søndag den 23. februar 2014

Færdig med - Leise perlestrik og bobler

 Det seneste, der er hoppet af pindene er denne her model fra Lene Holme Samsøes "Suveræn Strik":
Garnet hedder Lazio og er indkøbt (i STOOOORE mængder)i Kvickly sidst på efteråret, hvor der var tilbud på det (mener jeg gav 5 kr pr nøgle). Så jeg købte vel en 30-40 nøgler (mindst!!!!!) Jeg har stadig en masse tilbage, så der kommer meget mere strik i det garn!!
Det er en super model at strikke - og da den er på p 5, gik det også relativt hurtigt. Farven er lige så ubestemmelig i virkeligheden, som den er på billedet......et sted mellem grå og vissengrøn.
Knapperne kunne jeg ikke stå for hos min lokale garnpusher:
Det er rigtige blomster, der er indkapslet i facetteret plastic - dvs de er alle sammen forskellige, hvilket jeg synes, gør dem sjove. 
Jeg købte i øvrigt "Suveræn Strik" i Netto for 149,- (tror jeg), og de penge er givet rigtig godt ud, for jeg har strikket flere modeller fra dem (som I kommer til at se).

fredag den 21. februar 2014

Nyt på pindene - Keltiske snoninger

Åh ja, jeg er her stadig, og der bliver stadig strikket, men der har været så meget knald på både privat og arbejdsmæssigt, at jeg har været nødt til at vælge bloggen fra i en længere periode, men nu er energien og overskuddet vendt tilbage (det dejlige, solrige, milde vejr hjælper ganske betydeligt).
Lige nu er jeg godt i gang med denne bluse Hendes Verdens tillæg nr 41 - 2011:
Der står er opskriften kræver at man "holder tungen lige i munden", men så svær er den altså heller ikke!
I de kommende dage kommer der lidt billedspam af de ting, jeg har fået afsluttet siden sidst - håber I alle får en fantastisk weekend, når I kommer så langt :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...