fredag den 28. december 2012

STRIKKE-PANIK!!!! Nu afblæst :-D

Hvad er julepanik???? Jo det er, når man sidder juleaftens dag (sådan ved 5-tiden) og tænker, at man da lige kan nå at strikke et par pinde, inden man sådan går i gang med de sidste forberedelser til julemiddagen - OG SÅ SKER DER DETTE HER:
Rundpinden knækker!!! Min eneste 5½ rundpind på 80 cm og så knækker den på en måde, hvor den bestemt ikke kan limes. Jeg havde på det tidspunkt ikke tid til at udvikle et regulært panik anfald - faktisk bildte jeg mig selv ind, at jeg da sagtens kunne undvære de pinde til en gang i det nye år.....jeg har jo andre ting på min to-do liste, som jeg kunne gå i gang med osv. Men sådan fungerer tingene bare ikke, vel? Når man nu lige har sat næsen op efter at strikke en lige-ud-af-landevejen sweater på p 5½, så kan man bare ikke sådan lige omstille sig til en bluse med snoninger på p 3! Så her i eftermiddag tilbød teenageren at tage toget til nærmeste storby og købe en 5½ rundpind til mig - han påstod sørme, at jeg var ved at drive ham til vanvid med mine mærkelige uro og underlige krea-tendenser. Hvad taler han om??? Bare fordi der er perler over hele gulvet, fordi jeg er i gang med at lave en sjalsnål ud af en gammel strikkepind og liiige kom til at vælte en stor æske med perler ned? Nålen ser i øvrigt sådan ud (uden perler endnu, da de jo ligger ud over hele gulvet) ;o)
Nåh, men han er nu sart, den dreng - han så også helt underlig ud i hovedet, da jeg tilbød at pynte hans nye kalender - jeg mener, hvert år får jeg en kedelig spiralkalender på arbejde - hvid med årstallet og kommunens logo - i år har jeg i min krea-iver så pyntet min lidt, men det ville han slet ikke høre tale om - ingen blomster og små sommerfugle på hans kalender!!! Så nu har det kære væsen været hos min garnpusher og købt en strikkepind til mig og bagefter gik han på biblioteket og hentede den lydbog, som jeg bestilte inden jul. Han har netop givet mig begge dele og er gået ind på sit værelse - og jeg er sikker på, at jeg hørte ham mumle noget om urimelige og utålmodige mødre.......hmmm hans sidste ord til mig var "Værgo' - så håber jeg, at jeg kan få noget ro nu". Jeg elsker min teenager højt, og nu kan jeg falde til ro, altså når jeg lige har støvsuget de perler op ;o)

8 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

Sikke da en sød teenager, eller var det bare en af de gode dage, humøret har det jo med at skifte hurtigt hos teen-agere

Citronmoster sagde ...

Hahahaa...skøn teenager du har.
Fin kalender du har gjort dig, men jeg forstår nu godt at den unge mand takkede nej :)

monaelisabeth sagde ...

Uha - kriiiise ! tænk at strikkepinden sådan knækker midt i helligdagene ..
dejligt med sådan en hjælpsom teenager. :o)
hilsen Mona

Karen Jensen sagde ...

Fru Knudsen - Jeg er så heldig at have verdens mest rolige og vidunderlige teenager - han er ALTID venlig, høflig og hjælpsom OG glemsom, når det f.eks handler om at tømme opvaskemaskinen :-D
Citronmoster - ja det forstår jeg sådan set også godt, men nu var jeg lige så godt i gang ;o) Knægten er skøn og mor fik strikket igennem i aftes :-D
Mona - der findes intet værre end det - at have stikkekriblen i fingrene og ingen egnede strikkepinde - NOT FUNNY!!!!
Kh Karen

Susan sagde ...

Ualmindelig klog teenager, du har :-)
Fik han så ro?

Karen Jensen sagde ...

Susan - ja, det gjorde han - jeg faldt helt ned, da jeg fik gang i mit strikketøj igen - så nu slipper han for flere af moderens kreative kalender-forslag ;o)
Kh Karen

marion sagde ...

skøn teenager du har dig der :-) sad da lige og småsmilede over dit indlæg og tænker at den teenager har du da været temmelig heldig med :-)
dog forstår jeg da slet ikke hvor han ikke vil have skønne sommerfugle og blomster på sin kalender lige der er han altså ret kedelig :-)
men godt at han fik ro på moderen :-)

Karen Jensen sagde ...

Marion - nej jeg synes også, at min kalender er rigtig fin (foreslog ham endda, at jeg ville lave en mere maskulin udgave med mørkeblå sommerfugle) - men ja han er en skøn unge - min "lille mus" (på 1.95)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...