onsdag den 14. november 2012

Update - mønster strik med masser af farver

Så, nu nærmer den sig sin afslutning - jeg er nået til de sidste 12 cm på forstykket (indtagning til hals) og kan jeg godt mærke, at jeg trænger til at strikke noget andet nu, men samtidig glæder jeg mig helt vildt til at få den færdig.

Den har været hyggelig at strikke og som en absolut bonus, så har jeg vist kun fundet 2-3 fejl i diagrammet :-D


Der er andre end mig, der har nydt strikkeprocessen - min ene kat insisterer på at ligge på skødet, når der strikkes og aller helst med mit strikkeprojekt over sig som en dyne! 
Så min lille "strik-tester" har godkendt det foreløbige resultat = det er blødt og varmt nok til at man kan sove i det ;o)

10 kommentarer:

Ulla Reiche sagde ...

Den er bare så flot og ser så kompliceret ud. Den skal nok give dig nogen beundrende blikke. Selv er jeg på udkig efter helt almindelige, kedelige ensfarvede strik bluser til basis garderoben.

Kh
Ulla

Marianne sagde ...

Det er simpelthen så flot :) .... Og som Ulla skriver ... Den ser svær ud
Knus

Citronmoster sagde ...

Flot mønster og farverne klæder katten ;)

Annelise sagde ...

Utrolig flot! Lækker trøje til vinterkulden.

strikkeentusiasten sagde ...

Hold da op så flotte farver ......og en yndig lille kat der rigtig forstår at hygge sig .
Glæder mig til at se det færdige resultat
Jane

Karen Jensen sagde ...

Ulla - Tak :-D Den er nu ikke helt så kompliceret, som den ser ud, men man skal holde tungen lige i munden og man bliver godt til at tælle ;o)
Marianne - Tak :-D Umiddelbart vil jeg ikke kalde det begynder-strik, men med en vis portion stædighed, så lykkes det :-D
Citronmoster - Tak :-D
Annelise - Tak :-D ja, den bliver dejlig varm, er jeg sikker på
Jane - Tak - den er færdig nu - mangler bare lige besøg af monteringsfeen :-D
Kh Karen

Uldbegavet sagde ...

Den ser vildt godt ud, jeg glæder mig til at se det færdige resultat.
Skøn kat du har.

Lea sagde ...

Jeg glæder mig SÅ meget til at se denne trøje færdig!!!

Så monteringsfeen må se at få lidt fart på :-)

monaelisabeth sagde ...

Den bliver godt nok voldsomt flot !
hold da op !
hilsen Mona

Karen Jensen sagde ...

Uldbegavet - Uh tak - den er i princippet færdig.....troede jeg, men fandt så ud af at jeg lige skulle strikke 30 cm rullekrave også (i sort)- men vi nærmer os ;o)
Lea - Jeg glæder mig også!!! Og hun har været bare lidt aktiv hende feen, men rullekraven skulle jeg selv strikke - og det hængeparti arbejder jeg så på ;o)
Marianne - Tak skal du ha'
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...