træt, træt, træt og mere træt

Nu nærmer min ferie sig med stormskridt - jeg har sidste arbejdsdag på torsdag.....og jeg tæller sekunderne! Det sidste års tid har været afsindigt hårdt. Jeg har været flyttet rundt mellem 4 forskellige projekter, fået nyt ansvarsopgaver (en forfremmelse) og været med til at bygge et helt nyt projekt op, med nyt indhold efter en ny metode. Jeg har arbejdet sammen med en masse forskellige mennesker, vænnet mig til deres måde at gøre tingene på, for så et øjeblik efetr at få at vide, at "nu skal de lave noget andet". Jeg har overlevet en fyringsrunde, der faktisk var et halvt år undervejs, og nu som rosinen i pølseenden fået at vide, at fra efteråret starter vi noget nyt op igen - nyt materiale, men dog samme metode som sidst. Og nu er jeg bare så træt! Sådan træt ind i knoglerne. Jeg har dynger af papirer på mit skrivebord - en masser rapporter, der skal skrives og sendes, et væld af administrative opgaver, der lige skal a jour føres og alt sammen på 2 dage.

Jeg har de sidste 14 dage ikke haft, hvad der minder om krea-energi eller lyst - jeg er gået i gang med en bluse, men der sker altså ikke rigtig noget...jeg har ikke engang fået strikket ribben færdig endnu. Monteringsfeen har også holdt sig væk, så jeg har også en masse ufærdige monterings-klare ting liggende.

Længe leve sommerferien - jeg har faktisk ambitioner om at strikke MINDST 2 trøjer.....kom til at købe en lille bitte smule bambus-garn i Netto, og det skriger på at komme på pindene, meeeeen det må vente til jeg har fået hvilet min trætte og småstressede hjerne. Jeg skal have krea-trangen tilbage OG SÅ SKAL DER STRIKKES IGENNEM!!!!!!!! 

strikkelogen "anonyme nørklere"

Ja, sådan hedder den strikkeklub jeg er med i - og i dag havde vi vores 2. møde.
Jeg ville gerne have vist et billede af de søde damer/piger, der sidder med næsen dybt begravet i hvert deres strikke-projekt.....det kan jeg bare ikke! Ikke fordi kameraet ikke var parat, men vi nåede aldrig til at finde pindene frem ;o) Vi drak kaffe, spiste kage, snakkede, drak lidt mere kaffe og spiste en anelse mere kage og så....ja, så var tiden gået......
Vi fik vendt verdenssituationen adskillige gange, vi fik grinet - meget - og vi fik faktisk også talt en lille smule om strik, men det blev kun til snak.
Og nej, hvor var det bare hyggeligt også selvom vi er en ikke-strikkende strikkeklub ;o)

den tilløbne havebænk

I december måned ringede teenageren til mig på arbejde og fortalte, at der stod en havebænk i indkørslen. Det undrede mig, for havde der altså ikke gjort om morgenen.


Jeg havde hørt om tilløbne katte, men en tilløben havebænk - den var ny!

Efter en uges tid rykkede jeg den ind på terassen, der er den blevet stående.
Min "gamle" havebænk har denne Pinse dannet rammen om min morgenkaffe - den står på en østvendt terasse, så der er faktisk sol lige fra kl. 6 om morgenen.
Kaffe, strikketøj og en hynde, og så er man klar en times morgenhygge.....tror man, men.....

Der er altså andre end mig, der har fundet ud af, at den bænk er ret så lækker, så man behøver bare at tænke på at rejse sig, så er pladsen desværre optaget ;o)

Så fremover ser morgen arrangementet sådan ud.
Hun hverken strikker eller drikker kaffe (endnu), men det kan være, at det kommer ;o) 


ps: Det viste sig, at bænken har tilhørt mine naboer. De vidste, at jeg gerne ville have en bænk, så da de alligevel var ved at rygge op i skuret, så "smed de lige bænken over til mig"? Og det var jo super sødt af dem!!!

patchwork strik og garnrester

Jeg læste et fantastisk inspirerende indlæg på bloggen Strikkefryd, hvor hun viste projekter af reste-garn. Jeg gik mine gemmer igennem og konstaterede, at jeg havde så rigeligt med den slags.....jeg skulle bare lige finde nogle gode, passende projekter. I Kreativ Strik nr 13 fandt jeg dette sjal:

Super flot mønster, syntes jeg, og så gik jeg ellers i gang.....uden at nærlæse opskriften naturligvis.

Jeg fandt alle mine mohair- rester frem (310 gr i forskellige farver) og slog maskerne op til den første vifte. Efter 3 pinde står der: pind 4 strikkes med sort?!? På billedet ser det altså ud som om det sorte er et hulmønster (hvor man kan se modellens bluse igennem). Nåh, men tilbage til reste kurven for at finde noget, der kunne bruges som kontrast-farver. Jeg fandt adskillige nøgler....øh sådan noget her (aner ikke, hvad det hedder) i forskellige farver:

Og så gik jeg i gang.

Sjalet er nu så stort, at man kan se, hvad det skal blive til

Det bliver strikket på pind 7, og det er altså som at sidde og fægte med 2 telefonpæle, når man nu er vant til pind 3, men det er samtidig rigtig sjovt at strikke.



Så sjovt, at det helt sikkert ikke bliver det sidste sjal af denne slags, jeg strikker!!!!

Behøver jeg at sige, at bagsiden er et rent monterings-mareridt med MASSER at tråde, der skal hæftes......og jeg som er så glad (host-host) for den slags.......gad vide, hvorfor jeg altid falder for projekter med masser af montering.....mon min underbevidsthed forsøger at fortælle mig noget?

TRAVLHED

Her i Pinsen har jeg sat mig 3 mål:
1. Mine rosetter skal sys sammen - så jeg får et tørklæde i stedet for et puslespil.
2. Babytæppet skal strikkes færdigt - da babyen er på vej lige om snart
3. Jeg skal lidt længere med et sjal, strikket af rester (så der kan komme billeder)
Og så skal der jo også lige laves lidt praktisk.....rengøring og den slags......
Og så skal jeg jo også ud og nyde solen af og til :-D
Jeg håber I alle får en god Pinse med masser af hygge, krea og godt vejr :-D

Projekt Garnrester

Jeg er gået i gang med et "ryd op i dine garnrester"-projekt. Af den simple årsag, at kurven der bruges til mine rester er ved at sprænges, fordi den er så overfyldt.

Mine jumperpinde står i et glas....praktisk, men ikke særlig kønt, så af lidt garnrester fik glasset en ny "overfrakke". Den er hæklet i fastmasker, og så lavede jeg en række huller, da jeg tænkte, at jeg måske på et tidspunkt kunne trække et bånd igennem.
Ambitionen for mit garnreste-projekt er simpelthen, at jeg i sommerens løb skal have brugt de fleste af de garnrester, jeg har liggende, og det altså dejligt at sidde med nogle små og overskuelige ting...til en afveksling.

174 hæklede rosetter

er det blevet til i alt. 30 er blevet syet sammen, så jeg lige kunne danne mig et indtryk af det færdige resultat - resten (144) ser sådan her ud, når de ligger (umonteret) dynget op på mit sofabord:

Dette rosette projekt har haft sin faste plads på spisebordet i køkkenet, lige siden jeg startede. Hvis jeg har haft lidt tid til overs om morgenen, så er der lige blevet hæklet en roset eller to. Det har været et nemt lille projekt at sidde med, så jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg skal finde nogle flere små "køkkenprojekter", som jeg kan underholde mig selv med, mens jeg drikker min morgenkaffe eller venter på at kartoflerne koger.
Monterings-ånden er bestemt ikke over mig lige nu, så jeg tror bare, at jeg lader mine 144 rosetter ligge, og så vil jeg strikke videre på mit babytæppe, hvor elefanterne nu er blevet lilla.

om retten til at være sær

For det er jeg - 100% mærkelig - i hvert tilfælde, hvis man spørger "de normale" i min familie og omgangskreds.
Da jeg for nogle få (host host) år siden blev 30 år, havde jeg vist en forventning om, at jeg ville vågne op på min fødselsdag og være GAMMEL. Det skete på sin vis også.....eller rettere sagt jeg vågnede op på min fødselsdag og følte mig "VOKSEN".
Jeg besluttede, at jeg nu var for gammel til at lade andres meninger og holdninger styre mit liv. At jeg ikke længere ville ligge under for mærkelige uskrevne regler a la "man spiser da aftensmad kl 18", medmindre jeg faktisk havde lyst til at følge de regler. Man kan sige, at da jeg blev 30 tog kontrol over mit liv.

Jeg tog nogle beslutninger, som folk havde svært ved at forstå. F.eks holdt jeg op med at drikke alkohol. Jeg har aldrig brudt mig om at være påvirket, og jeg har aldrig brudt mig om smagen. Jeg drak det, fordi det forventedes i sociale sammenhænge, ikke fordi jeg kunne lide det. Jeg droppede mærkevare-ræset ....det har betydet at jeg i dag er mærkevare-analfabet - jeg har ingen idé om, hvad der er hot or not. Jeg besluttede også, at mit liv var for kort til at glo fjernsyn.....så jeg ser aldrig Vild med Dans, De unge Mødre, Melodi Grand Prix eller for den sags skyld Morgen Tv. Jeg ser måske sammenlagt 1 times tv om ugen (nyheder læser jeg på nettet). Føler jeg trang til underholdning er det med en film på dvd'en eller en lydbog

Jeg taler ikke så meget om mine "særheder", for folk opfatter det tit som en inddirekte kritik af deres egne valg - så bliver de småsure på mig eller begynder at forsvare sig, og det er jo slet ikke meningen. Det handler om retten til at vælge den livsstil, der passer bedst til ens personlighed. Jeg kunne ikke drømme om at kigge skævt til folk, der bruger mange penge på dyre mærke ting....de må bare ikke forvente, at jeg bliver imponeret og/eller misundlig over, at de har givet 2200 kr for et par bukser - for det gør jeg ikke. Jeg roser bukserne, fordi de sidder pænt - ikke på grund af prisen eller navnet på designeren.

Ja, jeg er sær, jeg ved det godt, men helt ærlig: ville verden ikke også være et kedeligt sted, hvis ikke vi var nogle stykker, der var bare lidt tossede?