torsdag den 24. april 2014

Ledigt job: ny monteringsfe søges ;-)

                                                 
Da vores nuværende monteringsfe har valgt at fratræde sit job efter længere tids fravær søger vi nu en ny monteringsfe til forefaldende monteringsarbejde.
Vi forventer, at du er: flittig, pligtopfyldende, grundig og faglig dygtig.
Til gengæld får du frie hænder i forhold til arbejdstider.
Aflønning efter overenskomst med 3F (FEERNES FAGLIGE FORBUND) og sker i form af kaffe/mælk og cookies.
                                                                                

Ja, en ny fe er nødvendig, da jeg lige nu har 4 bluser + en bodum-kaffe-varmer liggende, der i aller højeste grad trænger til at blive syet sammen ..... nu afventer jeg så bare, at der kommer en masse fe-ansøgninger med FE-posten :-)

9 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Se nu er jeg jo monteringshader af værste skuffe og jeg er heller ikke særlig god til det, så jeg ønsker ikke at ansøge om den ellers flot aflønnede stilling.
Jeg undgår gerne modeller med megen montering, men når det ikke kan undgås syer jeg sammen på maskine, ret mod ret. Da jeg primært strikker i 1 tråd supersoft, er det min erfaring at sammensyning på maskine fra vrangen ser fint ud og fylder ikke for meget. Det er ikke meget tykkere end stof af sy i.
Jeg syer med ligeud sting i sting længde 4. Zigzak duer ikke, da det får kanterne til at flane og fylde for meget.
Jeg har aldrig oplevet at sømmene går op, men monteringen er lynhurtig og nem at overskue.
Skuldrene strikker jeg altid sammen, så det drejer sig som regel kun om side og ærmesømme.
Hvis dit strik er af tykkere garn, duer metoden nok ikke. I så fald håber jeg at monterings Yrsa eller Finitis Åge ser dit stillingsopslag.

Lis sagde ...

Hos mig er min monteringsfe også forsvundet. Mon de er gået i forbund sammen fordi deres kaffe ikke er sød nok ??
Jeg håber også at overskudskællingen, monterings Yrsa eller Finitis Åge enten søger hos dig, eller flytter permanent ind hos mig.
Dejligt at hører fra dig igen. Jeg håber alt er godt derhjemme, så overskudet bliver til mere hen over sommeren.
Kh. Lis

Mette G. sagde ...

Skulle du få for mange ansøgninger, må du gerne sende et par stykker i min retning :-)

Lilli sagde ...

Ja det er bare svært med at få stabile folk nu om stunder...men et så interessant, meningsfyldt og højtbetalt arbejde med masser af frihed - det må da give en masse ansøgninger:-)
Jeg glæder mig til at se de spændende og næsten afsluttede arbejder....

Fru Knudsen sagde ...

Mon ikke der går en ledig fe rundt, der er jo så mange ledige for tiden!
Den bluse du har i din side Bæk og Bølge er jeg vild med mon der er et mønster til den? Jeg er helt vild med den!

Garn, hund & kat sagde ...

ja her monteres der så når noget er færdigt for har intet imod den del af processen - men får til gengæld ej strikket alt det jeg kunne ønske mig

Så hvis I falder over en fe der vil gøre rent og lave havearbejde så skal jeg gerne montere og strikke :-)

Susan sagde ...

Desværre er jeg heller ikke den rigtige ansøge til dette job. Men en god ide med et job-opslag. Jeg hører også gerne, hvis du får for mange ansøgere. Så ansætter jeg også gerne en monteringsfe :-)

Anonym sagde ...

Hvis din nye fe får tid i overskud, må hun gerne flyve forbi hos mig - har en lignende bunke liggende :)

Karen Jensen sagde ...

Uldbegavet - jeg prøvede engang med at sy sammen på maskine - det blev ikke godt!!! Men der benyttede jeg også zigzag.....næste gang vil jeg bruge din metode - SUPER GODT RÅD!!! TAK :-D
Lis - Jeg tror skisme de feer er gået i strejke ;-) Og sikkert fordi de vil genforhandle deres løn. Og jo tak - energiniveauet er bestemt på ved op, så jeg skal nok vende tilbage på fuld skrue snarest :-D
Mette G. - Jeg deler gerne ud - ellers må vi jo selv igang ;-)
Lilli - ja, der er stadig ingen ansøgere, men jeg har set mig selv dybt i øjnene og svoret på samtlige strikkebøger, at jeg får det montering overstået i løbet af denne weekend - og så må vi krydse fingre for at det sker ;-)
Fru Knudsen - Ingen ansøgninger endnu.....tror jeg selv må gøre arbejdet ;-) Bæk-og bølge blusen er fra Hendes Verden tillæg 21-2013 (bladet udkom midt i maj 2013)Håber du kan finde det - ellers må du lige skrive igen, så skal jeg se om jeg kan finde flere detaljer.
Rikke - der var en gang, hvor jeg også havde rygrad, og hvor jeg ALTID monterede inden jeg gik en gang med noget nyt, men så blev jeg smittet med startitis :-) Havearbejde? Det er ikke fe-arbejde, der skal du have fat i en have-nisse! ;-)
Susan - nej jeg kan fornemme, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med at finde "tid" til montering - jeg deler gerne min fe med dig (hvis jeg altså finder en egnet ansøger) ;-)
Anonym - Send mig adressen, så kommer hun liiige om lidt ;-)
Kh Karen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...