lørdag den 26. januar 2013

Færdig med Zebra-tørklæde + andet

Så blev mit tørklæde færdigt - og Monterings-feen kom for en gangs skyld med det samme. 
Jeg har skam også brugt tørklædet flittigt de sidste par dage - og det har vist sig at være lige så lunt og blødt som forventet.
Men jeg har været mere aktiv. Jeg har også strikket en hue - nej ikke til mig selv, for min hovedform passer IKKE til huer eller hatte for den sags skyld. 

Jeg har strikket denne her til en bekendt (opskrift fra Sandnes):

Den skal filtes, og inden filtningen ser den (og blomsterne) sådan ud

Den er til en bekendt, og der står i opskriften, at efter vask skal man tage huen på, så den får den rigtige form, så den sidste del af arbejdet står hun selv for. Til gengæld for strikkearbejdet har hun foræret mig denne søde, lille (hjemme)-filtede taske: 

Nu skal jeg så igang med et af projekterne på min to-do liste - og jeg glæder mig allerede :-D

7 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

får vi et billed af huen når den er filtet

Citronmoster sagde ...

Det er blevet flot dit tørklæde. Fin hue, jeg gad også godt se den filtet :)

marion sagde ...

lækkert tørklæde og dejlig taske du lige fik dig der :-) ikke tosset når der kan byttes lidt...

Lea sagde ...

Det var da et skønt bytte!

Og dejligt med noget varmt og blødt om halsen i denne tid - det er nødvendigt!

Ønsker dig rigtig god fornøjelse med næste projekt (og håber da selvfølgelig det er den smukke, smukke grå kjole :-) ).

Uldbegavet sagde ...

Lækre ting du har fået lavet. Jeg er spændt på hvad du nu finder på. En smuk grå kjole lyder ikke som nogen dårlig ide.

monaelisabeth sagde ...

Flot tørklæde
og huer står på min 'burde' liste. Det er lige hvad vi behøver i dette vejr.
hilsen Mona

Karen Jensen sagde ...

Kære Alle,
Jeg har netop i dag afleveret huen til dens nye ejer - og fået løfte om, at hun tager den med, så jeg kan tage et billede af den, når den er filtet og blomsterne er syet på - så det skal nok komme. Mit næste projekt er netop en strikket kjole - men en masse snoninger - jeg smider billeder på bloggen, når jeg er kommet så langt, at man kan se, hvad det forestiller ;o)
Og tak til jer alle for jeres søde kommentarer :-D
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...