Min oprindelige strikkeplan var egentlig, at jeg ville strikke plissé cardiganen fra Feminin Strik, men en strikkeprøve viste sig, at intet af garnet på lageret egnede sig til det, så det projekt blev skubbet ud i fremtiden. I stedet faldt valget igår på et cardigan fra det seneste tillæg fra Hendes Verden
- og garnet? Ja, det "kom jeg til" at købe i mit lokale supermarked (Dagli' Brugsen). Jeg havde set det for nogle dage siden i Kvickly til 27,95 pr nøgle, men i min lokale Brugsen kunne de sælge det til under halvdelen (12,95 kr), så der strøg lige 10 nøgler i posen.
Jeg slog masker op i aftes, så jeg er ikke kommet så langt, men det er lækkert at strikke i, og det er vildt blødt.
Opskriften er lige til at gå til, så det er det perfekte tv-strik - og den skal være hurtig færdig, for jeg skal snart i gang med endnu en Geilsk Vest på. Men heldigvis har jeg et par feriedage her i uge 42 - så jeg regner med at den ene af de dage udelukkende bliver brugt på strik og almindelig hygge med teenageren - og sådan nogle dage kan man ikke få for mange af ;o)
9 kommentarer:
Er spændt på at se resultatet. Kiggede godt på det garn sidst jeg var i kvickly, men kunne dog (for en gang skyld), lade være med at købe ;-)
Ja, det kunne jeg også....da jeg så prisen!!!!! Jeg spurgte min garnpusher, og hun forsikrede mig om, at de stadig har en fortjeneste selvom de sælger garnet til 13 kr nøglet. Det er nu lækkert nok, og min indre Onkel Joachim glæder sig over, at jeg får en lækker cardigan til en 65-78kr ;o)
Den er bare så sød den trøje, måske skulle man bevæge sig en tur i Kvickly :)
Det ser ud til at blive en smuk cardigan.
Ser rigtig spændende ud, den glæder jeg mig til at se mere af.
Må op i min dagli brugs og se om de også har såå billigt garn.
Kh. Lis
Det var da lidt af en prisforskel.
Det bliver en dejlig let og lun cardigan, som jeg glæder mig til at se færdig!!
God strikkefornøjelse.
Cardiganen blir sikker flott. Gleder meg til å se den ferdig.
Hvor ser det lovende ud :-)
Glæder mig til at se den færdig.
Citronmoster - det er altså turen værd, for det er utroliglækkert at strikke af :-D
Kirsten - Tak - jeg tror, den bliver et hit ;o)
Lis - ryggen er nu færdig + 1 ½ ærme, så det skrider frem.
Lea - ja min garnpusher (som selv strikker) er god til at lave gode tilbud :-D
Hilde - tak - jeg tror, den bliver flot :-D
Nynne - Tak skal du ha' og velkommen til ;o)
Kh Karen
Send en kommentar