torsdag den 20. oktober 2011
POST(Danmark)-traumatisk stress syndrom #1
Jeg ka' godt li' postmand Per og ham den cyklende/syngende post fra den gamle julekalender, men bare synet PostDanmark logoet er nok til at give mig seriøse svedeture af rendyrket angst!!! For mig er et postbud = problemer, og selvom jeg er et fordomsfri menneske (synes jeg da selv), så har lige netop postvæsnet udsat mig for nogle ting, der har sat sig dybe spor i min sjæl.....jeg mener, de var skyld i, at jeg pludselig boede sammen med 13 (ja TRETTEN) mænd....at de tilsyneladende alle var kriminelle, skal posten så ikke have skylden for, for slet ikke at tale om, dengang jeg kunne konstatere, at jeg tilsyneladende var flyttet (og jeg anede det ikke). Der går ikke en uge uden at jeg (og mine naboer) er ude på vores egne postrunder - simpelthen for at aflevere al den post, der er havnet på de forkerte adresser. Lige netop den aktivitet, som har været en fast weekendfornøjelse for mig i de seneste 20 år har overbevist mig om, at analfabetisme simpelthen er et ansættelseskrav hos postvæsnet.....så sent som i lørdags kommer jeg hjem fra indkøb og finder mit postbud med den ene arm halvt inde i min postkasse.....jeg mener, postbude skal sgu' da aflevere post - IKKE tage den, vel?? Hendes forklaring gav mig absolut ikke sjælero....hun havde puttet al post til husene på min vej i MIN poskasse.....og hvornår opdagede hun fejlen? Da hun stod ved genboens postkasse og opdagede, at hun "ups" sørme ikke havde nogle breve i hånden....jeg får nervøse trækninger, bare jeg fortæller om det.....hvor meget post går tabt hver dag pga den slags "små fejl"? Nåh, men jeg er sikker på, at der ude i det ganske, danske land findes nogle søde, venlige og kompetente postansatte....jeg har bare ikke været så heldig, at jeg har mødt særlig mange af dem (endnu).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det lyder fælt, men jeg tænker om du slipper for nogle grimme rudekuverter på den konto
ja undskyld, men jeg kunne altså ikke lade være med at sidde og småfnise lidt ved tanken om posten med armen i din postkasse.... et eller andet sted må det da havde været et ret komisk syn....
men ja kender det kun alt for godt for tit rykkere på regninger jeg aldrig har modtaget for regninger er landet ja hvem ved hvor.....
Sikke da noget noget værre rod...jeg kunne nu heller ikke lade være med at små fnise lidt over din beretning...komisk syn ;-))
Måske er det et krav fra dit lokale postkontor at man skal være analfabet for at blive ansat.....hvem ved.. der er så mange regler inden for Post Danmark...!!!
Rigtig god weekend
kh Jane
Kære Alle, jeg hylede af grin, da jeg så hende.....jeg går glip af mange rudekuverter, men rykkerne finder nu altid vej (med klækkeligt gebyr)... :-D
Kh Karen
Send en kommentar