søndag den 15. april 2012

en ulykke kommer sjældent alene.....

Jeg vågnede tidligt her til morgen og havde kun en tanke: den Ellen Holm cardigan skulle trævles op, så jeg kan få strikket den rigtig. Så bevæbnet med saks og cardigan begav jeg mig ud i køkkenet og satte vand over til kaffe. Lige da vandet var ved at koge, sagde min el-kedel en pudsig-løjerlig lyd og døde!!! Jeg hældte vandet i en gryde og fik det varmet op til den rigtige kaffe-temperatur - og besluttede mig for at riste en bolle - jeg tændte for brødristeren, men efter få sekunder slukkede den, og jeg kunne konstatere, at min brødrister også var udåndet. 
Heldigvis har min lokale Dagli' Brugsen så mange el-kedler og brødristere, at de sælger af dem, så 2 min. over 8 stod disse 2 vidundere i mit køkken:
Min gamle el-kedel blev 8 år og brødristeren? Ja, den fik jeg i julegave i (hold godt fast) 1995 - så de har begge virkelig aftjent deres værnepligt, må
man sige :-D
Og min cardigan? Ja den ser sådan ud nu:
Jeg forsøgte at redde ærmerne, men da de var strikket ved at samle masker op i ærmegabene gik den ikke - så det er en om'mer, men sådan kan det gå - nu skal jeg lige være færdig med den anden cardigan, og så må Ellen Holm på pindene igen - om ikke andet, fordi jeg nu er blevet godt og grundig stædig - og jeg nægter at lade mig knække af sådan en smule snoninger ;o)


13 kommentarer:

Susan sagde ...

Nej - man skal ikke lade sig knække, hverken af husholdningsmaskiner eller af snoninger. Men det ville være dejligt, hvis Brugsen også lige kunne ordne cardiganen :-)

Strikkeglæde sagde ...

Det er rigtigt - man skal ikke lade sig slå, så bare klø på :-)

Ellen Kathrine sagde ...

Ih hvor er du vedholdende, men pudsigt m de to apparater på samme tid...

monaelisabeth sagde ...

SÅDAN !
Der var da heller ikke andet at gøre, end at tage tyren ved hornene ..
Ellers ville du nok aldrig blive rigtig glad for den cardigan..
Og de elektriske dimser ? mon en forsinket reaktion på fredag den 13. ? hmmm ...
hilsen Mona

Annelise sagde ...

Det var dog utroligt med så mange uheld på samme dag. Godt at Brugsen havde både kedel og brødrister, men det er jo et værre bøvl du har med trøjen. Godt at du har en stædighed som gør at du nok skal få den som du vil have den. Der er jo både fordele og ulemper ved at strikke ærmer fra ærmegabet og ned, ulempen har du så set nu.

Ellen Holm sagde ...

Uha jeg får helt dårlig samvittighed, men el-kedlen og brødristeren vil jeg ikke tage ansvaret for.
Det er yderst uheldigt at du har fået strikket overdelen for lang, men det er jo meget individuelt, hvor meget man måler foroven.
Havde ærmerne så blot været strikkede og syet i, havde arbejdet ikke været så stort. Men jeg synes man undgår den lidt tykke monteringskant, når man samler masker op og strikker ærmet oppefra og ned.
Fortsat god strikkelyst og jeg håber virkelig, at du bliver glad for cardiganen, når den nu har brugt så lang tid på den

strikkestine sagde ...

Sikke dog en morgen... og et besvær for at få kaffe og ristet brød...
kender selv stædigheden... og du bliver jo ikke helt tilfreds før du har strikket den ordentlig, gør du??
God arbejdslyst
Solhilsner
Stine

Uldbegavet sagde ...

Altså jeg må godt nok sige at tingene driller lidt for dig i øjeblikket, men med dit gåpå mod, skal det nok blive godt altsammen, og cardiganen, den bliver så flot når den er færdig.

Kirsten Amstrup sagde ...

Du får da virkelig bekræftet det gamle ord om ulykken, der aldrig kommer alene. Godt du kunne kompensere for de tekniske ting lynhurtigt.
Tillykke med, at du har valgt at strikke din cardigan om. Det er surt, men det bliver så godt til sidst, for den cardigan er så flot.
Hvis du kigger ind på min blog, vil du se, at jeg lige har været igennem lidt af det samme - og man har det så godt, når det er overstået.
God vind.

Louise sagde ...

Pyha, sikke en start på dagen! Godt Brugsen åbnede allerede kl. 8.
Cardiganen skal nok ende med at blive god :)

Karen sagde ...

Susan - he-he, det glemte jeg helt at spørge uddeleren om ikke kunne klare
Stikkeglæde - nu har jeg "savlet over billederne af den cardigan siden hæftet udkom, så jeg MÅ have den!
Ellen Kathrine - hvor er du sød - vedholdende lyder bedre en stædig, men det kan ikke være anderledes - jeg elsker den cardigan
Mona - Jeg tror, at min karma var elektrificeret - og det overbelastede min aldeles aldrende køkkenmaskiner ;o)Og ja, der er ikke andet at gøre end at strikke hulmønsterdelen igen
Annelise - ja, men jeg kunne have undgået det meste af bøvlet, hvis jeg tænkt mig om, mens jeg strikkede den....og den type ærmer er ellers min favorit (jeg slipper for montering ;o) )
Ellen - ingen grund til dårlig samvittighed - skylden er helt min egen - jeg er stadig aldeles vild med designet, og opskriften er bare så nem at gå til og så er den cardigan bare så flot - jeg må eje den - ellers ville jeg end ikke overveje at gøre den til en om'mer. Ja, det med ærmerne er lidt irriterende, men Herre Gud - jeg strikke over 12 kg garn op om året, så et par ærmer fra eller til....og du har ret, det bliver mindre "bumlet" på din måde (og jeg slipper for en del montering ;o))
Stine - nej, det gør jeg nemlig ikke og den cardigan vil blive ved med at forfølge mig til den er strikket - simpelthen fordi jeg bare så gerne vil ha' den ;o)
Kirsten - ja det er helt sikkert det rigtige, men jeg skulle lige trække vejret og tage mig sammen - men nu er det sket og så kommer den på pindene, når de bliver ledige
Kh Karen

Lydert sagde ...

Sådan!! Du lader dig da bestemt ikke gå på af et par ulykker, god fornøjelse med strikkeriet

Karen sagde ...

Lydert - Jeg kan ikke lade en cardigan besejrer mig - specielt, når den er så lækker ;o)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...