tirsdag den 30. august 2011

færdig - med bluse med snoninger og hulmønster

I bedste Askepot-stil har jeg haft nogle små dyrehjælpere (ikke mus og små fugle....de ville blive ædt).
De gav måske ikke så meget praktisk hjælp, men den moralske opbakning til monterings-processen var uvurderlig ;o)
Og det er derfor lykkedes mig at få monteret den blå bluse med snoninger, som faktisk har ligget og ventet nu i over en måned...... 
Den er strikket i Bom-mix fra Hjertegarn på p 4 efter en opskrift i Strikke Magasinet 4/2011. Der gik 14 nøgler garn til projektet.
Dermed er min strikkekurv tømt for ufærdige projekter, så nu kan jeg koncentrere mig om min cardigan i bomuld og mohair. Og den skulle gerne være færdig snart, for jeg mangler virkelig en sort cardigan (sort er ALTID godt) - især til nu, hvor det er ved at være for køligt bare at have en tynd skjorte på.  

søndag den 28. august 2011

Regnbue is i bambusgarn ;o)

Monteringsfeen kunne alligevel ikke modstå tilbudet om frisklavet kaffe her i de tidlige morgentimer ;o)
Som det inkarnerede morgenmenneske jeg er, vågnede jeg frisk og veludhvilet kl. 5:45 i morges - familien (ink. kattene) er IKKE morgenfriske, og de har for længst forbudt enhver form for larmende aktiviteter fra min side på dette tidspunkt af dagen....dvs ikke noget med rengøring, støvsugning o.lign. Faktisk påstår de, at også vaskemaskinen larmer for meget?!? Jeg må ikke engang slå græs, så jeg fattede nål og umonteret bluse nr 1 og gik i gang (det larmer vel for søren ik', vel???)
Her er så resultatet:


Blusen er strikket med raglan indtag - iflg opskriften skulle hver del strikkes for sig og så sys sammen.....fordelen ved det fangede jeg ikke helt, så jeg strikkede det hele på rundpind og slap for syning af sømme osv.
Jeg brugte ca. 12 nøgler bambus-garn til projektet, som er strikket på p. 6 efter en opskrift i Kreativ Strik nr 2, 2011.
Farverne minder mig om min barndoms store delikatesse - REGNBUE IS, så det er simpelthen blevet navnet på kreationen!
Nu mangler jeg kun at montere min blå bluse med snoninger, og så har jeg ikke flere UFO'er i strikkekurven.....men førster der vist lige lidt gulvvask og lign., der venter. God søndag til jer alle 
(ps. Jeg har sendt feen videre ud i universet)

lørdag den 27. august 2011

nyt på pindene - kontraster

Der har været stille her på bloggen, for der har været en masse, der skulle nåes i haven og huset inden efterår og vinter.....og på trods af en masse regn, så har der også været tilpas mange soltimer til at kunne:
1. Køre 6 trailer-fulde haveaffald væk
2. Køre ca. 100 trillebører med muldjord ud i haven
3. Så græs i den omtalte muldjord
4. Udskifte 2 gamle trævinduer med nye af plastic
Men der er også blevet strikket - og lige nu er jeg ved at strikke denne her:

Eftersom jeg har ambitioner om at få bugt med store dele af mit garnlager inden årets udgang, så har jeg valgt at strikke den i sort (for det har jeg masser af)
Ribkanterne strikke i bomuld, mens resten af trøjen strikkes i mohair - mønsteret er super nemt, og det går hurtigt fremad, for den strikke på p 4½.

Opskriften er fra Hendes Verdens Tillæg nr 2, 2011.

Ja, og så er spørgsmålet jo mine andre strikke- projekter......de er så godt som færdige.....dvs:


De venter på, at Monteringsfeen skal komme forbi. Der er håb om, at det sker i morgen, men.....man ved aldrig med hende feen ;o)




mandag den 15. august 2011

lidt nyt på pindene og en masse brok ;o)

Hold da op, hvor har det været hårdt at komme tilbage på arbejde efter sommerferien.
Regnen, gråvejret og lidt for meget arbejde har virkelig taget på "krea-gien". Jeg har villet det hele efter arbejde : nå at blogge, nå at strikke, nå at læse bøger, nå at hygge med familien....alt sammen samtidig med alt det huslige (og have-lige) - og NEJ, det har ikke kunnet lade sig gøre - man kan altså ikke gøre alt på en gang, når ens energi niveau er nede i "næsten faldet i søvn"-feltet kl 17. Jeg har strikket lidt, men det ikke blevet til så meget, må jeg erkende.
Jeg HAR fået strikket mine lavendelblå snoninger færdig, men monteringsfeen har ikke været forbi (endnu), så en fremvisning må vente til lidt senere. Jeg har også fået startet et nyt projekt op....et par gange faktisk, for den opskrift, jeg oprindeligt havde tænkt mig at strikke efter, passede SLET IKKE til garnet - det blev for slasket, så fandt jeg en anden....som jeg vist ikke er helt vild med, men nu bliver den strikket!!!!!!

Opskriften er fra Alt om Håndarbejdes STRIKKE MAGASIN 02/feb 2011 
Jeg har umiddelbart kun en ændring til opskriften, og det er ærmelængden - de bliver altså noget længere på min udgave.
Garnet er vildt morsomt - det er faktisk som et smalt bånd og (skulle jeg hilse at sige) silke-glat. Det betyder, at taber man en maske, så skal man være lynhurtig til at få samlet den op (ellers er den løbet hele vejen ned).
Det strikkede bliver fantastisk blødt og som sagt "slasket" - så selv om jeg ikke er sikker på, at jeg kan lide opskriften, så er der reelt en risiko for, at dette kunne blive en yndlings-bluse, for hvem kan stå for blødt og slasket??? ;o)

lørdag den 6. august 2011

Rygrad!!!!!

Den må være vokset ud sidste fredag, for ellers kan jeg ikke forklare, hvordan det lørdag lykkedes mig at besøge den lækreste garnforretning i Hobro UDEN at gå derfra med en STOOOR pose garn. Jeg stor-gramsede på det hele, men holdt mig i skindet - jeg har mindst 7 kg garn på lager, og noget af det SKAL altså bruges op, inden jeg køber nyt!!!! (denne beslutning skyldes udelukkende PLADSMANGEL)
Jeg er stadig igang med min bluse med snoninger og hulmønster, men den skulle nu meget gerne være strikket færdig inden for de næste par dage, for nu er jeg allerede begyndt at planlægge mit næste strikkeprojekt....så derfor vil jeg kaste mig over mit strikketøj og nyde visheden om, at jeg rent faktisk har en rygrad (ikke altid som en regnorms).....behøver jeg at sige, at jeg allrede har planlagt at købe MASSER AF GARN, næste gang vejen falder forbi Hobro......
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...