Når ens barn ikke kan læse

Ingen strik på bloggen i dag - i dag er jeg simpelthen nødt til at prale af min søn - han burde have en medalje, for det han har præsteret!
Min teenager lærte faktisk først at læse, da han gik i 8. klasse. 
Jeg fornemmede allerede fra starten af, at han havde problemer, men ingen i hans daværende skole ville høre på mig - først da han i 4 klasse stadig ikke kunne læse, måtte de give mig ret i, at der skulle ske noget. Han kom i en special skole for læse- handicappede. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad han egentlig lærte på den skole - altså ud over at acceptere, at han ikke kunne læse.Til en skole/hjem samtale fortalte hans lærere med slet skjult stolthed, at 98% af skolens elever fik en uddannelse. Og jeg (idiot) busede naturligvis ud med min søns store drøm - at læse historie på universitetet. Hold da op - det fik virkelig sat fut i de respektive læreres kollektive forargelse, og jeg fik en opsang af den anden verden om forældres forsøg på at leve deres egne ambitioner ud igennem deres børn osv. Til slut fortalte de mig, at den uddannelse, de talte om i forhold til min søn, var en mesterlære-uddannelse inden for tømrefaget. Blev jeg lige vred, eller hva'? Her sad de klaphatte, og skød min søns drømme i stumper og stykker. Jeg rejste mig, tog knægten i hånden og forlod lokalet med en bemærkning om, at DE IKKE SKULLE FORTÆLLE MIN SØN, HVAD HAN SKULLE UDDANNES SOM!!!!!!!! Derefter tog sønnike og jeg en lang snak! Han fastholdt sin drøm om universitetet, og jeg lovede ham, at hvis han arbejdede hårdt og målrettet, så ville jeg gøre alt, hvad der stod i min magt for at hjælpe ham nå det mål. Kort efter flyttede vi til Lolland, hvor der (heldigvis) ikke fandtes lignende special skoler, så drengen kom i en almindelig folkeskole. Jeg gjorde fra starten opmærksom på, at han IKKE skulle have nogen form for special undervisning, og at jeg forventede, at man stillede samme krav til ham, som man gjorde til de andre børn. Samtidig påtog jeg mig rollen som underviser. Vi brugte omkring 2-3 timer hver dag på at lave lektier. Jeg læste alt højt for ham, hjalp ham med at skrive stile osv. "Lektietimerne" hjemme ved spisebordet var fyldt med sjov og mors dårlige vittigheder. Vi har grinet over matematikstykkerne, så vi var helt blå i hovederne - og der er mindst gledet ½ tons hjemmebagte boller ned i vores maver, mens der er lavet blækregning og bøjet tyske verber. Og så begyndte jeg at købe "Historiebladet" til ham. I slutningen af 7. klasse begyndte der at ske noget. Han begyndte at kunne læse underteksterne på tv,  og han fortalte mig om ting, han havde læst i sine Historieblade. Han kunne ikke læse alle ordene, men det var på vej - og i midten af 8. klasse tog det pludselig fart. Han lærte at læse!
Hans lærere har rost mig for mit arbejde med min søn, men helt ærlig - er jeg ikke den, der er nærmest til at hjælpe ham? Jeg beundrer min søn for hans mod og styrke - han er et menneske, der har en vilje og en stædighed ud over det sædvanlige - og i år er han gået ud af 9. klasse med en stribe 10 taller og et par 12 taller på karakterbladet - og efter sommerferien starter han i gymnasiet. Det er da en fantastisk ting, når man tager i betragtning, at han for 2 år siden nærmest var analfabet. Han har gjort det på trods af klassekammeraters mobning og ondskabsfulde bemærkninger om, hvor dum han var. På trods af voksnes nedladende medfølelse a lá "nåh kan du ikke læse, det er vel nok synd". Han har gjort det, fordi han, siden han var lille, har haft en drøm om at komme på universitetet. En drøm, som rigtig mange har gjort rigtig meget for at skyde i sænk. Det er virkelig en bedrift, som er gjort på trods af alle odds!!!
Så hvis man har et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan læse, så lad være med at give op - det kræver blod, sved og også af og til tårer, men det kan lade sig gøre - det er min skønne, dejlige og intelligente teenager et levende bevis på!

Nyt på pindene - endelig lidt sommervarme

Så er varmen endelig kommet (altså sådan næsten da) - og det er blevet behørigt fejret ved, at jeg har fundet mit bomuldsgarn frem.

Jeg har valgt denne model som mit første bomulds-projekt i år.

Den tiltaler mig, fordi den er designet med 3 forskellige hulmønstre+glat+ribstrik. Det er tilpas afvekslende til, at man ikke kan nå at blive træt af at strikke den.
Den strikkes på p 3½ og garnet?
Ja bomuld købt i Rema 1000 for 5 kr nøglet - så kan det vist ikke gøres billigere, tror jeg

Farven er mørklilla, men jeg kan af en eller anden grund ikke fange den lilla farve med et kamera. Jeg tror, den bliver rigtig flot, når den er færdig - og så nyder jeg altså, at strikke i bomuld igen :-D
Og min røde vest??? Jow, den blev skam færdig i torsdags (monteret og hele molevitten)

 Hmmm, ja det vil sige, jeg havde ingen knapper - eller rettere sagt, jeg har masser af knapper, men ingen, der lige egnede sig til en rød vest (jeg fandt 6 orange, et par grønne og en enkelt gul, men.....). Planen var så, at jeg ville købe knapper i fredags, men efter 6 timer med non-stop torden var vejret så lummer-varmt og fugtigt, at jeg følte mig som en kogt guldfisk=ingen shoppetur - bare lige hjem og drikke en masse koldt. Idag fik jeg så købt de knapper (og en masse andet, hm-hm).  De er så fine, de små blomster-knapper, og så passer de perfekt i farven. Jeg tænkte, at blomster ville løse lidt op for det militær-agtige look og være en sjov kontrast. Når jeg har fået knapperne syet i, skal jeg nok fremvise resultatet - vi får se, hvornår monterings-feen kommer forbi matriklen her igen......hun er altså lidt flyvsk, den fe ;o)