lørdag den 26. april 2014

Færdig m. Rosa, sweater med aran-mønster

I dag har jeg måtte bide i det sure æble og gå i gang med at montere......men indtil jeg kan fremvise noget af mit nyeste strik kan jeg da lige benytte lejligheden til at vise noget af det jeg fik vinteren/det tidlige forår til at gå med:
Modellen er fra "Suveræn Strik" og den nåede knapt at hoppe af pindene før den blev min absolutte favorit nogensinde!! Den er sjov at strikke, opskriften er lige til at gå til og modellen sidder bare perfekt - jeg lavede den ekstra lang, for i vinterkulden kan jeg godt lide sweatre, der også varmer over "rumpen" - jeg kunne sagtens finde på at strikke den igen - bare i en anden farve!
Nåh, jeg må i gang med at hæfte ender!! Fortsat god lørdag til jer alle (send gerne lidt monteringskarma i min retning ;-) )

8 kommentarer:

Pia sagde ...

Smuk smuk Rosa. Hvilket garn har du brugt? Har garn til en i originalgarnet liggende. Har bare ikke nået den endnu.

Lilli sagde ...

Den er flot - en rigtig klassiker i en perfekt farve;-)
Tillykke med (endnu) et færdigt arbejde - dejligt er det at få tingene helt færdigt og nogle gange må man bare tage sig selv godt og grundigt i kraven;-) sender masser af god og positiv Mkarma til dig :-)

marion sagde ...

Hvor er den altså bare fed, stod også og kiggede lidt i den retning da jeg var på biblioteket en dag synes den er super fed.. men har lige andet der gerne vil på pindende først :-)

Lis sagde ...

Den er super flot. Jeg er vild med snoninger af enhver art. At den også varmer om rumpen er noget så godt i vinter kulden men sørme da også ved skift fra vinter til forår og efterår til vinter. Så kan man jo sidde ned og hygge sig uden at fryse en vis del af.

Sender fe støv i din retning så din montering går lettere.

kh. Lis

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Det er en flot trøje ! og den farve du har valgt er virkelig god til modellen. Jeg strikkede den i bordeaux, og havde problemer med at få halsen pæn. Men det ser ud til at være lykkedes rigtig godt for dig :o)

Strikkeglæde sagde ...

Den ser skøn ud - dejligt at høre at du ingen problemer havde og den har god pasform. jeg har hørt om flere som havde forskelligt bøvl med den. Måske skulle man overveje den?

Karen Jensen sagde ...

Pia - Jeg har brugt noget garn, der hedder Lazio - det var på tilbud i Kvickly i januar måned (5 kr pr nøgle), så jeg indkøbte det i RIGELIGE mængder (25-30 nøgler, tror jeg)
Lilli - Tak skal du ha' - ja, af og til er det nødvendig "at gro en rygrad" - jeg har fået ALT monteret (næsten), så der bliver rigeligt at vi frem den næste uges tid :-)
Marion - Tak :-) Ja, den er total lækker, den model - den kan du godt skrive på din to-do liste :-)
Lis - Ja, du har ret - jeg har en lænd, der af og til giver mig problemer, men jeg bilder mig ind, at lange, varme sweatre faktisk afhjælper mine smerter lidt :-) Og snoninger er hører også hjemme på min top 10 liste!!!!
Mona Elisabeth - Tak skal du ha' - nu er det et stykke tid siden jeg strikkede den, men hvis jeg ikke husker forkert så ændrede jeg på maskeantallet på halsen, måske er det derfor?
Strikkeglæde - Tak :-) Jeg oplevede absolut ingen problemer med opskriften, men i mange tilfælde er opskrifter for mig mere vejledende....jeg læser den grundigt igennem, så jeg forstår principperne, og så strikker jeg, uden sådan hele tiden at have et øje i opskriften - så derfor vil jeg bestemt ikke afvise, at der kan være bøvl i den......jeg har bare ikke opdaget det. Men umiddelbart kan jeg kun anbefale den!
Kh Karen

Helle sagde ...

Den er vel nok flot. Jeg overvejer også at srtikke den. Monteringskarma sendt afsted:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...