Sweater m. store snoninger

Den sweater, der udløste min julepanik, er nu ved at tage form (efter at jeg har fået en ny rundpind).
Den ser sådan ud.....(altså sweateren ikke rundpinden):
Opskriften er fra Drops, og her er den strikket med 2 tråde på p 4½ - jeg har så altså valgt noget tykkere garn og har "oversat" opskriften til p 5½. Den er bestemt også sød i tyndere garn - se bare:

Drops nr. 120-24

Faktisk er den så nem at strikke, at jeg sagtens kunne finde på at strikke den igen! 
Det er lidt sjovt, at jeg faktisk printede opskriften ud for måske 2 år siden - jeg turde dog ikke give mig i kast med den, fordi jeg ikke kunne finde ud af at strikke snoninger - det har jeg så fået lært nu, så nu skal denne her sweater altså væk fra min to-do-liste, for den liste er efterhånden ved at være alt for lang.

STRIKKE-PANIK!!!! Nu afblæst :-D

Hvad er julepanik???? Jo det er, når man sidder juleaftens dag (sådan ved 5-tiden) og tænker, at man da lige kan nå at strikke et par pinde, inden man sådan går i gang med de sidste forberedelser til julemiddagen - OG SÅ SKER DER DETTE HER:

Rundpinden knækker!!! Min eneste 5½ rundpind på 80 cm og så knækker den på en måde, hvor den bestemt ikke kan limes. Jeg havde på det tidspunkt ikke tid til at udvikle et regulært panik anfald - faktisk bildte jeg mig selv ind, at jeg da sagtens kunne undvære de pinde til en gang i det nye år.....jeg har jo andre ting på min to-do liste, som jeg kunne gå i gang med osv. Men sådan fungerer tingene bare ikke, vel? Når man nu lige har sat næsen op efter at strikke en lige-ud-af-landevejen sweater på p 5½, så kan man bare ikke sådan lige omstille sig til en bluse med snoninger på p 3! Så her i eftermiddag tilbød teenageren at tage toget til nærmeste storby og købe en 5½ rundpind til mig - han påstod sørme, at jeg var ved at drive ham til vanvid med mine mærkelige uro og underlige krea-tendenser. Hvad taler han om??? Bare fordi der er perler over hele gulvet, fordi jeg er i gang med at lave en sjalsnål ud af en gammel strikkepind og liiige kom til at vælte en stor æske med perler ned? Nålen ser i øvrigt sådan ud (uden perler endnu, da de jo ligger ud over hele gulvet) ;o)

Nåh, men han er nu sart, den dreng - han så også helt underlig ud i hovedet, da jeg tilbød at pynte hans nye kalender - jeg mener, hvert år får jeg en kedelig spiralkalender på arbejde - hvid med årstallet og kommunens logo - i år har jeg i min krea-iver så pyntet min lidt, men det ville han slet ikke høre tale om - ingen blomster og små sommerfugle på hans kalender!!! Så nu har det kære væsen været hos min garnpusher og købt en strikkepind til mig og bagefter gik han på biblioteket og hentede den lydbog, som jeg bestilte inden jul. Han har netop givet mig begge dele og er gået ind på sit værelse - og jeg er sikker på, at jeg hørte ham mumle noget om urimelige og utålmodige mødre.......hmmm hans sidste ord til mig var "Værgo' - så håber jeg, at jeg kan få noget ro nu". Jeg elsker min teenager højt, og nu kan jeg falde til ro, altså når jeg lige har støvsuget de perler op ;o)

Så er det endelig jul

Kære Alle 

I og jeres familier ønskes hermed en glædelig jul og et godt nytår

Masser af juleknus 
fra Karen

Færdig m. sildeben og lidt nyt på pindene :-D

Så er mine sildeben endelig færdig - monteret, vasket og det hele. De sidste omgange var godt nok lidt kedelige, men de blev overstået, så nu har jeg endnu en lun vintersweater, som nok skal komme i brug mere end en gang, inden foråret kommer.
Selvfølgelig er der allerede hoppet noget nyt på pindene - en tyk sweater m. snoninger. Opskriften er fra Drops, men da den er lavet til p 4½ og mit garn passer til p 5½-6, ja så har jeg måtte bruge lidt tid på at regne, måle og lave strikkeprøver. 

Farven er altså en anelse mere lilla

For en sikkerheds skyld startede jeg med at strikke et ærme - det er nemmere at trævle op, hvis nu det skulle vise sig, at jeg alligevel havde regnet forkert. 
Her i vores lille familie er alt klart til jul! Alt er købt, alle gaver er pakket ind osv, så jeg har absolut intet at foretage mig resten af dagen.....ja altså bortset fra at strikke, så måske kan jeg da nå at få den og mit næste projekt som også er på tykke pinde) færdig inden nytår :-D

Update på - klassiske sildeben m. et twist

Ihhhh altså, hvor tiden dog bare flyver - det er længe siden jeg har været på, og det skyldes bl.a. at jeg deler internetsforbindelse (og af og til også computer) med en super ambitiøs teenager, der laver lektier igen og hele tiden (ja, nu er det også galt, at han passer sine ting ;o) ) Dvs lige i disse dage skal min computertid ligge om morgenen,  før jeg tager på arbejde eller om aftenen efter kl 22 - og så bliver det med computeren altså ikke til så meget :-)
Nu har jeg dog erobret nettet for en stund for lige at vise min sildebens sweater frem.

 Jeg er langt om længe nået et godt stykke op på raglan indtagningerne - faktisk mangler jeg kun 20 omgange før jeg begynder at lukke af til halsen. Og det er godt!!! For nu keder dette her mønster mig simpelthen bare så meget!!!! Og samtidig, så glæder jeg mig til at få den færdig, så.....hvis nu jeg bare strikker igennem i dag, så kunne det jo være, at jeg kunne få den færdig :-D

ps. Jeg har nu taget konsekvenserne af mit internetsproblem - får i 1. uge af det nye år Fibernet med en trådløs router, og så kan man have 47 computere på nettet på en gang!!!! 

"Museums-gammelt" strik og fiskertrøjer

Da jeg viste min seneste "kreasjon" frem, 

var der en venlig sjæl, der kommenterede, at den mindede om en fiskertrøje i en bog fra 1986.

Jeg søgte bogen på biblioteket og kunne faktisk hente den næste dag - og den søde kommentator havde ret - se lige:

Denne fiskertrøje har siden 1911 været på museum - man mener dog at trøjen er mindst 20 år ældre end det. Og den stammer fra det nordlige Rusland, hvor man yndede at strikke disse stramme geometriske mønstre.
Så mønstret på min ny-strikkede trøje er altså slet ikke nyt, men tværtimod "museums-gammelt" og det synes jeg er lidt fedt. Faktisk ville jeg have elsket, hvis de i den nye opskrift havde nævnt, at inspiration til mønstret var hentet fra Uuve Snidares bog (en fed strikkebog, der fortjener masser af omtale) - for det er da en dejlig tanke, at jeg med mit hyggestrik er med til at holde liv i nogle strikketraditioner, som er langt over 100 år gamle. Uuve Snidares bog er forlængst udsolgt fra forlag, men den kan altså findes på biblioteket - og den er smækfuld af fede opskrifter og en masse historiske informationer......den kan virkelig anbefales!

Nyt på pindene - klassiske sildeben m. et twist

Ja, der er naturligvis allerede hoppet et nyt strikkeprojekt på pindene. Jeg fandt denne opskrift i et tillæg fra Hendes Verden (Nordisk strik):

Og den kunne jeg bare ikke stå for - især ikke lige nu, hvor jeg er inde i en flerfarve/mønsterstrik fase, hvor jeg slet ikke kan få nok af mønster. Meeeen jeg tænkte nu, at jeg havde mere lyst til sådan lidt knald på farverne. Den er superflot og aldeles klassisk i grå, men hvad nu hvis...?

Ja, hvad nu hvis den mørkegrå blev erstattet af sort og den lysegrå med noget multi-colour uldgarn? Så bliver udtrykket et helt andet -stadig lidt klassisk, men meget mere frækt. 
Mine "sildeben" strikkes på p. 3½, som er min absolutte yndlings størrelse, og mønstret er bare lige ud af landevejen - og slet ikke svært overhovedet. Efter min anden mønstertrøje er denne her ren tv-strik - så jeg har planer om en ren hygge-eftermiddag med tændte stearinlys, nogle gamle Barnaby (Midsomer Murder) afsnit på dvd'en, ny-lavet kaffe og så "sildeben" i lange baner :-D Så kan det ruske og regne lige så tosset, det vil - HER ER DER DØMT STRIKKE-HYGGE!!!!!

FÆRDIG m. sweater med mønster og farver

Så blev den endelig færdig! Jeg havde rigtig svært ved at tage mig sammen til at strikke den rullekrave, men det lykkedes og monterings-feen blev hidkaldt, så enderne kunne blive hæftet osv.
Denne sweater bliver helt sikkert min absolutte vinter-favorit. Den sidder perfekt, den er varm, og så er designet bare så flot! Jeg havde den med på arbejde for at vise den til min strikkende kollega og min chef spurgte, hvor jeg havde købt den henne - hun troede ikke på, at den var hjemmestrikket :-D Nåh, men mens jeg kæmpede med at få strikket den rullekrave, så kom jeg sørme til at starte på en anden vinter sweater - også med mønsterstrik, men det kommer der billedes af på et senere tidspunkt. 

Update - mønster strik med masser af farver

Så, nu nærmer den sig sin afslutning - jeg er nået til de sidste 12 cm på forstykket (indtagning til hals) og kan jeg godt mærke, at jeg trænger til at strikke noget andet nu, men samtidig glæder jeg mig helt vildt til at få den færdig.

Den har været hyggelig at strikke og som en absolut bonus, så har jeg vist kun fundet 2-3 fejl i diagrammet :-D

Der er andre end mig, der har nydt strikkeprocessen - min ene kat insisterer på at ligge på skødet, når der strikkes og aller helst med mit strikkeprojekt over sig som en dyne! 
Så min lille "strik-tester" har godkendt det foreløbige resultat = det er blødt og varmt nok til at man kan sove i det ;o)

En luftig cardigan

Opskriften til denne skønne cardigan fandt jeg i Hendes Verden nr 31/2012. Den er designet af én af mine yndlings strik designere Lene Holme Samsøe.
Den er strikket i sort bomuld på p 3½. 
Og faktisk var den lige ved at få mig til at opgive ævret - ikke pga  opskriften, men pga den farve, jeg havde valgt.
Mine "gamle" øjne har det altså svært med sort - og jeg kunne faktisk næsten ikke se forskel på "2 ret sammen" og "2 drejet ret sammen", hvilket er et STOOOORT problem, når man strikker denne cardigan (den består nemlig ikke af andet end de 2 ting) - det betød, at jeg kunne strikke et stort stykke om aftenen og næste dag (i sollyset) kunne jeg se, at jeg havde strikket det hele forkert, så det skulle trævles op. MEN jeg er en gennemført stædig rad, så jeg blev færdig med min cardigan, og har nu fået den monteret - den mangler stadig knapper, men dem jeg havde købt var for store til knaphullerne, så jeg må på knap-shopping igen i nær fremtid.
Jeg er vild med trøjens luftige udtryk og kunne sagtens finde på at strikke en til - bare ikke i sort eller en anden mørk farve!!!!!!

Jubiiiiii, jeg trævler op

Ok, jeg erkender, at det er en særdeles bizar overskrift, men faktum er, at jeg i denne weekend har hygget mig helt vildt med at trævle op.

Ja, og hvorfor nu det? 
Jeg er krympet (dog ikke i vask) - d. 26. juni besluttede jeg, at jeg ikke længere gad bruge energi på at lade som om, jeg havde det fint med at bruge str. 50/52, og i stedet faktisk gøre noget ved det. Jeg skruede en livsstils ændring sammen - én som passede til mit temperament, og så gik jeg i gang. Jeg er nu nået til at kunne passe str. 44/46 og nu har jeg fået det luksusproblem, at en masse af mit tøj (ink. mit strik) er blevet for stort.  :-D
Et par sweatre er blevet trævlet op og resten venter på, at jeg finder et godt hjem til dem. 

Min ideal tøjstørrelse er 42 - så jeg mangler "lidt" endnu, men da det ikke er en slankekur men en grundlæggende ændring af mine spisevaner, jeg har gennemført, så regner jeg bestemt med, at jeg når til det punkt på et tidspunkt. Og i mellemtiden strikker jeg på livet løs (bare ikke længere str. XXXL), og det er en total lækker fornemmelse, at jeg nu bare kan strikke efter opskriften og ikke længere skal strikke ting på større pinde eller slå x-antal flere masker op!!!!! 

Nyt på pindene - masser af mønster og farver

Jeg elsker at strikke mønsterstrik. Så da jeg så denne her model i Strikkemagasin nr 10/2011 (som jeg lånte på biblioteket her i sommerens løb), ja så vidste jeg, at den MÅTTE jeg bare strikke. 
Den er strikket på p 3 i strømpegarn og kunstgarn fra Hjertegarn.

Min udgave ser indtil videre sådan ud:

Jeg har strikket bullen op til ærmegabene og er færdig med den ene ærme og næsten færdigt med det andet. 
Det er rigtig sjovt at strikke, også fordi garnet hele skrifter farve, og det bedste af det hele er, at mønsteret, som ser meget indviklet ud på billedet faktisk er utroligt nemt at huske. Det sidder ret hurtigt i fingrene, så man kan efter få omgange godt se tv samtidig med at man strikker. 
Jeg glæder mig rigtig meget til at få den færdig, for den bliver helt sikkert dejlig varm - og så bliver jeg altså helt glad af at kigge på de dejlige, friske farver. Så selv om den endnu ikke er helt færdig, så behøver jeg ikke en krystalkugle til at forudsige, at denne sweater bliver et hit hos mig her til vinter :-D

Lene Holme Samsøe design #1

Ja, som jeg skrev for et par dage siden, så har min blog-tavshed ikke været lig med strikke-stilstand. Pindene har måske ikke været glødende, men de har bestemt heller ikke ligget stille. Og faktisk er ikke mindre end 2 af mine sommer/efterårs strikkeprojekter designet af Lene Holme Samsøe.

Denne her lette sommerbluse er strikket efter en opskrift fra Strikke Magasin nr 3 2011. 

Den er relativ hurtig at strikke, da det bare er ret hele vejen (på p 4), og viftemønsteret er supernemt, selvom jeg troede, at det ville give mig problemer.
Garnet er bomuld (farven hedder "lavendel") købt i Brugsen til 70 kr. for 500 g. Og da der er stadig ca 250 g tilbage, så det er en billig bluse, jeg her har fået strikket mig.

Mønstret ser sådan her ud i nærbillede. 

Desværre gik jeg i gang med blusen så sent, at sommeren faktisk var forbi, inden den var færdig, men så har jeg da en lidt sjov (og næsten ny-strikket) sommerbluse til næste sommer. 

Håber I alle får en pragtfuld aften med masser af strik og hygge! Det er i hvert tilfælde det, der står på mit program - sammen med kaffe, tændte stearinlys og lidt lektiehjælp til teenageren.

UFO'erne er udryddet!!!! (sådan næsten da)

Jeg har været på UFO-jagt.....for selvom jeg sædvanligvis praler vidt og bredt med, at jeg er strikke-monogam, så har der alligevel sneget sig en enkelt lille UFO eller 2 ind i mit hjem i tidens løb.
Men.....jeps, som overskriften siger, så er de nu udryddet (UFO'er er en truet dyreart her hjemme hos mig!!!!!)
Jeg havde hele 2 af slagsen - nemlig Ellen Holms fantastisk cardigan, som jeg fik strikket for lang og derfor måtte trævle op og så.....ja et projekt, der har ligget i ca. 6 år og ventet på at blive strikket færdig.

Jeg har på den nærmeste boet i denne lækre cardigan, siden den hoppede af pindene, så jeg er bare så glad for, at jeg ikke opgav den helt, men tog mig sammen til at trævle hulmønster-delen op og strikke den igen (bare 10 cm kortere denne gang).

Min 2. UFO er (næsten) færdig, for der mangler monteringen.

Behøver jeg at sige, at vrangen er et monterings-mareridt med ca. 7 mill. ender???? Men det er nu ikke det, der gør, at jeg ikke lige er gået i gang med den del af processen. Nej, dette her er faktisk også en cardigan, og det betyder, at jeg i nær fremtid skal til at klippe i den. Puh, bare tanken giver mig sved på panden, må jeg indrømme, men det skal nok blive gjort. Nu er den i det mindste strikket færdig. Og jeg har besluttet mig for at prøve at hækle kanterne i stedet for at sy på maskine. 
Nåh, men mens jeg strikke på denne her mangefarvede cardigan (der er brugt 7 forskellige farver), så huskede jeg pludselig, hvor sjovt jeg egentlig synes, det er at strikke den slags, så den inspirerede mig til det projekt, jeg har på pindene lige nu - masser af farver og masser af mønster, men det kommer der billeder af en anden dag - lad mig bare sige, at det er den mest farvestrålende vintertrøje, jeg nogensinde har strikket, og sikkert også en af de varmeste :-D

RIP far

Ja, det er længe siden, at jeg har været på bloggen - jeg har læst med, men har ikke fået taget mig sammen til at skrive. 
Teenageren og jeg havde mildest talt en rigtig ØV sommer, hvor vi mistede vores højtelskede far/morfar. Jeg tilbragte det meste af min sommerferie ved min fars dødsleje. Plejede, passede og vågede. Det var hårdt - super hårdt!!!! Han døde den sidste dag i min ferie, og teenageren og jeg tog hjem - jeg med en skulder, der var helt ødelagt af at vende min far hver 2. time (døgnet rundt), så han ikke oven i alt det andet også skulle få liggesår. Og i så meget søvnunderskud, at jeg næsten ikke kunne hænge sammen.
Jeg måtte tage nogle ekstra ferie-dage for lige sådan rent fysisk at komme ovenpå igen og få så meget overskud, at jeg kunne koncentrere mig om at sørge. 

Der er blevet strikket - for jeg fandt ud af, at hvis jeg stablede en masse puder op, så de kunne understøtte min smertende skulder/arm, så kunne jeg stadig strikke. Og jeg tænker altså bedst, hvis jeg sidder med et strikketøj!

Denne turkise bomulds-top strikkede jeg i de lange timer, mens jeg vågede ved min fars side - opskriften er fra Kreativ Strik (mener jeg).
Den strikkes top-down, så monteringen er minimal (og det kan jeg godt li' ;o) ) Jeg hæftede ender og lagde toppen ind i skabet - jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at tage den på, da den mindede mig for meget om min fars sidste dage. 
Men næste sommer kommer den helt sikkert i brug - farven er jo skøn, og det samme er modellen

Når ens barn ikke kan læse

Ingen strik på bloggen i dag - i dag er jeg simpelthen nødt til at prale af min søn - han burde have en medalje, for det han har præsteret!
Min teenager lærte faktisk først at læse, da han gik i 8. klasse. 
Jeg fornemmede allerede fra starten af, at han havde problemer, men ingen i hans daværende skole ville høre på mig - først da han i 4 klasse stadig ikke kunne læse, måtte de give mig ret i, at der skulle ske noget. Han kom i en special skole for læse- handicappede. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad han egentlig lærte på den skole - altså ud over at acceptere, at han ikke kunne læse.Til en skole/hjem samtale fortalte hans lærere med slet skjult stolthed, at 98% af skolens elever fik en uddannelse. Og jeg (idiot) busede naturligvis ud med min søns store drøm - at læse historie på universitetet. Hold da op - det fik virkelig sat fut i de respektive læreres kollektive forargelse, og jeg fik en opsang af den anden verden om forældres forsøg på at leve deres egne ambitioner ud igennem deres børn osv. Til slut fortalte de mig, at den uddannelse, de talte om i forhold til min søn, var en mesterlære-uddannelse inden for tømrefaget. Blev jeg lige vred, eller hva'? Her sad de klaphatte, og skød min søns drømme i stumper og stykker. Jeg rejste mig, tog knægten i hånden og forlod lokalet med en bemærkning om, at DE IKKE SKULLE FORTÆLLE MIN SØN, HVAD HAN SKULLE UDDANNES SOM!!!!!!!! Derefter tog sønnike og jeg en lang snak! Han fastholdt sin drøm om universitetet, og jeg lovede ham, at hvis han arbejdede hårdt og målrettet, så ville jeg gøre alt, hvad der stod i min magt for at hjælpe ham nå det mål. Kort efter flyttede vi til Lolland, hvor der (heldigvis) ikke fandtes lignende special skoler, så drengen kom i en almindelig folkeskole. Jeg gjorde fra starten opmærksom på, at han IKKE skulle have nogen form for special undervisning, og at jeg forventede, at man stillede samme krav til ham, som man gjorde til de andre børn. Samtidig påtog jeg mig rollen som underviser. Vi brugte omkring 2-3 timer hver dag på at lave lektier. Jeg læste alt højt for ham, hjalp ham med at skrive stile osv. "Lektietimerne" hjemme ved spisebordet var fyldt med sjov og mors dårlige vittigheder. Vi har grinet over matematikstykkerne, så vi var helt blå i hovederne - og der er mindst gledet ½ tons hjemmebagte boller ned i vores maver, mens der er lavet blækregning og bøjet tyske verber. Og så begyndte jeg at købe "Historiebladet" til ham. I slutningen af 7. klasse begyndte der at ske noget. Han begyndte at kunne læse underteksterne på tv,  og han fortalte mig om ting, han havde læst i sine Historieblade. Han kunne ikke læse alle ordene, men det var på vej - og i midten af 8. klasse tog det pludselig fart. Han lærte at læse!
Hans lærere har rost mig for mit arbejde med min søn, men helt ærlig - er jeg ikke den, der er nærmest til at hjælpe ham? Jeg beundrer min søn for hans mod og styrke - han er et menneske, der har en vilje og en stædighed ud over det sædvanlige - og i år er han gået ud af 9. klasse med en stribe 10 taller og et par 12 taller på karakterbladet - og efter sommerferien starter han i gymnasiet. Det er da en fantastisk ting, når man tager i betragtning, at han for 2 år siden nærmest var analfabet. Han har gjort det på trods af klassekammeraters mobning og ondskabsfulde bemærkninger om, hvor dum han var. På trods af voksnes nedladende medfølelse a lá "nåh kan du ikke læse, det er vel nok synd". Han har gjort det, fordi han, siden han var lille, har haft en drøm om at komme på universitetet. En drøm, som rigtig mange har gjort rigtig meget for at skyde i sænk. Det er virkelig en bedrift, som er gjort på trods af alle odds!!!
Så hvis man har et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan læse, så lad være med at give op - det kræver blod, sved og også af og til tårer, men det kan lade sig gøre - det er min skønne, dejlige og intelligente teenager et levende bevis på!

Nyt på pindene - endelig lidt sommervarme

Så er varmen endelig kommet (altså sådan næsten da) - og det er blevet behørigt fejret ved, at jeg har fundet mit bomuldsgarn frem.

Jeg har valgt denne model som mit første bomulds-projekt i år.

Den tiltaler mig, fordi den er designet med 3 forskellige hulmønstre+glat+ribstrik. Det er tilpas afvekslende til, at man ikke kan nå at blive træt af at strikke den.
Den strikkes på p 3½ og garnet?
Ja bomuld købt i Rema 1000 for 5 kr nøglet - så kan det vist ikke gøres billigere, tror jeg

Farven er mørklilla, men jeg kan af en eller anden grund ikke fange den lilla farve med et kamera. Jeg tror, den bliver rigtig flot, når den er færdig - og så nyder jeg altså, at strikke i bomuld igen :-D
Og min røde vest??? Jow, den blev skam færdig i torsdags (monteret og hele molevitten)

 Hmmm, ja det vil sige, jeg havde ingen knapper - eller rettere sagt, jeg har masser af knapper, men ingen, der lige egnede sig til en rød vest (jeg fandt 6 orange, et par grønne og en enkelt gul, men.....). Planen var så, at jeg ville købe knapper i fredags, men efter 6 timer med non-stop torden var vejret så lummer-varmt og fugtigt, at jeg følte mig som en kogt guldfisk=ingen shoppetur - bare lige hjem og drikke en masse koldt. Idag fik jeg så købt de knapper (og en masse andet, hm-hm).  De er så fine, de små blomster-knapper, og så passer de perfekt i farven. Jeg tænkte, at blomster ville løse lidt op for det militær-agtige look og være en sjov kontrast. Når jeg har fået knapperne syet i, skal jeg nok fremvise resultatet - vi får se, hvornår monterings-feen kommer forbi matriklen her igen......hun er altså lidt flyvsk, den fe ;o) 

Nyt på pindene - Army-look i den Røde Hær

Denne model har længe stået på min to-do liste, men der har altid lige været et andet projekt, der fik 1. prioritet, eller jeg manglede det rigtige garn (I kender det sikkert - undskyldninger er der nok af ;o) )

Opskriften er fra Kreativ Strik 12/2011 og modellen er designet af Lene Holme Samsøe


MEN nu er jeg så gået i gang - med det røde Cotton Light fra Drops, som jeg købte for en måneds tid siden.

Den strikkes på p 5, så man ser hurtigt fremskridt, hvilket er dejligt oven på mit sjal.


Det er første gang jeg strikker noget, der er så rødt - jeg ejer faktisk heller ikke særlig meget rødt tøj (én skjorte, tror jeg), så jeg tænkte, at en vest ville være passende til min debut udi det røde. 
Garnet er lækkert og blødt at strikke i, så det er en ren fornøjelse - så den min army-look vest burde kunne blive hurtig færdig :-D

Færdig - m. sjal med huller

Så blev det færdigt - mit sjal med de store huller. De sidste pinde holdt hårdt, for der var 632 masker på pinden, så det tog lidt lang tid at kommer fra den ene ende til den anden.
Det er strikket efter en opskrift i Kreativ Strik nr 11/2010.
Det er strikket på p 3 i Kunstgarn fra Hjertegarn. Det er brugt 300 g, sådan som der står i opskriften. 
Men mit sjal er blevet dobbelt så stor som det, der er blevet vist i bladet, hvor det mere er 

et stort tørklæde. Så enten har man angivet en forkert garnmængde i opskriften, eller også skulle modellen strikkes hurtigt færdig pga bladets deadline. 
Under alle omstændigheder, så giver 300 g Kunstgarn altså et dejligt stort sjal :-D

Jeg strikkede samtlige 300 g op - altså på nær den lille stump, der ses her i bunden af min nu tomme strikkekurv - den skal nu nok blive fyldt op - og denne gang med rødt garn. Næste projekt er skam udvalgt - nu skal jeg så bare lige have startet det op :-D

Update på sjal med stOOre huller

Nu er mit sjal vokset - der er lige nu små 500 masker på pindene, så omgangene føles lidt lange, selvom jeg udelukkende strikker ret.
Jeg er ret vild med garnet - min garnpusher fortalte, at det er strømpegarn - det overraskede mig lidt, for det er meget uens spundet - nogle steder er det lige så tyndt som sytråd (næsten) og andre steder så tykt, at det ligner garn til p 5. Skal strømpegarn ikke være meget ensartet? (spørger en ikke-strømpe-strikker). 
Nåh, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang, jeg strikker af kunstgarn - faktisk tror jeg, at jeg har en opskrift på en kjole/lang bluse liggende et sted.....hmmm.....endnu et projekt til to-do listen - den liste er vist ved at være så lang, at jeg har projekter til de næste 25 år - men så kommer jeg jo heller ikke til at kede mig :-D

Nyt på pindene - stOOre hulle

Ja her er så mit seneste projekt - endnu et sjal. Det er lidt af en omvæltning at gå fra pind 7 til pind 3, men det er rart for en gangs skyld kun at strikke ret. Det vokser hurtigt i bredden, og jeg regner med, at jeg kommer op på ca 600 masker på de sidste omgange (pyh ha')


Opskrift: Kreativ Strik no 11/2010
Garn: Kunstgarn fra Hjertegarn (300 gr)
pind: 3


I weekenden har jeg planlagt strik, strik og atter strik, så mon ikke jeg snart kan blive færdig med det? Jeg glæder mig nemlig allerede til at bruge det :-D

Er der en havekyndig tilstede??????

Disse smukke blomster voksede pludselig frem i min have sidste år - og til min glæde har de overlevet vinteren og er kommet igen i år. 


Kan nogen fortælle mig, hvad de hedder???

Færdig - m. sjal med viftemønster

Det er altså ikke vejr til tynde sommerbluser ..... faktisk så fryser jeg og sidder lige nu iført tykke sokker og ulden trøje. Nåh, men vejret har altså inspireret mig til at finde de tykke pinde frem og strikke et lunt sjal til mig selv:

Opskriften er fra Kreativ Strik nr 13/2011.
Garnforbrug:  ca 100 gr pink og 100 gr sort + 100 gr effektgarn.
Sjalet strikkes på p. 7, og det er et ganske morsomt projekt, som bestemt kan anbefales.


I bladet er sjalet strikket i gråt med sort kontrastgarn - det er flot, men jeg synes mit sjal er sjovt og lidt "provokerende" ..... specielt, fordi jeg aldrig har ejet noget som helst pink i hele mit liv, så det har været lidt grænse- overskridende at strikke det. 

Det sorte mohair købte jeg for flere år siden til et bestemt projekt. Jeg havde strikket omkring 10 cm, da jeg pludselig fik mig selv overbevist om, at jeg slet ikke havde garn nok, hvorefter jeg trævlede det op. Jeg må have sat adskillige kommaer forkert i mit regnestykke af garnforbrug, for af det selv samme det sorte mohair har jeg nu strikket 2 cardigans + dette sjal (og der er faktisk stadig noget tilbage) - kan man søge om at få sine skolepenge tilbage i matematik, mon? 
Jeg har ikke helt overstået mit "nu skal der strikkes lune sjaler" humør, så der er faktisk allerede hoppet et andet på pindene (denne gang p 3), og der skal nok komme billeder, når jeg er kommet så langt, at man faktisk kan se, hvad det er. Og mens jeg strikker, vil jeg sende små bønner til vejrguderne om lunere vejr, så jeg ikke behøver at bruge mine uldne sjaler lige nu ;o)

HØNSESTRIK I og II

Jeg er IKKE en af retro-damerne! Jeg har meget svært ved at se det skønne i 70'ernes farve og mønster valg - hverken i strik, tapet, stof eller lign. 
Jeg tror, det skyldes, at mine forældre nåede at købe hele 2 huse med 100% 70'er farvevalg......brune tæpper, brune fliser, brunt køkkenbord, brunt badeværelse, orange bryggers, storblomstrede gardiner i orange og rødt.....jeg får kuldegysninger bare ved tanken. Ikke desto mindre er jeg super glad for to bøger som en ex-strikker forærede mig (hun har dårlige skuldre og har ikke strikket i mange år).

De er utrolig sjove at kigge i - og nogle af mønstrene er faktisk okay, men hele den Marxistiske tankegang, der ligger bag - ja den har jeg nok lidt svært ved at sætte mig ind i. Bl.a omtales der et fælles strikketøj, som alle i kollektivet kan strikke på, når eller hvis de har lyst. Man strikker bare - skifter farve, når man har lyst, og den færdige trøje er så også til fælles brug.
Nu bor jeg jo ikke i et rigtigt kollektiv....det er i hvert tilfælde et meget lille et, der består af mig og teenageren, men alligevel forsøgte jeg at sælge ideen om sådan et fælles-strikketøj til ham (fnis)

Jeg fremviste endda billed-dokumentation på, at "rigtige" mænd da sagtens kunne strikke - og forsøgte virkelig at lade være med at grine, da jeg viste de smukke trøjer/veste, han kunne strikke til sig selv.
Knægten truede skis'me med at ringe til kommunen og anmelde mig for børnemishandling - kan man nu forstå det??? Sådan et utaknemmeligt skarn, siger jeg bare!!! 
Nåh, men jeg vil nyde at bladre i mine bøger og måske ved lejlighed kopiere et mønster eller 2 - og så vil jeg glæde mig over, at jeg ikke behøver at strikke i brunt og orange for at være med på moden.




PS. : Det er ikke tanken om mænd, der strikker, der får mig til at grine, men tanken om at min 16årig søn skulle strikke. Han har 27 tommelfingre på hver hånd og er generelt virkelig upraktisk anlagt. Desuden er han stor som et hus (over 1.90 høj) - det ville være et syn for guderne at se ham med et strikketøj :-D

En strikker ser rødt

Ja altså - jeg skulle jo liiiige købe nogle knapper til min cardigan - og det betød, at jeg (oh skræk oh ve) skulle i min lokale garnshop. Der var ikke andre kunder end mig, så jeg havde rig mulighed for at se/gramse på alt i butikken (NOT GOOD).
Så ud over nogle mørkeblå knapper, der ser så kedelige ud, at jeg ikke gider forevige dem på et foto, ja så "adopterede" jeg et par nøgler garn......de var helt alene i en kold og grusom verden og manglede simpelthen et godt hjem=hjem i min garnreol ;o)

Altså først og fremmest 10 nøgler knald-rødt garn. Jeg ved godt, at jeg her på denne blog ikke behøver at forsvare eller forklare vilde garn-indkøb, for alle, der læser med har samme forhold til garn, som jeg, men der er faktisk en logisk forklaring på netop dette indkøb:
På trods af, at jeg de sidste par år har strikket en 20-25 bluser/sjaler/ponchoer/veste/cardigans, så har jeg ALDRIG strikket noget i rødt. Det nærmeste jeg er kommet, er støvet rosa. Så nu er det virkelig på tide, at jeg ser rødt, ik'???
Det var så garnet med den gode forklaring, og nu kommer det mere uforklarlige garn:

Ja, der hoppede nemlig også 3 nøgler af dette ned i min pose - jeg har et sjal i tankerne, men nu får vi se.....men jeg måtte altså bare eje det, fordi farverne er så flotte.
Godt så - og nu kommer vi så til det sidste garnindkøb, som helt bestemt er far out! 100 gr mohair og 100 gr effektgarn (og så i pink?!??!!) - og måske gemmer der sig et sjal i det garn - måske noget helt andet.

Ja, man skulle jo tro, at det var shopping nok, men jeg var da nødt til lige at købe en ny taske (+kosmetikpung), så jeg havde noget at bære mine indkøb hjem i, er det ikke rigtigt???? 
Jeg kunne ikke stå for denne taske med roser - den er så dejlig forårsagtig og så er den stor nok til at rumme en A4-mappe/blok.
Nu er der så udstedt et shoppings forbud, for ellers tror jeg, at teenageren og jeg kommer til at leve af havregrød og spagetti med ketchup de næste par uger. Ikke at han ville brokke sig vildt over det, tror jeg, men selv er jeg ikke så vild med nogle af delene - heller ikke hvis det bliver krydret godt med lidt lækkert strik/garn. ;o)

Færdig - cardigan m. hulmønster og snoninger

Endelig fik jeg min cardigan gjort færdig - her er den (uvasket og uden knapper):

Opskriften er fra Hendes verdens tillæg nr 15-2012.
Garnet er Silke-Tweed fra Garnstudio. 
Strikket på p. 3½. Garnforbrug  ca. 425 gr.

I opskriften står der, at det er et "stort, udfordrende mønster", men det er nu ikke sandt - efter et par pinde sidder mønstret i hænderne, så det kan sagtens fungere som tv-strik. 


Jeg er glad for, at jeg valgte at strikke en cardigan af garnet (og ikke noget, som jeg skulle have direkte på kroppen), for undervejs i strikkeriet har jeg trukket hundredevis af "stikkejawerter" ud af garnet.

Dette er "høsten" fra et ½ ærme. Det ligner (og føles) som finthakket hø. Stykkerne er op til et par cm lange, og de stikker noget så grusomt.


Nåh, men nu er min cardigan endelig færdig - altså på nær knapperne, men de skal lige købes først......og det kan nemt blive en farlig tur, for det betyder jo, at jeg skal ind til min lokale garnpusher.....uh ha' - min rygrad føles allerede aldeles slatten, skulle jeg hilse at sige.....og med et mantra, der lyder "Man kan ALDRIG få for meget garn", så er der jo en reel fare for, at jeg bliver direkte overfaldet af div. garnnøgler ;o)