tirsdag den 23. april 2013

Nyt på pindene - bluse m. forårs-striber

Jeg fandt den perfekte opskrift til mine bomulds rester i Alt om Håndarbejde nr 04/2013:

Det er en lige-ud-ad-landevejen opskrift, som egner sig perfekt som tv-strik - og farveskiftene gør, at det ikke bliver kedeligt. Jeg er startet med det ene ærme, som faktisk fungerer lidt som strikkeprøve også. 
Det er lidt morsomt, i opskriften er der en overskrift, hvor der står: Montering, halskant og hæklede kanter. Der er bare det lille "men".....der er INGEN hæklede kanter i flg opskriften.
Nåh, men det gør bestemt ikke noget, for jeg er ikke nogen ørn med en hæklenål ;o)
I aften er planen en masse strik og kaffe, mens jeg hører A game of Thrones som lydbog. Jeg er nået til 2. bind, og selv om jeg slet ikke er den store fan af fantasy genren, så har lige disse bøger fanget mig. Det er en god kombination af eventyr og middelalder med drager, ædle (og knapt så ædle) riddere, magtbegærlige konger og naturligvis et væld af diverse skønjomfruer, der med jævne mellemrum kommer i nød. Lige den rette underholdning til et godt og hyggeligt strikketøj :-D

6 kommentarer:

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Spændende forårsprojekt.
og Game of Thrones tror jeg også jeg kan blive fanget af. Har allerede bestilt film versionen på biblio :o)

Karen Jensen sagde ...

Skønt og nemt projekt, som hurtigt kan hoppe af pindene :-D Der er 99 timers oplæsning i alt i de 3 bind - tænk hvor meget man kan få strikket til de bøger :-D
Kh Karen

Ulla Reiche sagde ...

Strik, kaffe og lydbøger så bliver det vist ikke meget bedre. Elsker alle tre ting

Kh

Ulla

Karen Jensen sagde ...

Ulla - nej det er den perfekte kombination - og tiden flyver bare afsted :-D
Kh Karen

Eileen sagde ...

Perfekt kombination. Jeg er altid på udkig efter måder hvorpå jeg kan få brugt mine rester...
Game of Thrones er fantastisk. Har læst de 2 første bind og skal have fat i bind 3.

Karen Jensen sagde ...

Eileen - ja et garnlager er dejligt, når økonomien ikke er til nyanskaffelser - og jaaaaa et fantastisk eventyr: -D
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...