Ja, som jeg skrev for et par dage siden, så har min blog-tavshed ikke været lig med strikke-stilstand. Pindene har måske ikke været glødende, men de har bestemt heller ikke ligget stille. Og faktisk er ikke mindre end 2 af mine sommer/efterårs strikkeprojekter designet af Lene Holme Samsøe.
Denne her lette sommerbluse er strikket efter en opskrift fra Strikke Magasin nr 3 2011.
Den er relativ hurtig at strikke, da det bare er ret hele vejen (på p 4), og viftemønsteret er supernemt, selvom jeg troede, at det ville give mig problemer.
Garnet er bomuld (farven hedder "lavendel") købt i Brugsen til 70 kr. for 500 g. Og da der er stadig ca 250 g tilbage, så det er en billig bluse, jeg her har fået strikket mig.
Mønstret ser sådan her ud i nærbillede.
Desværre gik jeg i gang med blusen så sent, at sommeren faktisk var forbi, inden den var færdig, men så har jeg da en lidt sjov (og næsten ny-strikket) sommerbluse til næste sommer.
Håber I alle får en pragtfuld aften med masser af strik og hygge! Det er i hvert tilfælde det, der står på mit program - sammen med kaffe, tændte stearinlys og lidt lektiehjælp til teenageren.
3 kommentarer:
Fint viftemønster. Det bliver dejligt at kunne hive den ud af skabet til foråret.
Må du få en dejlig aften :)
Det er en rigtig sød bluse du der har strikket
og så gør det det jo ikke ringere at den var billig at lave :o)
hilsen Mona
Citronmoster - ja, det glæder jeg mig også til :-D
Mona - Nej vel? Og tak :-D
Kh Karen
Send en kommentar