søndag den 4. marts 2012

"Strikkedims"

Som de fleste andre strikkere har jeg en stor kurv til mit strikketøj - og så har jeg et system - når jeg har afsluttet et strikkeprojekt, tømmer jeg kurven for rest-garn, strikkepinde o. lign, og så fylder jeg kurven med næste projekts garn osv.  Ja, det lyder overskueligt, ik'? På den måde burde alt, jeg skulle bruge, jo være lige inden for rækkevidde, men der er jo de dersens småting, som man skal bruge til alle projekter: nåle til montering, målebånd, regnemaskine, kuglepen+blok, saks for slet ikke at tale om div. "remoter" (tv, dvd, cd-afspiller og radio) - alt det, jeg aldrig kunne finde, fordi det altid havnede i bunden af strikkekurven. Derfor har jeg nu etableret en mini-strikkekurv til alt mit nyttige "strikkedims", så det ikke hele tiden bliver væk.

Og nålepuden - den er naturligvis strikket i reste-garn og fyldet? Ja, det kunne da ikke være andet end monterings-garn stumper, vel???? 






 Ja, jeg indrømmer, at nålepuden er en helt igennem velovervejet overspringshandling, for jeg måtte lige have en lille pause fra mit "hold da op, hvor er der mange masker" projekt, men det vokser alligevel - langsom og sikkert, så det skal der nok komme en færdig cardigan ud af (på et tidspunkt)

9 kommentarer:

Strikkeglæde sagde ...

Rigtig fin løsning på et praktisk problem

Pia sagde ...

Superfin idé. Alle mine små dimsedutter osv ligger i en stor skål på bordet - ren kaos :-)

Karen sagde ...

Strikkeglæde - Tak :-D
Pia - det gjorde mine også, men jeg syntes, det så rodet ud, og nu her, når vejret bliver en anelse varmere, så kan jeg godt lide at sidde på terrassen med mit strikketøj - og så vil en mini-strikkekurv være nemmere at tage med (tænkte jeg)
Kh Karen

Garn, hund & kat sagde ...

Det er godt at have orden på strikkedimerne :-)

Her er projekterne i pose og i hver pose er der så nål, målebånd, saks som et min. standart udstyr.

;em ja jeg har så også max 3 ting i gang af gangen :-)

Uldbegavet sagde ...

Wow hvor er du struktureret. Jeg har aldrig mødt nogen der har en hjemmestrikket nålepude, er det lige overskudsagtigt eller hvad?
Jeg glæder mig til at se din cardigan, du har ret i, at den må man bare eje. Jeg har også opskriften liggende, men har 1000 andre ting, der skal strikkes først, så jeg glæder mig allerede vildt til at se din udgave, når den bliver færdig.
Iøvrigt har jeg set den opstrikket på messen i Fredericia og ærmerne er helt perfekte og ikke så bulede som de ser ud i opskriften fra Hendes Verden.

Citronmoster sagde ...

Smart med en kurv til alle strikkedimserne. En fed trøje du har gang i, jeg er fristet til at sætte den på min to-do liste :)

monaelisabeth sagde ...

Det var da en god ide, der lige giver lidt overblik.
Jeg har det også sådan, at tingene helst skal være indenfor rækkevidde :o)
hilsen Mona

Fru Knudsen sagde ...

Ja, når man er "håndværker", må værktøjet være indenfor rækkevidde.
Dejligt at du har styr på tingene

Karen sagde ...

Rikke - jeg har lov til at have 2 projekter på een gang - det ene har sin faste plads i køkkenet= mit morgenkaffe-strik og det andet er mit "rigtige" strik - derfor denne kurv
Uldbegavet - Ja okay, min hjemmestrikkede nålepude er lidt tosset, men på den anden side, så passer den til mig ;o). Ja, den cardigan er bare så fantastisk - den vokser stille og roligt, og jeg har planer om en gang maraton strik her i weekenden, så skal jeg nok lægge lidt billeder ud på bloggen
Citronmoster - er den ikke bare skøn? Lidt kedelig at strikke i starten med alle de masker, men ellers okay og opskriften er til at gå til (og forstå)
Mona - ja nemlig - jeg gider ikke skulle lede højt og lavt efter nåle, sakse eller lign
Fru Knudsen - så sandt som det er sagt! Desværre er jeg kun strik-struktureret - mit skrivebord på arbejde ligner Jerusalems ødelæggelse, men jeg ved i det mindste, hvor tingene er ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...