tirsdag den 27. september 2011

to-do's i overflod

Imens jeg havde sommerferie bestilte jeg denne her på biblioteket:
Brevet om, at den den nu lå på mit lokale bibliotek ankom i fredags, men teenageren, som havde samlet posten op, da han kom hjem fra skole, havde af uransagelige årsager lagt lige netop DETTE brev et andet sted, end han plejer. Resultatet var, at jeg først så det fredag eftermiddag, 15 min efter at biblioteket var lukket (neeeej, mor blev slet ikke spor indebrændt.....).
Som bod hentede han så bogen til mig i går eftermiddags, og nu er jeg fuldstændig solgt!!!! Der er mindst 7 modeller, som skriger på at komme på pindene - så min hæklede plaid er kun en hårsbredde fra at ende i en plastikpose i bunden af et skab - arkiveret under "bliver sikkert aldrig færdig". Jeg har måttet love mig selv, at jeg ligegyldig hvad, gerne må slå masker op til noget strik søndag aften....så håber jeg, at jeg er nået så langt med plaiden, at jeg rent faktisk kan se en ende på den (og beslutter "lige" at gøre den færdig). Ih, hvor er det altså hårdt at være standhaftigt, når der er så mange lækre projekter at gå i gang med. Min TO-DO liste er også gået rabundus....med 7 nye projekter er den faktisk blevet uoverskuelig lang - og som den ser ud nu, er jeg dækket ind, hvad angår strikkeprojekter de næste 4 år......jeg må vist droppe nattesøvnen i en periode ;o)

10 kommentarer:

Camilla sagde ...

Åh hvor jeg kender det :) held og lykke med standhaftigheden!

Fru Melgaard sagde ...

Jeg ville godt ønske, at jeg var lige så standhaftig - Jeg har desværre projekter liggende som indtil videre har været 3 år undervejs:o)
Kh. Louise

Fru Knudsen sagde ...

kender det, har også en to-doo liste!! Netto har netop den bog på tilud på torsdag-lørdag, måske jeg skulle ændre planer, og undgå Netto i den periode? God strikkelyst, og husk man skal altså sove indimellem.

Ellen Kathrine sagde ...

What? er den bog på udsalg i Netto- så skal jeg da ligge ude foran i soveposen og vente på at de åbner i morgen tidlig ;-) Tak for serviceinfo :-) Karen du er helt utroligt superhurtig strikker- jueg kan slet ikke følge med i alt det du får produceret- det er bare skønt at se :-)

Kirsten Amstrup sagde ...

Ja, der er mange dejlige modeller i "Mere feminin strik". Jeg er helt betaget af det lille tørklæde "Tara", som snart skal på mine pinde.

Lydert sagde ...

Den standhaftighed er jeg slet ikke i besiddelse af - og kommer det nok aldrig, men jeg får da lidt færdig somme tider. God fornøjelse med to do listen

Karen sagde ...

Camilla - det holder hårdt, kan du tro....og jeg ved ikke om det holder helt til søndag, men vi får se ;o)
Fru Melgaard - jeg slår dig med et helt år - jeg har faktisk et ufærdigt projekt liggende på 4. år, som måske bliver færdigt en dag - man ved aldrig ;o)
Fru Knudsen - jeg skal da vist en smut forbi Netto ;o) Og tak :-D
Ellen Kathrine - ja, men jeg strikker også i alle ledige stunder - har svært ved bare at sidde med hænderne i skødet ;o)
Kirsten - ja det tørklæde har jeg også kastet min kærlighed på....det er OGSÅ på listen ;o)
Lydert - jeg er altså heller ikke sikker på, at jeg kan holde mig i skindet, men nu prøver jeg og tak ;o)
Kh Karen

Lykke sagde ...

uhhh, jeg kender det! Så meget garn og lækre projekter og så lidt tid ;-)Bogen synes jeg også er fantastisk og kommer også til at lave mere derfra :-)

ASSA sagde ...

En lang to do-liste kjenner jeg til ☺
jeg er ikke så sta at jeg gjør ferdig en ting føt jeg starter en ny ;))) mange UFOer her.

Den boken så veldig flott ut♥

lykke til med pleddet det ser også fint ut!!!

Karen sagde ...

Lykke - den bog er bare for lækker. Jeg har netop købt "Feminin strik" på tilbud i Netto til 50 kr - så nu er bunden da for alvor gået ud af min to-do liste ;o)
ASSA - Jeg bliver stresset af for mange UFO'er, så jeg prøver virkelig at styre mig med at starte på nyt......men det er svært!
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...