Kender I det? At være TRÆT af mønster-strik - både det med mange farveskift og det ensfarvede med et utal at omslag, 2 drejet vrang sammen osv.
Jeg trængte i hvert tilfælde til en pause fra snoninger, hulmønstre og lign. Så nu har jeg fundet mig noget pause-strik.....
Opskriften er fra Strikke Magasin 04/April 2011. Jeg strikker den i sort bomuld (på p 3½) - altså uden striber eller nogen form for dikkedarer....bare en enkelt sort bluse. Det bliver også en ret så billig bluse, for garnet købte jeg i Fakta for 5 kr pr. nøgle (og der er 100 gr i et nøgle).
Jeg strikker den på rundpind, og det er altså ren luksus bare at kunne strikke ret...uden at tælle og uden hele tiden liiiige at skulle kigge/læse i opskriften - så lige nu står den på pausestrik og sorte hænder (for garnet smitter voldsomt af).
Om en dags tid eller 2 keder det sorte mig sikkert, så kan jeg gå videre med mine lavendelblå snoninger.
6 kommentarer:
Jeg kender udmærket behovet for noget "lige ud af landevejen" strik, men oplever tit, at det så keder mig så meget, at det aldrig bliver færdigt. Håber det ikke sker for dig.... og hvis det skulle ske er omkostningen da til at overskue :-)
En hel velkendt situation man skal bare have lidt pausestrik engang imellem uden alt for mange "dikkedare" der skal tænkes til....tror det bliver en smuk og enkel bluse.
kh Jane
Kender det godt, det der. Også det med at det hurtigt bliver kedeligt, så heldigvis kan vi da bare lave noget andet.
God aften til dig.
Pia - jeg tror, at min "lille sorte" kommer til at tage laaaaaang tid at strikke færdig, for jeg har rigtig mange spændende projekter i tankerne, men så kan den jo blive mit næste "evigheds projekt"....den slags er gode at ha' :-D
Jane - ja netop lidt tanketom strik...jeg kan godt lide blusens siluet, og en sort bluse kan man jo altid bruge ;o)
Nete - ja nemlig....blusen her er så enkel og ligetil, at man kan lægge den væk i et halv år og stadig huske opskriften. Og håber også, at du får en dejlig aften ;o)
Kh Karen
Det er også rart engang i mellem,bare at kunne slå hjernen fra. Bare strikke derud af og sort er bedre at strikke med nu end til vinter.
God fornøjelse.
Kh. Lis
Lis - ja, sort er ikke vinterstrik....man kan nemlig ikke se en bønne - det erfarede jeg sidste vinter, så hvis ikke denne her er færdig senest oktober, så bliver den lagt på hylden til solen kommer igen ;o)
Kh Karen
Send en kommentar