mandag den 5. november 2012

Jubiiiiii, jeg trævler op

Ok, jeg erkender, at det er en særdeles bizar overskrift, men faktum er, at jeg i denne weekend har hygget mig helt vildt med at trævle op.
Ja, og hvorfor nu det? 
Jeg er krympet (dog ikke i vask) - d. 26. juni besluttede jeg, at jeg ikke længere gad bruge energi på at lade som om, jeg havde det fint med at bruge str. 50/52, og i stedet faktisk gøre noget ved det. Jeg skruede en livsstils ændring sammen - én som passede til mit temperament, og så gik jeg i gang. Jeg er nu nået til at kunne passe str. 44/46 og nu har jeg fået det luksusproblem, at en masse af mit tøj (ink. mit strik) er blevet for stort.  :-D
Et par sweatre er blevet trævlet op og resten venter på, at jeg finder et godt hjem til dem. 
Min ideal tøjstørrelse er 42 - så jeg mangler "lidt" endnu, men da det ikke er en slankekur men en grundlæggende ændring af mine spisevaner, jeg har gennemført, så regner jeg bestemt med, at jeg når til det punkt på et tidspunkt. Og i mellemtiden strikker jeg på livet løs (bare ikke længere str. XXXL), og det er en total lækker fornemmelse, at jeg nu bare kan strikke efter opskriften og ikke længere skal strikke ting på større pinde eller slå x-antal flere masker op!!!!! 



16 kommentarer:

Gitte sagde ...

Hvor er det bare så sejt gået,stort tillykke med dit vægttab,så kan jeg godt forstå du jubler over at trævle op :0)

Pernille sagde ...

Hvor flot!
Så er det ingen sag at trævle op. :)

Kh. Pernille

Lydert sagde ...

Hold da op, hvor er det godt gået, tillykke med det

Uldbegavet sagde ...

Hvor er du sej, det er virkelig godt gået. Du burde næsten have et helt nyt strikketøj som belønning.

Ellen Kathrine sagde ...

Sejt, nu strikker du vel ikke noget du skal travle op igen til foråret:-)

Strikkeglæde sagde ...

Tillykke med livsstilsomlægningen!! I den situation er det da godt at trævle op.

Citronmoster sagde ...

Hvor er du bare sej. Tillykke med det flotte vægttab :)

Ulla Reiche sagde ...

Kæmpe stort tillykke med vægttabet. Og sikke alt det garn du nu sparer på de meget mindre modeller.

Kh

Ulla

Benthe sagde ...

Tillykke med det flotte vægt tab,super godt gået :)
Belønningen må da være noget nyt garn til en rigtig lækker trøje :)

Pia sagde ...

Flot gået - det fortjener respekt

Marianne sagde ...

Virkelig godt gået ...
Så kan jeg godt forstå du er glad for at trevle op :)
Pøj pøj med både strik og den sidste størrelse :)
Knus

Susannes syslerier sagde ...

Tillykke med vægttabet og den ændrede livsstil :) - og så er det jo bare at trævle op, så du kan strikke nyt.

Karen Jensen sagde ...

Tusind tak for jeres søde hilsner - og som flere af jer er inde på, så bliver jeg jo nødt til snart at købe en masse nyt garn....jeg skal jo genstrikke en masse modeller, ik?
Jeg fandt i øvrigt et "før" billede - det skal I nok få at se - det er bare lidt mørkt, så der skal laves lidt billedredigering
Kh Karen

Hygge-Strik sagde ...

Tillykke med din beslutning og at det går så godt, jeg tænker også, at det er en proces der skal gå langsom, for at ændringen bliver mere naturlig. Held og lykke videre frem :-)

Lea sagde ...

Hvor er det et dejligt luksusproblem du har fået, Karen! Et stort tillykke herfra!

Jeg har det samme "problem" og det skal man jo ikke pive over; blot være stolt af sig selv og samtidig glæde sig over at skulle strikke mindre størrelser.

Karen Jensen sagde ...

Hyggestrik - Tak :-D ja, det er nemlig en proces - selv om jeg godt ved, at jeg er blevet "mindre", så går jeg stadig hen til afdelingen med store størrelser, når jeg kigger på tøj
Lea - Tak :-D Ja, jeg glæder mig også over, at jeg nu kan følge en opskrift uden først at skulle omregne alt til XXXXXXXL ;o) Og ja, jeg har godt set, at du også er blevet en ren streg i luften :-D
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...