Hvad tænkte jeg dog på??????

Jeg blev her for et par måneder siden af min arbejdsplads tilbudt at starte på noget uddannelse - det lød smadder spændende, så efter at have læst programmet slog jeg straks til.
Undervisningen er god og inspirerende, og der er masser af "lektier", så jeg har bestemt ikke kedet mig. Al forberedelse foregår i fritiden, så derfor når jeg heller ikke at strikke eller være på bloggen så meget. Det har været godt so far, meeeeeen nu nærmer eksamen sig:

billedet er lånt hos http://www.mercantec.dk/

NOT FUNNY! Jeg har brugt dagen til at foreberede en synopsis, og jeg kan mærke, at sommerfuglene i maven er begyndt at baske rundt, sådan for alvor.
Sidst jeg var til eksamen var i 2002, og da svor jeg, at det GJORDE JEG ALDRIG MERE!!!!!! Altså før næste gang tilsyneladende.
Nåh, men man siger jo, at det der ikke slår en ihjel, gør en stærkere....... ;o)

langtidsfrisk

I dag har jeg været til foredrag med ham her:

Henrik Krogh holdt et to timers foredrag om det at være eller blive langtidsfrisk. Udtrykket blev opfundet af en svensk læge, der var ansat til at nedbrige sygefraværet i en svensk koncern. Han konstaterede, at en del af medarbejderne var så syge, at det måtte betegnes som langtidssyg, men samtidig havde de kollegaer, der ikke havde haft en sygedag i 2 år = de langtidsfriske. Han øgede sit fokus på den sidste gruppe, for de måtte jo gøre et eller andet specielt, siden de aldrig blev syge, aldrig gik ned med stress osv. Og det var dét, Henrik Krogh underholdt kommunens medarbejdere med i dag.
Han var tilpas overfladisk til at være morsom, viste nogle simple øvelser, som modvirker stress og fortalte opbyggelige anekdoter fra det virkelige liv. Alt i alt en rigtig god oplevelse.....var dog lige ved at falde i søvn, da vi skulle lave en gabe-øvelse (ja altså sådan som man gaber, lige inden man falder omkuld om aftenen).
Jeg fik helt sikkert noget med mig hjem - selvom jeg syntes, at han glemte at nævne strikning, som et fantastisk "anti-stress"-medikament......og heldigvis et, som kan fåes uden recept ;o)

POST(Danmark)-traumatisk stress syndrom #2

Mit post-traume startede for præcist 13 år siden. Det var i de gode gamle dage, hvor børne-pengene blev sendt ud pr. check, så man havde den d 20. i den pågældende måned. Jeg havde allerede først i oktober planlagt, at når checken kom, så skulle jeg ud og købe ny flyverdragt og vinterstøvler til sønnen, som på det tidspunkt var 2 1/2 år gammel.

Men der kom ingen check! Den 23. ringede jeg til kommunen for at høre, om de evt havde ændret på datoerne, men en venlig dame forsikrede mig om, at brevene var sendt ud, så måske skulle jeg kontakte det lokale posthus....der kunne jo være problemer med omdelingen!?!
Så jeg ringede til posthuset og efter at have talt med forskellige medarbejdere, som tilsyneladende ikke kunne forklare, hvorfor jeg ikke havde modtaget det pågældende brev, ja så blev jeg sørme stillet om til selveste chefen. Han lyttede til mine forklaringer, undskyldte sig et øjeblik, da han "lige skulle undersøge noget", og vendte tilbage og sagde:
"Nej, selvfølgelig får du ikke din post på den adresse, for du er fraflyttet adressen d. 1. oktober"!!!!!
Øh.....????? Jeg er godt nok en anelse distræt, men burde jeg ikke have opdaget det, hvis jeg var flyttet? Jeg gjorde opmærksom på, at den gamle dame på 4. sal var flyttet til d. 1., men det havde jo sådan set ikke noget med mig at gøre, vel? Han blev faktisk ret fornærmet og sagde, at han bestemt ikke kunne forstå, at jeg først reagerede nu, for jeg havde jo faktisk ikke fået nogen post hele måneden. Men JO, det havde jeg, forklarede jeg, men nu var han virkelig tøsefornærmet, så jeg opgav at argumentere mere og stillede, hvad jeg mente, var et oplagt spørgsmål:
"Du siger, at jeg er flyttet og min post bliver videresendt til min nye adresse - kunne du evt fortælle mig, hvor jeg er flyttet hen, så jeg kan hente evt. post"?
"NEJ, det må jeg da ikke oplyse dig om - det siger reglerne"..........ja, det sagde han skisme!!!
Ved hjælp af ejendommens søde vicevært, den gamle dames advokat osv fik jeg damens adresse (et plejehjem) og fik hentet posten. Checken var blevet returneret til kommunen, og der fik jeg den overbragt af en grinende kommunedame, der sagde, at det sgu' var første gang, de havde prøvet at sende børnepenge til et plejehjem.
Så burde alt jo være godt, men.......jeg fik stadig ingen post! Endnu et opkald til posthuset
"Du skal udfylde en flyttemeddelelse og afleverer den på dit lokale posthus"....godt så, det gjorde jeg, men jeg kunne jo ikke skrive nogen fraflytningsadresse, men tænkte, at jo sikkert ikke betød noget, men.....4 dage senere kom min flyttemeddelelse retur med et følgebrev:
"Vi kan ikke registrere din flytning, hvis ikke feltet med  fraflytningsadresse er udfyldt"...... da eksploderede jeg!!!!! Jeg marcherede ned på postkontoret, bad med MEGET store bogstaver om at tale med chefen. Det fik jeg lov til....hvad jeg præcist sagde, har jeg glemt, for jeg var så rasende, at det bare væltede ud, men jeg må have gjort et vist indtryk på ham, for dagen efter var der normal postgang på min adresse.......
Siden da, har jeg altså været på vagt - man ved jo ikke, hvad de postansatte kan finde på, vel???? ;o)

POST(Danmark)-traumatisk stress syndrom #1

Jeg ka' godt li' postmand Per og ham den cyklende/syngende post fra den gamle julekalender, men bare synet PostDanmark logoet er nok til at give mig seriøse svedeture af rendyrket angst!!! For mig er et postbud = problemer, og selvom jeg er et fordomsfri menneske (synes jeg da selv), så har lige netop postvæsnet udsat mig for nogle ting, der har sat sig dybe spor i min sjæl.....jeg mener, de var skyld i, at jeg pludselig boede sammen med 13 (ja TRETTEN) mænd....at de tilsyneladende alle var kriminelle, skal posten så ikke have skylden for, for slet ikke at tale om, dengang jeg kunne konstatere, at jeg tilsyneladende var flyttet (og jeg anede det ikke). Der går ikke en uge uden at jeg (og mine naboer) er ude på vores egne postrunder - simpelthen for at aflevere al den post, der er havnet på de forkerte adresser. Lige netop den aktivitet, som har været en fast weekendfornøjelse for mig i de seneste 20 år har overbevist mig om, at analfabetisme simpelthen er et ansættelseskrav hos postvæsnet.....så sent som i lørdags kommer jeg hjem fra indkøb og finder mit postbud med den ene arm halvt inde i min postkasse.....jeg mener, postbude skal sgu' da aflevere post - IKKE tage den, vel?? Hendes forklaring gav mig absolut ikke sjælero....hun havde puttet al post til husene på min vej i MIN poskasse.....og hvornår opdagede hun fejlen? Da hun stod ved genboens postkasse og opdagede, at hun "ups" sørme ikke havde nogle breve i hånden....jeg får nervøse trækninger, bare jeg fortæller om det.....hvor meget post går tabt hver dag pga den slags "små fejl"? Nåh, men jeg er sikker på, at der ude i det ganske, danske land findes nogle søde, venlige og kompetente postansatte....jeg har bare ikke været så heldig, at jeg har mødt særlig mange af dem (endnu).

Nyt på pindene = let og lun

Min oprindelige strikkeplan var egentlig, at jeg ville strikke plissé cardiganen fra Feminin Strik, men en strikkeprøve viste sig, at intet af garnet på lageret egnede sig til det, så det projekt blev skubbet ud i fremtiden. I stedet faldt valget igår på et cardigan fra det seneste tillæg fra Hendes Verden

 - og garnet? Ja, det "kom jeg til" at købe i mit lokale supermarked (Dagli' Brugsen). Jeg havde set det for nogle dage siden i Kvickly til 27,95 pr nøgle, men i min lokale Brugsen kunne de sælge det til under halvdelen (12,95 kr), så der strøg lige 10 nøgler i posen.

Jeg slog masker op i aftes, så jeg er ikke kommet så langt, men det er lækkert at strikke i, og det er vildt blødt. 
Opskriften er lige til at gå til, så det er det perfekte tv-strik - og den skal være hurtig færdig, for jeg skal snart i gang med endnu en Geilsk Vest på. Men heldigvis har jeg et par feriedage her i uge 42 - så jeg regner med at den ene af de dage udelukkende bliver brugt på strik og almindelig hygge med teenageren - og sådan nogle dage kan man ikke få for mange af ;o)

Skuffende skuffer

Jeg købte for et par måneder siden dette fantastiske lille reolsystem i den lokale genbrugs biks for 200 kr.



Jeg faldt pladask for de store, rummelige skuffer (til højere i billedet) - de er som skabt til at indeholde garnlageret (troede jeg)!!!!

MEN, når man åbnede skufferne så man dette:

INGENTING....altså andet end gulvet, for der var ingen bund i mine fantastisk skuffer (og det fandt jeg naturligvis først ud af, da hele herligheden var blevet slæbt hjem). De var nemlig alle beregnede til hængemapper, og man kan skisme ikke opbevare særlig meget garn i en hængemappe!!!

Men man er vel ikke "gør det selv Gerda" for ingenting, vel? Så efter adskillige forsøg og MANGE timers arbejde ser bunden af 2 af skufferne nu sådan ud:

Undervejs lykkedes det mig naturligvis at få ødelagt fronten på den ene af skufferne så meget, at jeg måtte vende den omvendt (så håndtagene sidder nederst på skuffen i stedet for øverst), så nu bliver resten også vendt om. Jeg mangler stadig at "bunde" 2 skuffer, men nu ved jeg da, hvordan man gør, og for at fejre, at jeg nu har fået udvidet min lagerplads.....ja så er jeg sørme kommet til at købe en lille, bitte smule garn....jeg mener, man er da nødt til at fylde noget i de skuffer, ik'? Altså, når de nu ikke skuffer én længere :-)

Jubiiii, færdig med hæklet plaid

Med benhård disciplin og hårdt arbejde, som faktisk alt sammen ville være en jægersoldat værdig, blev jeg i går færdig med min granny stripes plaid.

Der måler 174,5 x 147,2 - ja, planen var at det skulle have haft lidt mere "normale" mål, men.....ja, altså først og fremmest havde jeg ikke lige gennemskuet, at når man slår 150 cm luftmasker op, så "vokser" det, når man begynder at hækle. Så mine 150 cm blev til 174,5 cm. Det fandt jeg først ud af, da jeg havde hæklet så langt, at jeg ikke orkede at trævle op. Derfor løber striberne også på langs, og ikke på tværs af tæppet, sådan som det oprindeligt havde været meningen. Og samtidig måtte jeg regulere bredden, for jeg løb mit i en stribe tør for rødt garn, men da tæppet jo næsten havde de rigtige mål, valgte jeg at stoppe der.

Jeg kom bagefter til at tænke på, at man jo siger, at striber på langs virker slankende. Så fra nu af vil jeg, hver gang jeg ligger og snuer med mit tæppe på, glæde mig over, at jeg ser mindst 5 kg tyndere ud ;o)
Og hvad er så næste projekt? Ja, min to-do liste er suspenderet, for jeg "kom til" at købe denne her på tilbud i Netto for 49,95 kr:

Den er smækfyldt med lækre opskrifter, så min plan for i dag er ganske simpel:
Rengøring og tøjvask, mens jeg filosoferer over, hvad der nu skal på pindene.