onsdag den 4. juli 2012

Når ens barn ikke kan læse

Ingen strik på bloggen i dag - i dag er jeg simpelthen nødt til at prale af min søn - han burde have en medalje, for det han har præsteret!
Min teenager lærte faktisk først at læse, da han gik i 8. klasse. 
Jeg fornemmede allerede fra starten af, at han havde problemer, men ingen i hans daværende skole ville høre på mig - først da han i 4 klasse stadig ikke kunne læse, måtte de give mig ret i, at der skulle ske noget. Han kom i en special skole for læse- handicappede. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad han egentlig lærte på den skole - altså ud over at acceptere, at han ikke kunne læse.Til en skole/hjem samtale fortalte hans lærere med slet skjult stolthed, at 98% af skolens elever fik en uddannelse. Og jeg (idiot) busede naturligvis ud med min søns store drøm - at læse historie på universitetet. Hold da op - det fik virkelig sat fut i de respektive læreres kollektive forargelse, og jeg fik en opsang af den anden verden om forældres forsøg på at leve deres egne ambitioner ud igennem deres børn osv. Til slut fortalte de mig, at den uddannelse, de talte om i forhold til min søn, var en mesterlære-uddannelse inden for tømrefaget. Blev jeg lige vred, eller hva'? Her sad de klaphatte, og skød min søns drømme i stumper og stykker. Jeg rejste mig, tog knægten i hånden og forlod lokalet med en bemærkning om, at DE IKKE SKULLE FORTÆLLE MIN SØN, HVAD HAN SKULLE UDDANNES SOM!!!!!!!! Derefter tog sønnike og jeg en lang snak! Han fastholdt sin drøm om universitetet, og jeg lovede ham, at hvis han arbejdede hårdt og målrettet, så ville jeg gøre alt, hvad der stod i min magt for at hjælpe ham nå det mål. Kort efter flyttede vi til Lolland, hvor der (heldigvis) ikke fandtes lignende special skoler, så drengen kom i en almindelig folkeskole. Jeg gjorde fra starten opmærksom på, at han IKKE skulle have nogen form for special undervisning, og at jeg forventede, at man stillede samme krav til ham, som man gjorde til de andre børn. Samtidig påtog jeg mig rollen som underviser. Vi brugte omkring 2-3 timer hver dag på at lave lektier. Jeg læste alt højt for ham, hjalp ham med at skrive stile osv. "Lektietimerne" hjemme ved spisebordet var fyldt med sjov og mors dårlige vittigheder. Vi har grinet over matematikstykkerne, så vi var helt blå i hovederne - og der er mindst gledet ½ tons hjemmebagte boller ned i vores maver, mens der er lavet blækregning og bøjet tyske verber. Og så begyndte jeg at købe "Historiebladet" til ham. I slutningen af 7. klasse begyndte der at ske noget. Han begyndte at kunne læse underteksterne på tv,  og han fortalte mig om ting, han havde læst i sine Historieblade. Han kunne ikke læse alle ordene, men det var på vej - og i midten af 8. klasse tog det pludselig fart. Han lærte at læse!
Hans lærere har rost mig for mit arbejde med min søn, men helt ærlig - er jeg ikke den, der er nærmest til at hjælpe ham? Jeg beundrer min søn for hans mod og styrke - han er et menneske, der har en vilje og en stædighed ud over det sædvanlige - og i år er han gået ud af 9. klasse med en stribe 10 taller og et par 12 taller på karakterbladet - og efter sommerferien starter han i gymnasiet. Det er da en fantastisk ting, når man tager i betragtning, at han for 2 år siden nærmest var analfabet. Han har gjort det på trods af klassekammeraters mobning og ondskabsfulde bemærkninger om, hvor dum han var. På trods af voksnes nedladende medfølelse a lá "nåh kan du ikke læse, det er vel nok synd". Han har gjort det, fordi han, siden han var lille, har haft en drøm om at komme på universitetet. En drøm, som rigtig mange har gjort rigtig meget for at skyde i sænk. Det er virkelig en bedrift, som er gjort på trods af alle odds!!!
Så hvis man har et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan læse, så lad være med at give op - det kræver blod, sved og også af og til tårer, men det kan lade sig gøre - det er min skønne, dejlige og intelligente teenager et levende bevis på!



17 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

En solstrålehistorie er det!!! Godt gået. Mon knægten først var moden til at lære at læse i 8. klasse? Hel og lykke med gymnasiet og senere universitetet. En klog mand har engang sagt "man skal følge sine drømme"

Rikke sagde ...

Godt gået! Til dig og ikke mindst til din søn! Han har noget at være stolt af :-)

Ulla Reiche sagde ...

Hjertelig tillykke.

Jeg har en ordblind søn. Først tog jeg uddannelsen som alkalær underviser. Så kunne jeg lærer ham at læse. Senere tog jeg læreruddannelsen i dansk og billedkunst. For jeg var desperat og hvis han ikke kunne lære det i skolen måtte jeg jo selv. idag er han 17 han læser pt. Lidt bedre end husbehov men det skrider frem. Han har passet sin skole indtil for en uge siden og startede i mandags på hans drømmeuddannelse som anlægsstruktør. Det har han vist at han ville siden han var 4 år så han er lykkelig.

Når man kan læse undertekster, kan man læse ca 250 ord pr. Min.

Iøvrigt læste jeg sammen med en ordblind pige. Hun høstede også alle de høje karakter. Heldigvis ved man godt idag at ordblinde ikke er dumme, de har bare svært ved at læse.

Kh

Ulla

Karen sagde ...

Fru Knudsen - Tak :-D Faktisk har ingen nogen sinde kunnet forklare, hvorfor han ikke kunne læse - han har fået stillet alle mulige halve diagnoser af div. skolepsykologer, lærere og andre kloge-Åger - f.eks at han var autist, men den bedste var dog den psykolog, der sagde, at det nærmeste hun kunne komme en forklaring var, at "han var pudsig"....og det er jo virkelig en "diagnose" man kunne bruge til noget. Så måske handlede det om modenhed, som du skriver.
Rikke - Tak :-D Ja, det har han, men jeg har en fornemmelse af, at jeg er den mest stolte ;o)
Ulla - Tak og i lige måde :-D Det er så fantastisk, når det lykkes!!!! En sidegevinst ved ikke at kunne læse er, at man tilsyneladende får optrænet en fantastisk hukommelse - min knægt kan huske de mest utrolige ting (undtagen at jeg har bedt ham om at tømme opvaskemaskinen) og ja, heldigvis har man indset at evnen til at læse intet har med intelligens at gøre - men det er svært ikke at tro, at man er dum, når andre konstant fortæller en, at man er det.
Kh Karen

Kisser sagde ...

En vidunderlig historie.
Stolt mog og stolt søn :-)
Og glæde i blogland over solstrålehistorien.

Pia sagde ...

Sådan - hatten af for jer. Jeg har en bror som var ordblind, men som fik "vendt det".

Camilla sagde ...

Godt gået! Forældre kender deres børn bedst, det glemmer læreren vist nogle gange! Jeg vil tage din historie med mig i min gerning som dansklærer!

strikkestine sagde ...

Sidder med tåre i øjenkrogen! Sikke en bedrift - af jer begge! Godt du ikke gav op, og sikke en ballast du har givet din unge mand: at han tør blive ved og ved med at gå efter drømmen. Jeg er skolelærer og jeg ønsker og håber at jeg kan være mere støttende end de lærere du har mødt!
Din historie røre mig og jeg ønsker din fantastiske kloge søn alt mulig held og lykke
Solhilsner
Stine

mona sagde ...

Flot gået - af Jer begge to.
Hvor der er en vilje, er der en vej, siger man jo. det er ikke altid nemt at finde den, men dejligt, når det lykkes.

den gamle krage sagde ...

Bravo.
Hvor er det godt gået!!!

Karen sagde ...

Kisser - Tusind tak for din søde kommentar :-D
Pia - Tak - ja, det er så dejligt, når det lykkes :-D
Camilla - ja, det gør de fleste forældre, men mit indlæg er ikke ment som en kritik af lærerne - de gjorde alt i den bedste mening - og min dreng har faktisk været glad for alle sine lærere :-D
Stine - Tusind tak :-D som sagt ovenfor, så er det ingen kritik af hans lærere - de har været utrolig søde, men de har haft svært ved at forstå min holdning - nemlig, at mennesker med den rette støtte "vokser", når man stiller krav til dem. Det er i øvrigt et princip jeg også anvender i mit arbejde med unge kontanthjælpsmodtagere - og det virker!
Mona - Tak skal du ha' :-D Nej, det er bestemt ikke altid nemt - og det var ikke sikkert, at det havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke jeg havde en uddannelse, der har gjort mig i stand til at undervise ham i alt fra tysk til religion.
Den gamle krage - Tusind tak :-D
Kh Karen

Uldbegavet sagde ...

Hvor er det fantastisk at læse din søns historie. Han er utroligt sej, det er virkelig godt gået. Man skal ikke lade sig slå til tåls med andre menneskers fordomme. Jeg synes du er en fantastisk mor, der har bakket din søn op, støttet og hjulpet. Jeg er overbevist om, at din tro på ham har haft større effekt end noget andet, især efter han nærmest blev opgivet af sine lærere.
Jeg ønsker din søn alt mulig held og lykke, jeg håber og tror at han får sin universitetsuddannelse, han har jo allerede vist, at man kan hvad man vil. Det er så flot.

Ellen Kathrine sagde ...

Dejligt at høre om og bekræfter bare at hvis man kan bruge det man skal lære til noget man synes er interessant- her historiehæfterne- ja så er det en fantastisk motivationsfaktor. Dejligt for både dig og din søn:-)

Nete sagde ...

Intet mindre end en fantastisk historie og flot gået af jer begge.

KH Nete

Hilde sagde ...

En vakker historie. Den rører ved hvert et modershjerte.

Hanne sagde ...

Dejlig historie. Ikke alle er så heldige. Min søn blev først testet og fundet ordblind her i Januar. Og det var først da en UV vejleder til slutsamtalen i 9 kl tog fat. Ikke at det kom bag på mig at han er ordblind det har jeg jo sagt siden 1 kl. Nu er han meldt til en efterskole for unge mennesker med læse vanskeligheder.

Anja's hobbyblog sagde ...

Hej, ser at det er længe siden, du skrev dette indlæg, men jeg læste det først i dag, og hvor jeg kan genkende din historie i min drengs. Han er dog kun 12 år, og kan læse til husbehov, men ikke som sine jævnaldrene. Han har ikke kun problemer med at læse, men i alle fag, og hvor har vi måtte slås for at at bl.a. skal læse bøger som er interessante (netop som du gjorde ved at købe Historiebladet til din søn), i stedet for at læse om Søren og Mette, som skal til 6 års fødselsdag og så videre. Og i matematik så kan man faktisk lære meget med praktisk arbejde, desværre så kommer lærene lidt på gyngende grund, når de ikke lan følge lærebogen, og da bliver de usikre, og så går det ikke...
Jeg beundrer atbejdet du har lagt ned, for at hjælpe din søn...hatten af for jer begge to... Ogdit indlæg giver mig tro på at det hjælper at kæmpe...Tusind tak...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...