tirsdag den 24. januar 2012

Nyt på pindene - Paula (Mere Feminin Strik)

Gerda var kun lige blevet færdig, før Paula (poncho fra Mere Feminin Strik) hoppede på.
Den er hurtig og nem at strikke, så det tog mindre end en uge at få den færdig (på p 6).
Jeg tog den med på arbejde, fordi min kollegas datter havde bedt sin mor om at strikke en poncho, og min kollega gerne ville se min Paula.
Mens vi stod og talte om den, kom min anden kollega forbi - hun snuppede Paula, tog den på og forelskede sig i den.....og så havde jeg ikke nogen poncho mere.
Nu er jeg startet på Paula 2. Garnet er fra Sandness og hedder (som det kan ses på billedet Mor Åse). Jeg købte garnet for et par måneder siden i Rema - 1 pose med 20 nøgler af 50 gr for 120 kroner - det var så billigt, at jeg liiiige snuppede et par poser. Til Paula 1. brugte jeg ca. 300 gr, men jeg regner med, at der skal bruges lidt mere til nr 2, for jeg vil gerne have den lidt længere - jeg har valgt at strikke halsen på pind 4 istedet for pind 5, som der står i opskriften, for jeg syntes, den flanede lidt for meget.
Denne gang har jeg i sinde at beholde min Paula - men min mor, som ikke kan strikke længere, har spurgt, om jeg ikke ville strikke en til hende, så der kommer sikkert snart en Paula 3. på pindene, men nu skal jeg lige havde denne her færdig først - og så tror jeg, at jeg skal holde en lille Paula-pause ;o)

12 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

du bliver da rutineret i at strikke poncho. Godt med billigt garn, det nyder vi strikkere

Karen sagde ...

Fru Knudsen - ja, jeg tror efterhånden at jeg kan nedsætte mig som professionel poncho-strikker ;o) Ja billigt garn er lykken - så kan man få fyldt lageret op uden at dan-kortet smelter ;o)
Kh Karen

Lis sagde ...

Ponchoer har du vist efterhånden stor erfaring i at strikke :)
Det er et flot garn du har gang i. Tror også jeg har isoleret med det på mit krea-værelse.

Kh. Lis

Karen sagde ...

Lis - ja det er lidt sjovt, for nu har ponchoer været strikke-mode i lang tid, hvor jeg ikke rigtig har haft lyst til at gå i gang med en, og når jeg så endelig går i gang - så bliver det til flere. Garnet er lækkert og det piller lidt af det "tøsede" af modellen, hvilket jeg godt kan li ;o)
Kh Karen

Nete sagde ...

Kan tænke mig at dine kollegaer må være super glade for dig. Det er jo ikke meget du beholder til dig selv :-).
Knus fra Nete.

Karen sagde ...

Nete - det er den samme kollega, der hver gang overfalder mit strik - hun kan ikke strikke selv, men nu er hun begyndt at fortælle mig om strik-modeller hun har set....så hun er vist ved at være en ægte wanna-be strikker - så måske er der håb for hende ;o)
Kh Karen

mona sagde ...

Paula er en rigtig god model med dejligt mange variationsmuligheder.Jeg har strikket den i noget meget let garn - det er også godt:-)

monaelisabeth sagde ...

Det er også rart med noget hurtigt strik ind imellem ..
Det lyder som et godt garnkøb.
Hilsen Mona

Lydert sagde ...

Jeg glæder mig til at høre, hvordan Paula bliver i garnet fra Rema - jeg købte nemlig en enkelt pakke, da de var billige. Strikker du kun med én tråd?

Karen sagde ...

Mona - ja du har ret - og faktisk tænkte jeg på, at til sommer kunne det være dejligt med en sommerponcho i lyst, let garn.
Mona - ja, nogle gange er der behov for autopilot-strik :-D
Lydert - der kommer snart billeder af den færdige model, for jeg er lige ved at nå slutningen. Jeg strikker med enkelt garn - for ellers var jeg bange for, at modellen ville blive for massiv og tung - og så har jeg strikket den løst. I den udgave jeg strikker nu, har jeg lidt flere masker end i opskriften (12 masker mere = 2 "striber), for i og med at jeg strikker den længere, så følte jeg, at der var behov for lidt mere vidde, så jeg har mere bevægelsesfrihed.
Kh Karen

Annelise sagde ...

Hej Karen. Jeg følger med stor interesse din blog. Du har rigtig mange spændende ting. Du søgte opskriften på mine boller. Jeg har lagt den ind på min blog.
kh.Annelise

Karen sagde ...

Annelise - tak for de pæne ord - jeg smutter fluks omkring din blog og kigger på opskriften
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...