torsdag den 8. august 2013

Færdig med - at holde sommerferie :-(

Tiden flyver bare afsted! 
Jeg har holdt sommerferie UDEN computer - ikke fordi jeg ikke havde adgang til en, men simpelthen fordi jeg har haft susende travlt med en masse andre ting. F.eks har jeg fældet nogle irriterende træer, som tog lyset i en del af min have. Jeg er altså ikke den store skovhugger, og man bliver MEGET træt i armene af at betjene en motorsav, skulle jeg hilse at sige. Så hele processen med at fælde træerne, slæbe dem væk og efterfølgende save dem op i mere passende stykker tog MEGET længere tid end forventet, og hold da helt op, hvor var jeg træt om aftenen - så træt, at jeg knapt kunne holde på strikkepindene ;-)
Derefter tog jeg og teenageren på en uges "ferie" hos min mor. Ja, jeg ved ikke, om man kan kalde det ferie, for vi ryddede op. Hun havde bunker af alt mulig håndarbejds krims-krams liggende, og nu ligger det så i stedet her hos mig. Jeg slæbte 5 store, stopfyldte sække med alverdens ting med mig hjem (og der står vist stadig en 3-4 sække og venter på, at jeg henter dem). Vel tilbage hos mig selv gik der et par dage med at få gjort plads til det hele (= mere oprydning). Og derefter gik der et par dage med hovedrengøring og så var den ferie slut. 
Faktisk trænger jeg seriøst til ferie oven på den ferie ;-)
Der er blevet strikket og hæklet en smule også, men slet ikke så meget, som jeg havde håbet. De næste dage skal jeg nok vise nogle billeder. Desuden er jeg løbet ind i nogle "helbredsmæssige" problemer - jeg som ALTID har været strikke-monogam er blevet smittet med START-ITIS!!!!!!! Jeg har gang i hele 3 projekter lige nu, og det er vildt. Men den historie kommer også senere - lige nu vil jeg sætte mig og forsøge at få læst med på de skønne blogge, jeg følger. God aften til jer alle :-D

4 kommentarer:

Fru Melgaard sagde ...

Vi har også fået fældet et par træer her i ferien og blev taget noget på sengen over det store oprydningsarbejde, det medførte:-).
Glæder mig til at se billeder af dine projekter:)

Karen Jensen sagde ...

Fru Melgaard - ja selve fældningen er faktisk den nemme del af det - og jeg skal nok få lagt lidt billeder ud :-D
Kh Karen

Uldbegavet sagde ...

Hold da op hvor har du udrettet meget i din ferie, så kan jeg godt forstå du ikke har haft tid til at sætte dig ved computeren.
Startitis er en uhyggelig sygdom, som desværre er uhelbredelig, men du er ikke alene om at have den.

Karen Jensen sagde ...

Uldbegavet - uh ja, startitis er virkelig slemt og det anede mig, at den var uhelbredelig - nåh, men jeg må vel tage det med oprejst pande ;-)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...