søndag den 21. april 2013

Færdig med - kjole m. snoninger

Så blev den færdig - monteret og vasket.


Opskriften er fra Ingelise´s Strikkemagasin nr 11/2010. 
Den er strikket i uld, men jeg tror godt, jeg lige kan nå at bruge den en enkelt gang eller 2, inden det bliver for varm i vejret.
Snoningerne ser svære ud, men det er de ikke, når man først kommer igang. Jeg har endnu et uld-projekt, der er ved at tørre, som bliver vist frem her en af dagene, men så bliver ulden også pakket væk i en periode. Jeg er i forårshumør, og jeg føler en utrolig stærk trang til bomuld nu!!!!
Desværre står der ikke garnkøb på programmet de næste par uger, for jeg har netop betalt for reparation af 2 computere (min egen og teenagerens), og det var godt nok en dyr "fornøjelse". I stedet har jeg  været igennem garnlagret, og jeg har konstateret, at jeg har en masse bomulds-rester, som bare venter på at blive brugt. Der er ikke nok til, at de hver især kan blive til noget, men striber er jo altid godt, så i aften går jeg på jagt efter en/flere egnede opskrifter, der lever op til følgende krav:
1. forårs-agtig
2. kan strikkes i bomuldsgarn på p. 3
3. kan/skal strikkes i striber
Jeg skal nok smide billeder ind af resultatet af min søgning :-D
Håber I alle får en god aften 

9 kommentarer:

Nete sagde ...

Den er da bare blevet forrygende flot, glæder mig til jeg skal igang senere på året.

KH Nete

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Hold op hvor er den trøje bare blevet flot !
smukt med alle snoningerne !

Fruen sagde ...

Sikke et smukt stykke strik.
Og farven er da bare skøn. Godt du lige kan nå at bruge den inden vi , forhåbentlig snart får lidt mere forår i luften.
Hilsen Kis

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Kjolen er utrolig flot..håber du finder det rigtige til bomulden :-))

Kludemutter sagde ...

Way,den ser fin ud.
Ja,du skal da næsten nå at hoppe i den,inden varmen kommer.

Yt.

Citronmoster sagde ...

Jeg griner så jeg næsten ikke kan ramme tasterne over dit forrige indlæg....
Smuk, smuk kjole :)

mona sagde ...

Smukt mønster på kjolen og smuk model også. Det er godt nok at få udfordret sin kreativitet, jeg er spændt på at se, hvad dine rester ender op med.

marion sagde ...

hvor er den altså bare blevet rigtig flot... :-)

Karen Jensen sagde ...

Nete - det kan du også godt - altså glæde dig) - det er en super model
Mona Elisabeth - tusind tak :-D
Kis - Tak :-D Det var køligt nok igår til at jeg kunne have den på - og den var bare perfekt!!!!
Helvig - Tak - og jeg fandt et rigtig godt projekt - billeder kommer senere
Kludemutter - de lukkede for varmen på mit arbejde i sidste uge, så der har været koldt not til, at jeg lige hoppede i den i går - den bliver helt sikkert et mega-hit :-D
Citronmoster - ja, det er ikke sjovt at lide af araknofobi - heller ikke for telefonsælgere ;o)
Og tak :-D
Mona - Tak for rosen - uh jeg fandt lige en lille stribet sommer/forårssag, som bare drøner af sted på pindene :-D
Marion - Tak skal du ha'
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...