det ferietid og det skal dælme da nydes i fulde drag :o)
Lyder bekendt det med bare lige at skulle ind efter en lille ting og så komme ud med posen fuld, men skønt garn du har fået købt.
Rigtig god ferie og god strikkelyst. Tak for din søde besked ovre hos mig.

Kh. Irene

Garn, hund & kat sagde ...

Rigtig herlig ferie til dig, hvornår skal du til kbh?

Nyd nu tiden :-)

Karen sagde ...

Lykke - det har bare fungeret perfekt - mit stressniveau er nede på "ren dovenskab" nu ;o)
Strikkestine - jeg er også vild med at strikke i solen....ellers keder jeg mig grusomt ;o)
Citronmoster - Tak....der kommer et par billeder af det kommende projekt her en af dagene ;o)
Irene - sådan en garnforretning er virkelig farlig ;o) Og ja ferien skal nydes i fulde drag ;o) Og selv tak :-D
Rikke - tak :-D jeg har ingen faste planer for tidspunktet, så hvis du evt har et forslag så send mig lige en mail...vi kunne jo lave et mini-blogtræf :-D
Kh Karen

Lydert sagde ...

Du må få alt det regn, du har brug for, bare jeg slipper, Skagen venter med festival i weekenden
Rigtig god ferie og god fornøjelse med alle dine projekter

Karen sagde ...

Lydert - Tak skal du ha'. Jeg har taget regnen til mig - det siler i hvert tilfælde ned her på Lolland, så jeg håber, at du har sol og varme på Skagen ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...