lørdag den 3. december 2011

Færdig - med "På Skrå"

Så blev "På Skrå" færdig - den kommer jeg helt sikkert til at bo i her i vinter. Den er varm og blød, og så er jeg helt vild med designet.....som er noget utraditionelt, må man sige.
Opskriften er super nem at følge og mønstret på forstykkerne er ikke sværere end man sagtens kan se tv e.lign samtidig - så På Skrå kan sagtens anbefale som tv-strik!!!
Opskriften siger 1 tråd mohair på p 6, men jeg valgte altså at strikke den i 2 tråde (1 uld, 1 mohair), for at få en tykkere trøje - det betyder også, at der er mere "hold" i den = den slasker ikke. Og bedst af alt - der er ingen nævneværdig montering ;o)
Nåh, men lige nu ligger strikkepindene helt bare og arbejdsløse, og det kan vi jo ikke ha', så mon ikke jeg skulle bladre lidt i en af Annette Danielsens bøger.....det ku' jo være, at der dukkede et nyt projekt op :-D








5 kommentarer:

Louise sagde ...

Den er SÅ flot! Rigtig god idé med de 2 tråde i stedet for blot en.
Uha nej, nøgne arbejdsløse pinde er ikke sagen. Jeg er spændt på at se dit næste projekt - AD er fuld af gode idéer og fristelser.

Citronmoster sagde ...

Du må se at få klædt de strikkepinde på igen :) Din på skrå er blevet super flot...

marion sagde ...

den er bare blevet flot og rigtig god ide du der har fundet på :-)

Lis sagde ...

Den er virkelig smuk.

Jeg kan også godt lide dit garn og farvevalg.

Arbejdsløse pinde, du må vist finde noget i en fart. Uha uha...

Kh. Lis

Karen sagde ...

Louise - Tak :-D Og ja, man kan blive helt saglig ved at kigge på AD's design ;o)
Citronmoster - Tak - pindene har fået tøj på igen....det er alt for koldt til Adam/Eva-kostume ;o)
Marion - Tak skal du ha' :-D
Lis - sort er ALTID godt og pindene er skam kommet i sving igen....ledighed er jo som bekendt roden til alt ondt ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...