fredag den 25. november 2011

Færdig, færdig, færdig

Så blev Vestpå færdig.....dvs monteringsfeen har lige nogle ender, der skal hæftes, men hun har altså haft rigtig travlt her til morgen, for min mohair cardigan har hun også fået gjort klar til fremvisning:
De mere eller mindre vilkårlige striber gør den ret sjov (synes jeg da selv) - og farvemæssigt passer den perfekt sammen med et par cowboybukser (yndlings "uniformen").
Jeg har brugt 300 gr mohair garn, så den er virkelig både let og lun ....... og jeg kan ikke vente med at bruge den.
Opskriften er fra Hendes Verdens seneste tillæg. Den er nem at gå til (næsten for nem): glatstrik og lidt vendestrik, så jeg kom til at kede mig gevaldigt på det sidste stykke, men færdig blev den da - takket være div. lydbøger, som kunne aflede min opmærksomhed. Min næste projekt kommer sikkert på pindene her i aften......om det vil jeg bare sige, at det ser sort ud ;o)

3 kommentarer:

heksegarn sagde ...

sikke en dejlig lækker cardigan mangler også en til mig selv, men kommer aldrig rigtig til det punkt på listen der sniger sig andre sager ind på listen som overskygger cardiganen

Kirsten Amstrup sagde ...

Lækker cardigan i smukke farver. Jeg kan godt forstå du glæder dig til at få den på.

Karen sagde ...

Heksegarn - Tak :-D Synd, at der aldrig bliver tid til lidt strik til dig selv - var lige en tur omkring din fantastiske blog og meldte mig straks som fast læser - du laver nogle lækre ting!!!!
Kirsten - Tak skal du ha' - den bliver helt sikkert et hit her på matriklen ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...